Vi har brug for nogle mere idealistiske politikere, mener Kaspar Colling Nielsen. Og mens vi venter på dem, vil vækkelsen komme nedefra, som vi eksempelvis ser det med Podemos i Spanien og nye boformer i Frankrig og England. Foto: Polfoto
Vi har brug for nogle mere idealistiske politikere, mener Kaspar Colling Nielsen. Og mens vi venter på dem, vil vækkelsen komme nedefra, som vi eksempelvis ser det med Podemos i Spanien og nye boformer i Frankrig og England. Foto: Polfoto

Danmarks dødsensbange dystopist: Krigen kommer

Forfatteren Kaspar Colling Nielsen er Danmarks røde advarsels­lampe og den hylende sirene, der advarer mod krigen, der kommer. Politikerne har glemt folket, og folket har mistet magten og overladt den til en ny civilisation, som vi ikke kan besejre. Siger han.

interview

Af Jonas Sloth Bach | [email protected]

De grå skyer ligger tungt over Oksbøl. Det har regnet hele morgenen, men det er varmere, end det plejer at være i slutningen af oktober. Soldaterne går rundt i en gruppe. Én trækker baretten længere ned i panden for at skærme mod vestenvinden. De har udkig efter en gruppe autonome, der har overtaget kontrollen med et større landområde i Vestjylland. De unge radikale, de ekstreme elementer, skal nedkæmpes, og den lokale regering skal have hjælp til at opretholde ro og orden. Det er derfor, Hærens Efterretningscenter er rykket ind på heden.

Det er den 24. oktober 2014, og det er bare en øvelse. En øvelse, der træner 250 soldater i at indhente oplysninger om og få styr på en gruppe demonstranter, der ikke ønskede hærens tilstedeværelse. Men selvom scenariet fortsat er fiktion, så kommer det tættere på. For der ulmer et oprør. En kamp mellem rig og fattig, elite og pøbel, udkant og inderkreds. Sådan lyder profetien fra forfatteren Kaspar Colling Nielsen. Det billede, han tegnede med sin bog ‘Den danske borgerkrig 2018-24’, er endnu mere voldsomt, omfattende og ødelæggende end hærens forestilling. Og siden bogen udkom i 2013, er krigen kommet nærmere og forfatteren blevet mere pessimistisk.

Østen i overhalingsbanen

Kaspar Colling Nielsen ligner ikke en mand i panik over den krig, som han mener er den uundgåelige konsekvens af udsigten til en langstrakt økonomisk krise og en stadig voldsommere konflikt mellem rig og fattig i Danmark. Han er cool. Når han bestiller sin café au lait og nipper til den på Café Europa klædt i en striktrøje og en dynevest, ligner han en mand uden frygt. Og der er heller ikke meget verdensfjern dommedagsprofet over ham. Hans blik er skarpt og afklaret. Det er med matematisk sikkerhed, at han forudser enden på 2000 års europæisk verdensherredømme. Og han er bange.

- Den helt nye situation er, at de andre steder i verden er blevet bedre end os. Det er en situation, der kommer til at ændre den måde, vi lever på, fuldstændig, og det er et skift i 2000 års kulturhistorie. Det er meget dramatisk. Jeg tror ikke, man kan overvurdere betydningen af det, siger Kaspar Colling Nielsen.

Årsagen er, siger han, at det vidensmæssige forspring, som den vestlige verden har haft, nu er indhentet. Og Østen ligger i overhalingsbanen.

- Hvis du kigger på de bedste universiteter i verden, er de befolket af kinesere, indere og andre fra andre dele af verden end vores. De er klogere og dygtigere end os. Bedre til at organisere sig. Dygtigere til at drive virksomhed, siger Kaspar Colling Nielsen.

Ulighed og social uro

Det er det, der koblet med Vestens voksende gruppe af ældre er hans grundlag for at forvente øget fattigdom og konflikt i den vestlige verden. Vestlige firmaer, siger Kaspar Colling Nielsen, vil lukke, fordi de ikke kan klare sig i konkurrencen. Det vil føre til højere arbejdsløshed, en udhuling af velfærdssystemet og en fattigdom, som vi ikke har været vant til at se i Europa i 70 år. Og fremtiden er tæt på.

Det kan godt være, der ikke kommer borgerkrig i Danmark i 2018, men der kommer i hvert fald voldsomme sociale uroligheder inden da, siger han, og peger på, at det allerede er startet i Sydeuropa, og at deres situation ikke er anderledes end vores, blot mere fremskreden.

Samtidig vil en lille elite af ekstremt rige klare sig gennem kriserne på en måde, så de er relativt bedre stillet bagefter, og uligheden vil vokse hurtigere i Danmark fremover. Sådan går det under kriser. Det er ligesom, hvis du har en stor lejlighed ud til søerne, forklarer han - den kan du altid sælge.

- Vi har meget få fattige i dag i Danmark, men det, vi ser i Sydeuropa, er fuldstændig katastrofalt, og det er så alvorligt, at det er lige så sikkert som amen i kirken, at der kommer social uro ud af det. Det er kun et spørgsmål om tid, før der sker noget alvorligt med al den energi, siger Kaspar Colling Nielsen.

Forhadte politikere

Det er derfor, der holder en pansertank udenfor Café Europa og skyder efter demonstranter, der løber opad Købmagergade. Altså i Kaspar Colling Nielsens fantasi. Men fantasien er rykket nærmere, siden bogen om borgerkrigen udkom. Allerede nu er vores samfund ude af stand til at håndtere de væsentligste udfordringer, og derfor har folket mistet troen på politikerne, siger han.

”Vi har et kæmpe demokratisk problem i, at vi ikke er i stand til at tænke langsigtet. Der er ikke nogen regeringer, der kan tænke meget længere frem end to år, for så begynder der at komme valgkamp.”

Ingen politikere har kunnet tøjle bankerne og finansverdenen, ingen har løst klimaudfordringerne, og den økonomiske krise er fortsat ikke blevet vendt til vækst.

- Jeg tror, alle er klar over, at de her problemer findes, og grundlæggende tror jeg ikke, der er nogen, der har særlig gode svar på det, for hvad skal man gøre ved det, siger han.

Det store demokratiske problem er, at samfundet mangler evnen til at tænke langsigtet. Det opdagede Kaspar Colling Nielsen allerede, da han arbejdede i strategiafdelingen hos Codan. Her var chefernes primære opgave at ‘redde deres røv inden det næste halvårsregnskab’, og det samme gør sig gældende for vores politikere.

- Vi har et kæmpe demokratisk problem i, at vi ikke er i stand til at tænke langsigtet. Der er ikke nogen regeringer, der kan tænke meget længere frem end to år, for så begynder der at komme valgkamp. VKO havde et stabilt flertal, højkonjunktur og lav arbejdsløshed, men selv i den situation var man ikke i stand til at gennemføre kontroversielle reformer, selvom alle nok var enige om, at det skulle være sket, siger han.

Og derfor formår politikerne kun i meget begrænset omfang at sætte ind med upopulære og nødvendige beslutninger. Og bankerne, finansieringsselskaberne og skatteunddragerne har stadig frit spil. Og den finansielle sektor tager ikke demokratisk ansvar af sig selv.

- Der er et stort demokratisk underskud i et stort kompleks, der har meget stor indflydelse på vores liv. Det er et demokratisk paradoks, fordi vi er vant til at diskutere alting i Danmark, siger Kaspar Colling Nielsen.

Nye politikere, tak

I bogen om borgerkrigen fremstiller Kaspar Colling Nielsen de danske politikere som handlingslammede og kyniske magthavere, der mener det, der er mest belejligt. Og sådan ser han dem også selv i en vis udstrækning. Derfor er hans diagnose temmelig klar.

- Personligt tror jeg, vi har brug for en helt anden type  politikere, hvis jeg skal være helt ærlig. Vi har brug for nogle, der reelt har holdninger, mener noget og er idealistiske i en eller anden retning, siger han.

Politikerne er tynget af at være formet gennem 90’erne og 00’erne, hvor politik ikke betød særlig meget, og der kun var marginale forskelle mellem de skiftende regeringspartier. Derfor er politik blevet reduceret til staffage og spil og spin, siger Kaspar Colling Nielsen. De tider er snart forbi.

- I de tider, vi går imod, hvor alt bliver mere alvorligt, og hvor vi får større og mere alvorlig fattigdom, bliver politik lige pludselig vigtig igen, siger han.

Vækkelsen

Man kan se det i tiden, mener Kaspar Colling Nielsen. Folk er begyndt at blive mere politisk bevidste igen, og folk kan mærke, at der er ved at ske noget. Men det sker ikke fra Christiansborg og ned - det sker nedefra og op.

Kaspar Colling Nielsen er ikke kun dystopisk, når han fremskriver vores civilisation i lyset (eller måske snarere skyggen) af klimaforandringer, øget konkurrence og et finansielt kompleks, som ingen kan tøjre. Ud af krisen kommer en politisk vækkelse af befolkningen i Danmark, tror han, og den er allerede i gang andre steder i Europa.

”VKO havde et stabilt flertal, højkonjunktur og lav arbejdsløshed, men selv i den situation var man ikke i stand til at gennemføre kontroversielle reformer, selvom alle nok var enige om, at det skulle være sket.”

Selv kigger han på Spaniens Podemos. Partiet, hvis navn betyder ‘Vi kan’, blev stiftet i starten af 2014 og har på rekordtid fået mere end 300.000 medlemmer. Den første parlamentariske succes var de otte procent af stemmerne, som partiet skrabede sammen ved europaparlamentsvalget i maj måned, og siden da er partiet kun vokset i styrke. I løbet af efteråret var Podemos flere gange størst i Spanien ifølge meningsmålinger, og Podemos står til at få mellem 25 og 30 procent af stemmerne, når spanierne senest den 20. december skal til valg.

Også i Grækenland ser venstrefløjen ud til at blive vinderen af valget den 25. januar, og den politiske modreaktion mod krise, teknokrati og højredrejning vil brede sig.

- Jeg tror, der bliver en vækkelse af hele det politiske Danmark og Europa. Podemos er et bevis på, at meget kan ske på kort tid, siger Kaspar Colling Nielsen.

Håbet på landet

Forfatteren bor i en lejlighed lige ved søerne. Når han taler om eliten, der nok skal klare kriserne, er det naboerne, han taler om. Dem, der har udsigt til søerne. Selv hører han ikke til eliten, siger han. Derfor har han også spekuleret over, hvad vi ‘almindelige mennesker’ kan gøre som reaktion på de ændrede vilkår, som øget konkurrence og fattigdom kan føre med sig. Man kunne flytte på landet. Det er der, de mest isolerede og selvstændige typer flytter hen for at dyrke jorden og leve et simpelt liv i hans dystopiske bog. Og også i virkelighedens verden regner forfatteren med, at flere vil hive stikket ud på samfundets løbebånd, rykke sig op med rode og genplante sig i udkants-muldens billige landsbyer med nye værdier, mindre samfund og mere tid.

- De fleste i byerne ville kunne sælge deres boliger og få mere plads og hus for pengene på landet. Jeg tror, der bliver mulighed for at leve en helt anden type liv end det, vi lever i dag, siger han.

På landet, lyder Kaspar Colling Nielsens mest positive fremtidstanker, vil folk skabe deres egne job og deres egne alternative samfund. Mindre stressende og tættere på naturen.

- Det tror jeg bliver en stor tendens allerede om få år. Det er allerede startet i England og Frankrig, og flere steder i Danmark er der opstået økosamfund. Med den teknologi, der er i dag, kan man jo næsten være selvforsynende på landet. Det tror jeg mange vil gøre.

Og netop sådan vil den positive transformation af samfundet have mulighed for at udvikle sig - fra folket og op. For politikerne er for låste til at skabe store forandringer.

- De kan næsten ikke sige noget. Er tvunget til at lyve og ikke sige, hvad de mener.De står bare og lukker lort ud, og de tænker ikke over det længere. Der er helt klart brug for revolutionen, men jeg tror ikke, den vil komme derfra, siger han.

blå bog

Kaspar Colling Nielsen

  • Født i 1974
  • Debuterede i 2010 med Mount København, der indbragte ham Årets Debutantpris.
  • Udgav i efteråret 2013 romanen Den Danske Borgerkrig 2018-24.
  • Sideløbende med sit forfatterskab arbejder Kaspar Colling Nielsen som ekstern lektor på CBS og manuskriptforfatter til film og tv.

Demokrati

Tilmeld dig nyhedsbrevet