'Demokratiet er fundamentalt begrænset’

Blind kærlighed til demokratiet forhindrer os i at se systemets mangler, mener den britiske professor David Held. Han advarer mod politikerlede og efterlyser en ny dialog mellem politikere og vælgere.

demokrati

Af Jakob Frausig Simonsen | [email protected]

Handlingslammede regeringer, klimatopmøder uden resultater og en historisk lav tillid mellem politikere og deres vælgere. Ifølge David Held, professor i politik og internationale relationer og leder af universitetet i Durham, Storbritannien, er demokratiet sygt, og symptomerne er tydelige. Men kuren giver ikke sig selv, og han opfordrer derfor til refleksion og selvransagelse.

De seneste års globale politiske problemstillinger har gjort det klart, at det moderne demokrati ikke er gearet til de udfordringer, det står overfor. Konsekvensen er en historisk høj grad af politikerlede og manglende tillid til de folkevalgte.

Uløste problemer
Årsagen skal dog hverken findes hos de enkelte nationer, politikere eller problemstillinger. Et politisk og økonomisk system udtænkt og formet i en anden tidsalder er det virkelige problem, og det er her, der skal sættes ind, hvis vi vil gøre os forhåbninger om et mere velfungerende og handlekraftigt samfund. Det mener professor David Held, som blandt andet er medforfatter til bogen Gridlock, der beskriver de sidste års forsøg på at skabe globale politiske løsninger som en hårdknude.

- Vi står overfor en række problemer, der er truende for både vores livsstil og menneskeheden generelt. Klimaændringer, ustabile økonomier og et verdensmarked i ubalance tvinger os til at spørge: Hvor er kapaciteten, der kan tage de beslutninger, der kan gøre noget ved disse problemer? siger David Held.   

Symptomer
Og netop den manglende handlekraft har fået en stor del af den vestlige verden til at fremstå som svag og handlingslammet. De udfordringer, der er dukket op, har man ikke kunnet løse, og som en direkte konsekvens er vælgernes tillid til det politiske system dalet.

- Hvis vi kigger på EU, kan man se, at dette kom til udtryk i særlig grad. Unionen havde ingen mekanismer, der kunne varetage den fysiske og monetære kontrol. For når vi kigger tilbage nu, kan vi se, at der før krisen var en række problemer undervejs indenfor eurozonen, som ikke blev belyst og forstået i tilstrækkelig grad.
Som et andet eksempel nævner David Held finanskrisen.

- Først og fremmest er der den eksplosion af økonomiske forandringer, som mange demokratiske lande har haft store problemer med at håndtere. For det andet er der gældsbyrden, som er blevet givet videre fra den private sektor til skatteyderne. Det er i øvrigt præcis som Marx forudså det i Det Kommunistiske Manifest, da han skrev: ‘Den moderne statsmagt er kun et udvalg, der varetager bourgeoisiklassens fællesanliggender’, siger han.

Opblomstrende periode
Men alle disse problemer er i virkeligheden kun symptomer på den egentlige årsag. Hvis man vil gøre sig forhåbninger om at skabe tillid mellem vælgere og politikere igen, er man nødt til at forstå, hvad der reelt ligger til grund. Ifølge David Held skal forklaringen findes i efterkrigstidens Europa og USA.        

I perioden efter Anden Verdenskrig fik man skabt et globalt system, der tillod årtiers økonomisk vækst og velstand i en hidtil uset størrelsesorden. Det kunne i store træk lade sig gøre på grund af de store succesfulde efterkrigstidsinstitutioner såsom FN og det såkaldte Bretton Woods-system, som dannede rammerne for datidens verdensøkonomi. Disse institutioner lagde ifølge Held fundamentet til den mest opblomstrende periode i verdenshistorien og dermed også verden, som vi kender den i dag. Sydøstasien og Kina var blandt de spillere, der trådte i karakter i denne periode.

- Man fik skabt et kredsløb, der tillod, at vi fik udviklet økonomiske forhold, som var langt mere givende, end nogen havde kunnet forudse i 1945. Det lykkedes på den måde at skabe en relativt fredfyldt og fremgangsrig verden, og derfor ses løsningen – med rette – stadig som en succes, siger David Held.

Magter ikke nye opgaver
Men i takt med at verden ændrede sig, gjorde kravene til de politiske og økonomiske systemer det også. Og det er netop her, at det moderne demokratis fejl og mangler ifølge Held bliver udstillet. Udfordringerne i dag er af en helt anden karakter og størrelsesorden, og systemerne har ikke formået at udvikle sig sideløbende.

- Demokratiet har, iboende i sig selv, et stort potentiale for kortsigtede løsninger og strukturelle svagheder og kommer derfor i en verden, der primært bekymrer sig om globale problemstillinger, hurtigt til at se meget svagt og sårbart ud, siger David Held.

Er demokratiet overlegent?
Det har længe været en udbredt forståelse blandt politologer, at demokratier var autokratier overlegne på stort set alle parametre. Mere lydhøre, mere åbne, mere refleksive og mere velstående. Men ifølge David Held kan denne opfattelse ikke længere få lov til at stå alene. Fremgangen andre steder i verden er simpelthen for markant til, at det kan ignoreres.

- Kina vokser eksplosivt, og hele Asiens udvikling brager derudad. Udviklingen indenfor vedvarende energi i Kina er størst i verden. Der er ikke mange vestlige lande, hvis der overhovedet er nogen, der har kapaciteten til at omstille produktionen på samme måde, som Kina har gjort.                                 

Han slår dog i samme åndedrag fast, at han på ingen måde mener, at fremtiden er et statskapitalistisk eller autokratisk system som i eksempelvis Kina. Men omvendt må benovelsen over demokratiet som styreform heller ikke stå i vejen for, at vi arbejder henimod et samfund, der er i stand til at løse de problemer, det stilles overfor.

- Hvordan kan moderne politik i dag tilpasse sig en verden med endnu mere dybgående globale udfordringer, som nationalstater alene er magtesløse over for?

Blind kærlighed
Når demokratiet i dag stadig hyldes som en ufejlbarlig mekanisme, har det ifølge Held karakter af blind kærlighed optændt af det, der var engang.

- Demokratiet var en kæmpe triumf for befolkninger rundtom i verden i kampen mod konger, dronninger og enevælde. Men nu på højdepunktet af hele sin eksistens har det vist sig at være fundamentalt strukturelt begrænset af sin egen indretning, siger han.

Helt specifikt fremhæver han den fireårige valgperiode og den nationale forankring af magten som et problem.

- Når man kombinerer de to ting, kan man se, at der opstår et problem, da mange af de udfordringer, vi har i dag, er langsigtede og strækker sig henover både landegrænser og verdenshave, siger han.

Ingen simple svar
På trods af sin kritik af den strukturelle opbygning af systemet er det ikke her, David Held fokuserer, når han skal foreslå en løsningsmodel.

- Jeg tror, at hvis moderne politikere skal være effektive og legitime, er de nødt til at have en form for dialog med deres vælgere, der tydeliggør de komplekse problemstillinger, som vi alle står overfor, siger han.

For når målet ikke er autokrati, skal fokus naturligvis ligge på inddragelsen af borgerne. Men det er langt fra uproblematisk. Mange af de udfordringer, som de politiske ledere står overfor, er utrolig komplekse og kan ikke besvares på en simpel og ligetil måde, og det er vælgerne nødt til at forstå.

- Det, vi har brug for, er, at vi i højere grad føler et fælles ansvar for at forstå og løse problemerne, uanset hvor indviklede de er. Vi har brug for at gøre borgerne til en mere aktiv del af dagsordenen. På den måde skal vi få borgerne til at tage kontrol over den politiske dagsorden fremfor altid at skulle kæmpe for at kunne følge med.

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet