DANVA skuffet over rapport på drikkevandsområdet
Foreningen for vand- og spildevandsselskaber savner at udmeldingerne om, hvordan drikkevandet skal beskyttes, er mere konkrete i Natur- og Landbrugskommissionens rapport
forsyning
I den nye rapport fra Natur- og Landbrugskommissionen bliver det slået fast, at det er nødvendigt at øge beskyttelsen af grundvandet mod pesticider.
I DANVA opfordrer man derfor regeringen til at handle på den udmelding og indføre obligatoriske boringsnære beskyttelseszoner, som et nødvendigt værn mod forurening.
- Det er selvfølgeligt positivt, at kommissionen anbefaler, at bo-ringsnære beskyttelsesområder skal beregnes og udlægges i alle kommuner. Men streger på et kort giver jo ingen beskyttelse i sig selv," siger Formand for DANVA og adm. dir i HOFOR Lars Therkildsen .
Overordnet hilser han den nye rapport fra Natur- og Landbrugs-kommissionen velkommen, men han mener ikke, at forslagene om bedre beskyttelse af drikkevandet er vidtgående nok.
Evalueres og identificeres
Rapporten 'Natur og landbrug – en ny start' indeholder 44 anbefalinger fordelt på 144 forslag. Tre forslag handler om at beskytte drikkevandet: Alle kommuner skal inden to år have kortlagt deres vandindvindings-områder for at kunne beskytte områder omkring drikkevandsboringer, indsatsen for at beskytte drikke- og grundvand mod nitrat og sprøjtemidler skal evalueres og pesticidfølsomme områder identificeres.
Ifølge Lars Therkildsen har DANVA foretaget beregninger, der viser, at obligatoriske beskyttelseszoner kun behøver at lægge beslag på fem procent af landbrugsjorden inden for indvindingsområderne, som svarer til 10.000 ha, hvilket årligt vil koste 20-40 mio. kr. som kompensation til landmændene – en merudgift på 7,50 kr. om året for hver dansker.
- Vi mener, det er en rigtig god forretning for det danske samfund at etablere beskyttelse af de boringsnære områder, de såkaldte BNBO'er, i stedet for at fortsætte med at lukke boringer og etablere nye. Vi tager ca.100 drikkevandsboringer ud af drift om året, bl.a. på grund af sprøjtemidler. Det betyder, at vandselskaberne og dermed forbrugerne hvert år mister mellem 200 og 500 mio. kroner. Hvis man ved lov etablerer sikkerhedszoner rundt om drikkevandsboringerne, hvor der ikke må sprøjtes med pesticider, kan drikkevandet sikres for et ti gange mindre beløb, siger Lars Therkildsen.
tsp
