De 98 planer for klimatilpasning bliver langt fra ens

Kommunerne kommer til at lave meget forskellige planer for klimatilpasning, og hvis forventningen om innovation og vækst skal indfries, kræver det mere dialog og samarbejde

grøn omstilling

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

Alle landets 98 kommuner skal inden udgangen af 2013 have udarbejdet planer for klimaområdet. I sidste uge blev den længe ventede vejledning til kommunernes første klimatilpasnings- og klimalokalplaner sendt ud. Og det bliver ikke svært for kommunerne at leve op til kravene i vejledningen, mener Birgitte Hoffmann, som forsker i planlægning ved Aalborg Universitet.

- Der er kun relativt få formelle krav til planerne, så det bliver i høj grad op til den enkelte kommune at vurdere, hvor meget man vil gå ind i det. Jeg tror, at resultatet bliver, at klimatilpasningsplanerne får et meget forskelligt udtryk, siger Birgitte Hoffmann.

I vejledningen er der konkrete krav om, at kommunerne udarbejder risikokort og beskriver deres indsatser. Men Birgitte Hoffmann advarer mod, at kommunerne udelukkende fokuserer på de mest umiddelbare udfordringer.

- Risikoen er, at man fokuserer for snævert på at løse nogle problemer frem for at arbejde mere overordnet med vandets veje gennem land og by, siger Birgitte Hoffmann.  

Yderpunkter i feltet
Mange af de kommuner, som har haft konsekvenserne af fx voldsomme regnskyl og oversvømmelser tæt inde på livet, har allerede taget de første skridt, mens hovedparten endnu ikke har været direkte ramt af klimaændringer endnu - og som derfor heller ikke har tilpasning som en prioriteret indsats. 

- En række kommuner har en mere traditionel tilgang til udfordringerne og vil derfor satse på at løse deres problemer med den eksisterende kloakteknologi, mens andre ser de nye muligheder for synergi mellem klimatilpasning og udvikling af by- og landområder. Det giver nogle yderpunkter i det her felt, som også vil være kendetegnende for forskelligheden i de kommunale planer, siger Birgitte Hoffmann.

Regeringen med miljøminister Ida Auken (SF) i spidsen satser på klimaløsninger og –tilpasning som et område der på sigt kan skabe både innovation, vækst og eksport. Og der er nogle kommuner, der går i takt med regeringens forventninger. Men ifølge Birgitte Hoffmann er det stadig en mindre del. Hendes hurtige bud er, at højest 20 pct. af kommunerne har en proaktiv tilgang til området.

- Der er store forventninger til, at kommunerne kan udnytte synergieffekter på det her område. Men det er ikke ret mange kommuner, som er i stand til at gøre det lige nu, siger Birgitte Hoffmann.

Et skridt på vejen
- Hvis det skal lykkes, så kræver det en systematisk udvikling af både den statslige regulering, nye tværfaglige samarbejdsformer og nye, innovative kulturer. Og lige nu er der masser af barrierer i kommunerne for at kunne opnår netop det.

Det er en nyere idé at man nu stiller krav til at kommunerne skal fungere som platforme for innovation. Tidligere var det udelukkende kommunernes opgave at forvalte og udvikle velfærdssamfundet, og det betyder at innovation og fokus på vækst og eksport ikke nødvendigvis ligger lige til højrebenet for kommunerne - endnu.

- Det kan lade sig gøre, men det skal støttes. Det er meget vigtigt at den statslige regulering bakker op om de innovative projekter, og jeg tror, at Naturstyrelsens Rejsehold er et godt skridt på vejen mod en bedre dialog mellem lokale og nationale myndigheder, siger hun. 

Mere end effektivitet
Birgitte Hoffmann peger på, at Forsyningssekretariatet har en vigtig rolle at spille. Selv om forsyningsselskaberne med den nye lovgivning på området fra indeværende år har fået bedre mulighed for at deltage i tværgående klimaprojekter, så er der stadig usikkerhed i kommuner og forsyninger om, hvad man præcist kan og ikke kan bruge penge på.

- Forsyningssekretariatet er sat i verden for at liberalisere og benchmarke området. Men det er vigtigt, at sekretariatet får nogle yderligere kompetencer, så det kan indgå i en dialog – og begynde at se vandområdet som et sted for innovation, ikke kun effektivitetspotentialer. 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet