Kommunernes indsats med at sikre vejnettet mod fremtidige store nedbørsmængder halter. Samtidig kan det have fatale konsekvenser for trafikanter, hvis en vej bliver oversvømmet under et voldsomt regnskyl. 

Massiv regn kan oversvømme en tunnel på få minutter. En livsfarlig situation, 

hvis bilister fanges i vandet. 

Det er en række eksperter enige om – med udgangspunkt i, at mange danske veje ikke er parate til store vandmængder. Ældre veje blev typisk bygget direkte på en jordvej, uden drænsystemer og måske ikke engang med grøfter. Der venter derfor kommunerne et stort arbejde, når det skal afdækkes, hvilke veje der er særligt udsat for oversvømmelser. Veje, som sopper i vand, risikerer i sidste ende at bryde sammen under trafikken, og det er ikke en opgave, som kan vente, mener Lars Bolet, lektor i veje og trafik ved Aalborg Universitet. 

”Kommunerne er nødt til at vurdere, hvor megen trafik vejene skal kunne bære, og prioritere benhårdt, hvilke veje der skal være åbne, og hvilke der i perioder med megen nedbør måske bør holdes helt lukket,” siger han. 

For passive kommuner

Der findes en række mulige løsninger til vejnettet. Til eksempel varslingssystemer ligesom advarsler om blæst på de store broer, nej til tung trafik på en del af vejnettet og udbygget brug af GPS-systemer. Det rådgivende ingeniørfirma Grontmij Carl Bro har tidligere fremlagt beregninger, som viser, at 2500 km kommuneveje indenfor de næste 50 år vil stå under vand som følge af klimaforandringerne, hvis ikke der gøres noget effektivt. Ergo er kommunerne nødt til at indse, at veje uden afvandingssystemer ikke er en fremadrettet løsning, siger Lars Bolet: 

”Kommunerne fejler totalt i forhold til den politiske prioritering. Man er nødt til at afsætte de fornødne midler, og det kan ikke vente. Ydermere uddannes der kun en fjerdedel specialister i forhold til, hvor mange der pensioneres, så der er i dén grad brug for at lægge fremadrettede strategier,” fastslår han. 

Flere ulykker på vej 

Den samme holdning finder man i forsikringsbranchen. ”Hvis vejnettet ikke er gearet til store vandmængder, kommer vi til at se flere dødsulykker i trafikken,” siger Stine Bosse, koncerndirektør i TrygVestas. ”Med vand på kørebanen risikerer bilister at opleve aquaplaning, og det kan medføre alvorlige ulykker. Der ser ud til at være en stigning i antallet af denne type ulykker allerede nu, så bedre afvanding af vejnettet er ikke noget, der kan vente,” siger hun. 

Som den første kommune har Slagelse bestilt et kort med hot spots, hvor problemer med vand kan ramme. Opfordringen fra Lars Bolet er, at andre kommuner gør det samme, og – ikke mindst – sætter de fornødne penge af til at forbedre de anlæg, som i alt for mange tilfælde ikke er gode nok.