Billede

De unge er aktive – for samfundets og CV’ets skyld

Ungdomspartierne har flere medlemmer end for ti år siden, og undersøgelser peger på, at de unge engagerer sig mere. Den ambitiøse generation, som voksede op under krisen, vil dygtiggøre sig, mens de ændrer verden.

tendens

Af Eva Aagaard | [email protected]

I 60’erne og 70’erne definerede de unge sig gennem politikken. De gjorde op med samfundets forventninger og kæmpede for at blive hørt. I de følgende årtier blev ungdommen kritiseret for at være en uengageret ’nå-generation’, som ikke tog stilling til politiske spørgsmål.

I dag er de unge igen blevet politisk aktive. De går til møder i ungdomspartierne, laver frivilligt arbejde, diskuterer politik med deres venner på Facebook og markerer holdninger gennem deres forbrug ved for eksempel at spise de varer, som supermarkederne smider ud. Men de unges engagement foregår på andre præmisser end i 1970’erne. Det handler ikke længere om at lave hele systemet om, men om at gøre verden bedre, mens man selv får noget på CV’et.

- Unge får banket ind fra 6. klasse, når de begynder på studievejledningen, at det gælder om at få den rigtige uddannelse, fordi det er vejen til det gode liv og succes på arbejdsmarkedet. Der er et stigende pres for, at alt, hvad man laver, også skal indeholde kompetenceudvikling. Unge er meget modtagelige for argumentet om, at de gennem deres fritidsaktiviteter kan lære noget, som kan bruges andre steder, siger Niels-Henrik Møller Hansen, lektor ved Center for Ungdomsforskning på Aalborg Universitet.

Undersøgelser fra Dansk Ungdoms Fællesråd og Center for Ungdomsforskning peger på, at medlemstallet i politiske ungdomsorganisationer har været svagt stigende i en årrække, og at unge er blevet mere politisk aktive målt på en række parametre.

De sidste ti år er medlemstallet i de politiske ungdomsorganisationer steget. I 2003 havde de syv største politiske ungdomsorganisationer sammenlagt 8.270 medlemmer. I 2013 har de samme organisationer i alt 10.922 medlemmer. Dertil kommer 559 medlemmer i Liberal Alliances Ungdom, som ikke fandtes i 2003.

Ansvarlig generation

Niels-Henrik Møller Hansen har forsket i, hvad der får unge til at engagere sig i politik. Mange af de unge vil gerne lære noget, mens de ændrer verden.

- En af de typer, vi har identificeret, er CV-rytteren, som kan se, at man lærer noget ved at være politisk aktiv. Generelt er der i dag et uddannelsespres, som betyder, at de unge er meget fokuserede på, hvad de lærer, siger Niels-Henrik Møller Hansen og understreger, at der altid er flere årsager til, at unge engagerer sig i politik eller frivilligt arbejde.

- Hvis man kommer ind i et politisk parti, fordi man har en holdning til en bestemt sag, kan det være, at man oplever et fantastisk sammenhold, og at det er det, som fastholder én. Senere får man måske en tillidspost, og så bliver man for at lære noget. Det skifter hele tiden, og hvis organisationerne vil have fat i de unge, er det vigtigt at holde forskellige veje åbne.

Ansvarsfølelsen er ifølge Niels-Henrik Møller Hansen karakteristisk for de unge, som voksede op under krisen. De vil gerne tage den rigtige uddannelse, have det rigtige job og tage ansvar for samfundet. Med ansvaret kommer også angsten for ikke at slå til. Niels-Henrik Møller Hansen mener ikke, at unge er kritiske overfor den grundlæggende idé om, at uddannelse er vejen til et godt liv. Modsat 68’erne vil de ikke nytænke hele systemet, men engagere sig inden for de strukturer, som allerede findes.

”Unge er meget modtagelige for argumentet om, at de gennem deres fritidsaktiviteter kan lære noget, som kan bruges andre steder.”

- Man har købt den grundlæggende præmis om, at uddannelse er godt. I dag kan man nærmest ikke finde nogen unge, som erklærer sig uenige. Jeg synes, det er bemærkelsesværdigt, siger Niels-Henrik Møller Hansen.

Signe Bo, formand for Dansk Ungdoms Fællesråd, er enig i, at den unge generation føler et stort ansvar for samfundet, og mener, at det skyldes bevidstheden om at være vokset op i en økonomisk krisetid.

Pynter på CV’et

- Der har været en krise, som har rystet mange. De unge bliver kigget på som dem, der skal få samfundet og fællesskabet til at overleve i fremtiden. Det ansvar bliver lagt over på dem, og så har de også ansvaret for deres egen succes, siger hun.

En tidligere undersøgelse fra DUF viser, at næsten tre fjerdedele af de unge har deltaget i underskriftsindsamlinger, demonstrationer og debatmøder, ligesom de ofte agerer politisk, når de køber ind. Desuden engagerer de unge sig i partier og frivillige organisationer.

- Hvis man sammenligner de unge i dag med tidligere generationer, for eksempel min egen generation, som er mellem 30 og 40 i dag, så er de unge i dag langt mere aktive. Jeg ved ikke, hvad der gik galt med min egen generation. Der var nok for mange penge, siger Signe Bo.

Efter hendes mening lægger arbejdsgiverne i dag mere vægt på, om ansøgere har lavet frivilligt arbejde, og derfor er unge også blevet mere fokuserede på, at engagement i frivillige organisationer pynter på CV’et.

- I forbindelse med krisen har der været fokus på, at hvis man ikke kan få et arbejde, så er organisationsarbejde en måde at opretholde sin identitet på. Hvis man ikke kan blive trainee i Danske Bank, så kan man blive frivillig i Ungdommens Røde Kors og få noget på CV’et.

Frivillige organisationer bruger muligheden for at lære til at få fat i nye medlemmer. Som eksempel nævner Signe Bo de danske spejdere, som reklamerer med muligheden for at udvikle sig som leder og få kompetencer, der kan bruges i erhvervslivet.

Delt generation

Selvom der er en stor gruppe unge, som engagerer sig i politik og frivilligt arbejde, er der også mange, som ikke gør. Signe Bo mener, at der de seneste år er kommet større afstand mellem unge, som godt kan håndtere uddannelsespresset og omverdenens forventninger, og unge, som ikke kan.

- Selvom de unge er mere aktive end tidligere generationer, og selvom flere melder sig ind i organisationerne, er der stadig mange, som ikke gør. Og det kan faktisk være, at de er kommet endnu længere væk, siger hun.

Unge, som er på vej mod en akademisk uddannelse, er ifølge Signe Bo mere aktive i de frivillige organisationer.

”Der er ingen tvivl om, at vores medlemmer overvejende har en rød hue. Det er noget, vi har prøvet at arbejde med, blandt andet ved at arbejde med vores sprog. Vi prøver at lyde knap så meget som røvsyge politikere og tale mere fra hjertet.”

Også de traditionelle ungdomspartier er domineret af medlemmer med lang uddannelse, siger Johannes Andersen, forsker i ungdomskultur ved Aalborg Universitet.

- Der er efterhånden virkelig langt mellem lærlinge, som melder sig ind i de politiske ungdomsorganisationer. Tidligere havde man den der tanke om, at man skal melde sig ind i politiske organisationer, fordi det er vigtigt, at der er nogen, som repræsenterer en. Sådan tænker man ikke rigtig mere, siger han.

Hos Venstres Ungdom, som i 2013 var landets største politiske ungdomsorganisation, er man enig i, at det er svært at nå ud til andre unge end dem, som går i gymnasiet og på de lange videregående uddannelser.

- Der er ingen tvivl om, at vores medlemmer overvejende har en rød studenterhue. Det er noget, vi har prøvet at arbejde med, blandt andet ved at arbejde med vores sprog. Vi prøver at lyde knap så meget som røvsyge politikere og tale mere fra hjertet, siger Jens Husted, landsformand i Venstres Ungdom.

Han er enig i, at det politiske engagement fylder meget for nutidens unge. Men han mener ikke, at de unge først og fremmest bliver politisk aktive for CV’ets skyld.

- Nogle af vores medlemmer bruger samtlige deres weekender på at være politisk aktive. Så kunne man altså lige så godt finde et studierelevant job og tjene penge samtidig, hvis det kun var CV’et, det handlede om. Det er en gulerod for nogle, men større er den gulerod altså ikke, siger Jens Husted.

Han glæder sig over, at unge engagerer sig på mange forskellige måder.

- Det er fantastisk, at ungdomspartierne er større i dag end for ti år siden, men i dag er der mange måder at være politisk aktiv på. Fra et demokratisk perspektiv betyder det ikke så meget, om man er aktiv i Venstres Ungdom,  Amnesty International eller andre organisationer, som har en holdning til samfundet, siger han.

Partierne er vigtige

Formanden for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, den anden af landets to store politiske ungdomsorganisationer, mener, det er vigtigt, at unge deltager aktivt i politik og ikke bare bruger de sociale medier til at diskutere politik og trykke på ’synes godt om’-knappen.

- Selvfølgelig kan man engagere sig på mange måder, men det er nu engang sådan, at de politiske partier danner grundlaget for vores demokrati. Der er lidt for meget popdemokrati over bare at oprette en Facebook-gruppe. Man er nødt til at organisere sig, hvis man for alvor vil forandre noget, siger Alexander Grandt Petersen, forbundsformand for DSU.

Tilmeld dig nyhedsbrevet