Danmark er et moralpolitisk uland

Op imod en million spaniere travede i protest ud på gaderne i 2010. Vrede tilråb og bannere med påskriften ”Ja til livet!” viste den socialistiske regering, at beslutningen om at indføre fri abort langtfra var lige populær i alle kredse af befolkningen.

I mange vestlige lande splitter moralpolitiske emner som abort, aktiv dødshjælp, kunstig befrugtning og homoseksuelle ægteskaber borgerne, og det er spørgsmål, som alle partier skal have en holdning til. Sådan er det langtfra i Danmark. I en ny bog har tre forskere analyseret den danske debat om moralpolitiske spørgsmål og sammenlignet med Spanien, Holland og USA.

- Jeg synes, det er tankevækkende, at emner, om hvilke politiske partier herhjemme siger, at det kan vi ikke tage stilling til, er spørgsmål, der i andre lande bliver voldsomt politiseret. Går vi til USA, kan vi jo se, hvordan spørgsmål om abort, dødsstraf og homoseksualitet deler amerikanerne, siger Erik Albæk, professor ved Institut for Statskundskab ved Syddansk Universitet.

[blocks-anywhere id="b9353c980045d8ac"]

Sammen med professor Christoffer Green-Pedersen og lektor Lars Thorup Larsen fra Aarhus Universitet påviser han i bogen ”Moralpolitik i Danmark”, hvordan de politiske partier undlader at forholde sig til moralpolitiske spørgsmål. Konsekvensen er begrænset politisk og offentlig debat og større risiko for sjusk i lovgivningsarbejdet.

Etik, ikke politik

Ser man bort fra Kristendemokraterne, er et emne som abort kun tre gange blevet nævnt i valgoplæg op til et folketingsvalg fra 1966 til 2007. Det drejer sig om SF og VS tilbage i 1968 og senest Fremskridtspartiet i 1988. Emner som aktiv dødshjælp og stamceller er helt fraværende, mens Venstre i 1984 nævnte kunstig befrugtning i sit valgoplæg. Samtidig har der mellem 1966 og 2010 kun været to forespørgselsdebatter om abort, mens aktiv dødshjælp hverken har kastet en forespørgselsdebat eller et beslutningsforslag af sig. Det viser en undersøgelse i bogen fra de tre forfattere. Som et typisk eksempel på de danske politikeres holdning nævner de et citat tilbage fra 2006 af daværende sundhedsordfører for Venstre, Birgitte Josefsen, da hun deltog i en debat om aktiv dødshjælp. Hun påpegede, at aktiv dødshjælp ikke er ”et partipolitisk spørgsmål, men et svært etisk spørgsmål, hvert menneske skal tage stilling til”. Med andre ord er moralpolitiske spørgsmål ikke politik, men etik.

Religiøse kræfter

Ved at have afpolitiseret moralpolitik skiller Danmark sig sammen med lande som Storbritannien, Norge og Sverige ud i international sammenhæng. I mange lande er moralpolitiske spørgsmål genstand for politiske slagsmål helt på linje med skatte-, trafik- og udenrigspolitik. Sådan er det for eksempel i Holland, Spanien, Schweiz, Belgien, Luxembourg og USA. Forfatternes forskning viser, at disse forskelle bedst forklares ud fra de eksisterende konfliktstrukturer i landene. I Holland og Spanien har der historisk været en stærkere konflikt mellem religiøst baserede og sekulære partier, mens denne religiøse modsætning først er kommet til senere i USA. Men fælles for de tre lande er, at religiøsitet i samfundet får de politiske partier til at tage stilling til de moralpolitiske spørgsmål og skaber klare fronter i debatten.

Hvem skal betale?

I Danmark kredser partiernes konflikter derimod kun om fordelingspolitik. Moralpolitiske spørgsmål passer dårligt ind i de konflikter. Hvad skal en god socialdemokrat eller venstremand for eksempel mene om moderne fosterdiagnostik, spørger forfatterne i bogen. Derfor er et emne som kunstig befrugtning til en vis udstrækning blevet diskuteret ud fra en fordelingspolitisk kontekst, hvor det handler om, hvorvidt kunstig befrugtning skal være offentligt finansieret. Derimod har debatten trange kår, når det kommer til grænserne for medicinsk teknologi og spørgsmålet om, hvilke familiemønstre staten bør understøtte.

Denne type debatter bliver i stedet parkeret hos Etisk Råd, og den begrænsede offentlighed er netop en af konsekvenserne, når de politiske partier ikke tager stilling.

- Det, jeg ser som problemet, er, at vi ikke får en ordentlig diskussion af de her emner, fordi der jo alligevel bliver lovgivet omkring det, siger Erik Albæk.

Ved en gennemgang af en række landsdækkende aviser har forfatterne fundet frem til, at begrænset politisk aktivitet også betyder begrænset offentlig debat og dækning i medierne. Fra tid til anden bliver der alligevel lovgivet om moralpolitiske spørgsmål, men i disse afstemninger stiller partigrupperne ofte deres medlemmer frit. Dermed sættes Folketingets normale arbejdsgang ud af kraft. Det kan føre til manglende kvalitet i lovgivningsarbejdet eller ligefrem lovgivningssjusk, som det skete ved 1997-loven om kunstig befrugtning. I alt 79 ændringsforslag kom på dagsordenen, og det skabte kaotiske tilstande og forvirring hos de mange medlemmer. Selv ordførerne kunne ikke hitte rede i de mange ændringer under folketingsdebatten. Det gjaldt for eksempel Enhedslistens ordfører.

- Men ellers kan jeg sige, at der er et enkelt ændringsforslag til, som vi vil stemme for, og det er nr. 10. Jeg skal lige ned og se, hvad det var præcis, det forslag gik ud på. Det kan jeg ikke lige se her på min blok.

Resultatet blev da også noget makværk.

- Politikerne vidste også godt selv, at det ikke var kønt. Det er jo præcis eksemplet på, at når de begynder ikke at handle som partier længere, så er Folketingets arbejde simpelthen ikke gearet til det, og her gik det så fuldstændigt galt for dem, siger Erik Albæk.

Stoppet af spærregrænsen

Samtidig gør det situationen mere mudret for vælgerne.

- Det danske partisystem er jo indrettet på, at vi har partier. Og hovedparten af danskerne stemmer ikke personligt, men på et parti. Min anke er derfor, at i og med, at vi har partier, der i over 99 procent af tilfældene stemmer ens, så bliver det noget sjusk, at vi har nogle få emner, hvor de ikke gør det, fordi det ikke giver vælgerne mulighed for at straffe eller belønne deres folketingspolitikere for deres moralpolitiske holdninger, siger Erik Albæk.

Kristendemokraterne er den klare undtagelse i dansk politik. Partiet har i næsten samtlige valgoplæg forholdt sig til et eller flere moralpolitiske spørgsmål som abort, kunstig befrugtning og stamceller. Det er derfor også meget sigende, at partiet ved de seneste tre valg til Folketinget ikke er kommet over spærregrænsen. Danskerne synes ikke ligefrem at interessere sig synderlig for disse spørgsmål. Derfor har partiet også forsøgt at nedtone de religiøse værdier og fremhæver i stedet bredere og mere konservative værdisæt som familien og ægteskabet som kulturbærende institution.

Fostres ret til livet

De tre forfattere ser ingen tegn på, at de moralpolitiske spørgsmål er på vej til at få en egentlig plads i konfliktstrukturen i dansk politik og dermed blive højpolitiske emner. Men måske kommer danskerne alligevel i kraft af EU til oftere at blive konfronteret med andre og mere religiøst funderede værdisæt. Det blev netop det afgåede medlem af Europa-Parlamentet Britta Thomsen (S) i hvert fald, da den katolske EU-lobby udfoldede al sin saft og kraft og mønstrede omkring 1,7 millioner underskrifter, hvilket var med til at få forkastet et forslag til en betænkning, der blandt andet støttede retten til abort.

- Jeg var dybt rystet, fortæller Britta Thomsen, da avisen fanger hende over telefonen. Hun fandt det ganske uhyggeligt at opleve, hvor megen tilslutning de katolske EU-lobbyister viste sig at kunne mønstre.

Også i Spanien bakker de konservative op om de katolske kræfters syn på fostres ret til livet. Den nuværende konservative regering planlægger at afskaffe den kun få år gamle ret til fri abort indtil den 14. graviditetsuge. Det har igen fået spaniere i hobetal ud på gaderne. Denne gang er det blot fortalerne for fri abort, der må hæve deres bannere i protest. :