Dansk bundplacering i levetid skal ændres med helhedstænkning
Vi lever kortest, men betaler mest til sundhedssystemet. Der er brug for, at vi tager ved lære af vores nabolande, hvis vi skal have et længere og sundere liv, mener ekspert.
Der skal gøres noget ved den almene sundhedstilstand i Danmark. Ser man på de senest opgjorte tal fra OECD, er problemet tydeligt, når man sammenligner de fire nordiske lande.
Danmark topper med sundhedsudgifter på 9,8 procent af vores BNP, mens Finland i bunden kun bruger 8,2 procent. Men ser man på middel-levetid, ligger vi i bund med 78,4 år, hvor svenskerne til gengæld kan forvente at leve i 81 år.
Sundhedshuse har effekt
Der er derfor al mulig grund til at lære af vores nabolande, mener ekspert i sundhedspolitik Karsten Vrangbæk fra Anvendt Kommunal Forskning.
Et godt eksempel er finnernes brug af sundhedshuse, hvor borgerne kan møde både læger, sygeplejersker, tandlæger og diverse eksperter indenfor forebyggelse og genoptræning.
”Det gør en stor forskel for blandt andet ældre og personer med kroniske sygdomme. Det sparer tid og besvær, og kan man se et behov for anden behandling eller vejledning om f.eks. vægttab, kan det ske med det samme. De er langt bedre til helhedsvurderinger,” siger Karsten Vrangbæk.
Her i landet kan kommuner ikke selv ansætte læger på sundhedscentre, blandt andet fordi de praktiserende læger ønsker at arbejde uafhængigt. Mange driver stadig
solo-praksis, men det er ikke altid en fordel for patienterne, når den praktiserende læge er den vigtigste indgang til sundhedssystemet, mener Karsten Vrangbæk. Efter hans mening bør muligheden for at ansætte læger derfor genovervejes politisk.
Helhedstænkning betaler sig
Den store indsats har de senere år ligget på sygehusområdet. Men da livsstilssygdomme er i vækst, er kommunernes forebyggelsesindsats afgørende. Samtidig er kommunikationen mellem aktørerne stadig for dårlig, og på begge områder kan vi lære noget af vores nabolande, mener Karsten Vrangbæk.
”Sundhedsaktørerne skal have gang i en bredspektret indsats med både bedre oplysning, flere tilbud om motion og økonomiske incitamenter som f.eks. at hæve prisen på tobak. Der er tale om et samspil mellem kommuner og stat, men den lokale indsats er afgørende,” slutter han.
