Koordineringen er dårlig, den forebyggende kontrol mangelfuld og reglerne til tider utilstrækkelige på området for farligt gods. Tilsammen skaber det en sprængfarlig cocktail, mener flere interessenter og eksperter:

”Der er så meget mulighed for, at ting går galt. Der er så lidt overordnet styring på, hvordan de forskellige myndigheder laver kontrol og koordineret indsats, at man tror, det er løgn,” siger Jan Holmbach Henriksen, der er teknisk udviklingschef i konsulentvirksomheden Bureau Veritas HSE.

Som eksempel nævner han gaffeltruckføreren, der ubemærket kan køre rundt med sin palle med 200 liter benzin uden en uddannelse til at håndtere farligt gods. Selv om flere myndigheder jævnligt er inde på risikovirksomhederne, så er det politiet, som skal sikre, at føreren har uddannelsen til at håndtere farligt gods. Og det er et absolut særsyn, at det sker forebyggende, påpeger Jan Holmbach Henriksen.

Bagstræberisk holdning
Han har talt sammen til 13 forskellige myndigheder, der er involveret i transport, lageroplag eller håndtering af farligt gods. En væsentlig del af lovgivningen stammer fra EU-direktiver, men landene må selv bestemme, hvordan de vil gennemføre reglerne, herunder opbygge administrationen. Her lever Danmark bestemt ikke op til EU’s tanke med en integreret indsats, mener juridisk professor Ellen Margrethe Basse med speciale i miljøret og offentlig ret ved Aarhus Universitet.

“Vi er simpelthen bagud med at få begrænset risikoen ved at forebygge ulykker, og derfor ser vi brande og ulykker. Man bør stille skrappere krav til de virksomheder, der har det farlige gods oplagret.”
Tom Elmer Christensen,
sekretariatschef i Danske Havne

”Man har været meget bagstræberisk med hensyn til at leve op til EU’s krav om sammenhæng i behandlingen af risikovirksomhed. Kompetencerne er spredt på mange myndigheder, og miljømyndighederne, der efter EU's direktiv burde være hovedansvarlige, er meget forsigtige med at anvende kompetencerne, siger hun.

Lovgivningen om risiko for farligt gods, der transporteres med bil, er ydermere ikke koordineret med de regler, der gælder for risikovirksomhed. Biler kan parkere lige uden for en risikovirksomhed med sit farlige gods uden at være omfattet af virksomhedens sikkerhedsforanstaltninger, pointerer Ellen Margrethe Basse. Den eneste sikring er tvangsruter.

”Jeg mener, at det risikomæssigt er et enormt problem, som man ikke vil forholde sig til,” siger Ellen Margrethe Basse.

Forebygger for lidt
Havnene håndterer dagligt store mængder farligt gods. Sekretariatschef i Danske Havne, Tom Elmer Christensen, oplever, at myndighederne ikke altid taler samme sprog, og derfor ikke skaber en overordnet sammenhæng i måden at tænke risiko og opbevaring. Særligt finder han det meget forældet, at man stadig sværger til ufleksible afstandskrav i stedet for at se på den faktiske risiko.

”Det er firkantede og forældede regler, der ikke tager højde for, hvad man i praksis kan gøre for at undgå en ulykke,” mener han og fortsætter: ”Vi er simpelthen bagud med at få begrænset risikoen ved at forebygge ulykker, og derfor ser vi brande og ulykker. Man bør stille skrappere krav til de virksomheder, der har det farlige gods oplagret.”

Kommunerne har det overordnede sikkerhedsmæssige ansvar for risikovirksomhederne i deres egne kommuner, men de enkelte fagmedarbejdere kan ikke bebrejdes mangelfuld koordinering.

”Fagpersonerne sidder lidt på deres ansvarsområder forskellige steder i kommunerne, og det gør de, fordi ingen har sagt til dem, at det her skal koordineres,” fortæller Jan Holmbach Henriksen.
Kommunen har forsøgt at få forskellige ministerier i tale, men kun Beredskabsstyrelsen vil forholde sig til den overordnede kritik med manglende koordinering mellem myndigheder.

”Vi har ingen kontrolmyndighed, men vi har ikke hørt om, at samarbejdet skulle fungere dårligt,” siger chefkonsulent Allan Thomsen.