Billede
Flygtningebørn har stærke oplevelser med i bagagen og kan derfor have andre behov end deres danske jævnaldrende. Men hvilke? Hos institutionerne er der rift om en ny guide. Foto: Rasmus Flindt Pedersen / Polfoto

Daginstitutioner får hjælp til at modtage flygtninge

Flygtningebørn er blevet en del af hverdagen for børnehaver i hele landet, men det er stadig en ny udfordring. Derfor har Center for Udsatte Flygtninge og BUPL udarbejdet en guide, der skal hjælpe pædagogerne med at modtage flygtninge. 

børn

Af Søren Engelbrecht | [email protected]

Pædagogen Ann Wagner har hjulpet mange børn, hvor særlig sproget er en barriere. I sine 20 år i Bondebyens Børnehave i Kongens Lyngby har hun taget tosprogede og adoptivbørn i hånden, lært dem hverdagens danske gloser og ført dem ind i fællesskabet med de andre børn.

Nu er hun stødt på en ny udfordring. Nu spiller kultursammenstød og mulige traumer ind. Nu er det flygtningebørn og familiesammenførte, hun skal indsluse i en dansk børnehave: det er en flygtningefamilie, hun skal samarbejde med. I november sidste år modtog Bondebyens Børnehave en 4-årig iransk pige, der i august blev familiesammenført med sin far. Nu skal Ann Wagner sørge for, at også hun bliver en del af børnehavens kultur, lege og rutiner.

”Det her er en helt særlig situation, hvor der kommer nogle børn, som har en masse med i bagagen og forældre, som måske er endnu mere traumatiserede. Derfor har det været vigtigt at give så megen information som overhovedet muligt.”

Med den voksende flygtningestrøm, Danmark har oplevet de seneste år, står mange børnehaver landet over med den samme nye udfordring som Bondebyens Børnehave. Derfor har Center for Udsatte Flygtninge, der er et videncenter under Dansk Flygtningehjælp, i samarbejde med pædagogernes fagforening BUPL udarbejdet en guide til daginstitutionerne. Og det er en succes: Det første oplag på 3.000 pjecer blev efterfulgt af endnu et op-lag på 3.000, og Center for Udsatte Flygtninge har nu fået trykt endnu 6.000 eksemplarer.

Positiv respons

Næstformand i BUPL Birgitte Conradsen har ikke hørt an-det end positive tilbagemeldinger fra sine medlemmer. Hun har mødt et stigende ønske om mere viden, for selvom pædagoger i dag-tilbud er vant til at arbejde med børn, som oplever udfordringer, så er der andre nuancer hos børn, der har oplevet krig og rædsler.

- Det her er en helt særlig situation, hvor der kommer nogle børn, som har en masse med i bagagen og forældre, som måske er endnu mere traumatiserede. Derfor har det været vigtigt at give så megen information som overhovedet muligt, siger Birgitte Conradsen.

Hos Center for Udsatte Flygtninge oplever de samme respons. Leder af videncentret, Mette Blauenfeldt, forklarer, at efterspørgslen fra pædagogerne har været stigende det sidste år, og derfor tøvede de heller ikke med at sætte gang i udarbejdelsen.

- Det er selvfølgelig altid vigtigt, at man har indrettet sin dagligdag efter de børn, der går i daginstitutionen - det er helt banalt. Nu er der så bare en gruppe børn, som er anderledes, end institutionerne er vant til, og derfor skal man lige have tunet ind på, hvordan tilbuddet til de her børn og deres forældre skal indrettes, siger Mette Blauenfeldt og tilføjer, at interesserede fra hele landet har meldt sig. Også blandt dem, som endnu ikke har modtaget flygtninge, men forventer at gøre det snart, og det er ifølge lederen en vigtig pointe.

- Det tyder på, at de gerne vil forberede sig, og det synes jeg er meget positivt.

Har de fleste redskaber

Ann Wagner fra Bondebyens Børnehave var tidligt bevidst om, at hun kunne trække på en erfaring med tosprogede og adoptivbørn. Og da den iranske pige begyndte at slå de andre børn, benyttede hun sig af samme metode som ved alle andre.

- Og det har hun så taget til sig, siger Ann Wagner.

For selvom flygtningebørn på flere punkter adskiller sig fra andre børn med udfordringer - lurende traumer eksempelvis - så er det meste af arbejdet noget, de kender. Og det er i virkeligheden guidens vigtigste budskab. Pædagogerne må ikke blive forskrækkede over alt det, der virker fremmed ved flygtninge, der lige er kommet til landet og skal starte forfra.

- Mange pædagoger tænker, at de mangler noget, når det gælder flygtningebørn. Men de er udmærket rustede med deres uddannelse til at tage imod alle typer familier og få øje på de børn, som ikke trives. For de flestes vedkommende er 80 procent af det, der skal til, noget, de gør i forvejen. Vi skal huske, at flygtningebørn først og fremmest er børn, siger Mette Blauenfeldt.

Efter succesen i daginstitutionerne er Center for Udsatte Flygtninge allerede ved at være klar med nyt materiale. De står nemlig med lignende udfordringer andre steder, og derfor kommer der snart pjecer til skolelærerne i samarbejde med Danmarks Lærerforening og til dagplejerne i samarbejde med FOA.

I forhold til pædagogerne er både BUPL og Center for Udsatte Flygtninge klar til at kigge på yderligere materiale, men ifølge Mette Blauenfeldt bør en evaluering komme først. For selvom pædagogerne har været glade for guiden, understreger Mette Blauenfeldt, at man ikke kan måle den reelle effekt endnu.

På trods af sin mangeårige erfaring er pædagog Ann Wagner stadig utrolig glad for, at der blev taget initiativ til en guide til pædagogerne. Til at hjælpe dem med de 20 procent af arbejdet, der er nyt for dem.

- Vi er godt rustede, men det er nødvendigt med mere hjælp, og der er ting, jeg gerne vil vide mere om. Så vi er meget glade for det, siger hun.

Børn & unge

Tilmeld dig nyhedsbrevet