Afstandene er større og befolkningstætheden mindre. Norge har andre udfordringer end Danmark, når kommuner skal lægges sammen, men fjeldlandet ser alligevel mod syd efter inspiration. Foto: Ehlers Chad / Polfoto
Afstandene er større og befolkningstætheden mindre. Norge har andre udfordringer end Danmark, når kommuner skal lægges sammen, men fjeldlandet ser alligevel mod syd efter inspiration. Foto: Ehlers Chad / Polfoto

Danmark er både det gode og det dårlige eksempel

Danmark er standardeksemplet, når nordmændene diskuterer den forestående kommunalreform - både når det handler om, hvad man ikke skal gøre, og hvad man skal gøre.

kommunalreform i norge

Af Ronja Pilgaard | [email protected]

Der er langt mellem husene i Hattfjelldal Kommune. Den nærmeste motorvej ligger 35 kilometer væk. Det samme gælder den nærmeste jernbane.  I kommunen bor der 1.500 mennesker.

Alligevel mener borgmester Asgeir Almås fra Arbeiderpartiet ikke, at en sammenlægning med nabokommunerne er nogen god idé, nu hvor Nor-ge skal igennem sin første kommunalreform i over 50 år.

”Selvfølgelig vil der være en stigning i administrative udgifter de første år, sådan som der var i Danmark, men det har vi i vores arbejde med reformen i modsætning til i Danmark taget højde for.”

- Vi har iværksat en faktaudredning sammen med Grane, Vefsn og Hemnes Kommune. Til foråret sender vi spørgsmålet om sammenlægning til folkeafstemning, men den største udfordring for os her i kommunen bliver de store afstande.

Derudover fremhæver Asgeir Almås en øget centralisering som en udfordring. Det var en debat, der også kørte, da Danmark fik sin strukturreform i 2007.

Tvang og bureaukrati

Netop strukturreformen sammenlignes gang på gang med Norges kommunalreform, og både fortalere og modstandere henter deres argumenter i Danmark. Modstanderne fremhæver et større bureaukratisk maskineri og mindre demokrati, mens fortalerne bider mærke i effektivitet og bedre offentlig service.

Kommunalordfører i Stortinget for Senterpartiet, Heidi Greni, bider mærke i, at Danmark har fået flere kommunalt ansatte og færre lokalpolitikere.

- Det beviser jo, at med større kommuner har bureaukratiet også fået større magt - fremfor at de folkevalgte politikere har denne magt.

Hun understreger, at hendes parti ikke er imod kommunesammenlægninger. De skal bare være fuldt ud frivillige, hvad hun ikke mener de er med den kommunalreform, der er foreslået fra regeringens side.

Norges Handikapforbund frygter til gengæld kommunalreformen.

- Det er uden tvivl en spareøvelse, siger formanden for Norges Handikapforbund Arne Lein til Nationen Distrikternes Næringsavis og henviser til tal fra KL, der viser, at Danmark brugte 1,7 milliarder mindre på personer med funktionsnedsættelser i 2014 end i 2009.

Han fremhæver, at Danmark har bedre forudsætninger geografisk i forhold til Norge for at lykkes med en kommunalreform.

- Og hvis de ikke kan finde ud af det, hvordan skal vi så? spørger Lein.

Fremtidssikring

Men at der er tale om en spareøvelse, afviser statssekretær Jardar Jensen fra Høyre.

- Kommunalreformen hand-ler om, hvordan vi sikrer vores folkestyre i fremtiden, og hvordan vi sikrer, at vi har en organisering, der kan bære vores velfærdssystem videre.

- De sidste 50 år er der ikke sket nogen ændringer i Norges kommuners struktur, men de har samtidig fået flere opgaver. Vi kan se, at vi i fremtiden får nogle udfordringer, som nogle kommuner ganske enkelt ikke er rustede til at håndtere - for eksempel, at vi får flere ældre, og flere af dem er syge ældre, siger han.

Når han forhandler om kommunalreformen i Norge, er det den ”styrkede offentlige service både i forhold til faglighed og økonomi” i Danmark, han fremhæver.

- Vi kan se på de undersøgelser, der er lavet, at større kommuner giver bedre drift. Selvfølgelig vil der være en stigning i administrative udgifter de første år, sådan som der var i Danmark, men det har vi i vores arbejde med reformen i modsætning til i Danmark taget højde for.

Derfor har han også taget en række erfaringer til sig fra Danmark, hvor han ikke mener strukturreformen har været god nok.

Han medgiver for eksempel gerne, at der er nogle indikatorer på, at demokratiet er blevet svækket af sammenlægningerne, men insisterer på, at så må stat og kommuner være opmærksomme på det fra starten og lave tiltag, som modvirker det.

Fornuftigt, men ikke her

Asgeir Almås i Hattfjelldal Kommune mener ikke, at en kommunesammenlægning er vejen frem. Hattfjelldal Kommune er arealmæssigt dobbelt så stor som Danmarks største kommune, Ringkøbing-Skjern. Skulle de fire kommuner Hattfjelldal, Grane, Vefsn og Hemnes slå sig sammen, ville de ende med cirka 20.000 indbyggere på over 8.000 kvadratkilometer. Det er en kommune, der arealmæssigt er større end Sjælland, men med et indbyggertal svarende til Ishøjs.

- En sammenlægning vil resultere i en mærkbar centralisering omkring det nye kommunecentrum. Og det vil ikke blive Hattfjelldal. Folk vil flytte herfra, og de økonomiske prioriteringer i kommunen vil sætte kommunens nye centrum først, siger Asgeir Almås.

Dermed skriver Hattfjelldals borgmester sig ind i en lang række af borgmestre, der egentlig godt kan se det fornuftige i kommunesammenlægninger - bare ikke lige i deres egen kommune.

Ifølge en undersøgelse fra Dagens Næringsliv er 3 ud af 4 borgmestre positive overfor kommunesammenlægninger. Men næsten lige så mange borgmestre mener ikke, deres egen kommune kan slå sig sammen med nogen andre. 19 procent svarer, at det er helt uaktuelt.

Og hvis Hattfjelldal ikke vil slås sammen med andre, så skal de heller ikke regne med at skulle det, for Jardar Jensen insisterer på, at der kun i helt særlige tilfælde kommer til at blive udøvet tvang.

- Som udgangspunkt er det her frivilligt. Men i helt særlige tilfælde kan vi blive nødt til at gå ind med tvang. Hvis fire ud af fem kommuner for eksempel ser god grund til at slå sig sammen, og den femte kommune, som ligger i midten, ikke vil være med, kan vi gå ind og tvinge den sidste kommune med i samarbejdet.

Norges kommunal-reform

  • Cirka halvdelen af Norges 428 kommuner har mindre end 5000 indbyggere.
  • Regeringen vil gerne have mindre end 100 kommuner.
  • Det ekspertudvalg, som regeringen har nedsat, anbefaler, at der er mellem 15.000-20.000 indbyggere i en kommune.

Tidsplan 

  • Efterår 2014: Alle kommuner i Norge afgør, om det er aktuelt at slå sig sammen med nabokommunen.
  • December 2014: Regeringens ekspertudvalg fremlagde en slutrapport om de kriterier, kommunerne skal opfylde for at kunne varetage mulige nye opgaver.
  • Forår 2015: Stortinget nåede frem til, at kommunerne fremover også skal stå for tandplejen, men ellers får kommunerne ikke tilført nye opgaver.
  • Sommer 2016: forslag til kommunesammenlægninger fremlægges for regeringen.
  • Forår 2017: En færdig kommunestruktur skal fremlægges for Stortinget.
  • 1. januar 2018: Kommunesammenlægningerne træder i kraft.

Tilmeld dig nyhedsbrevet