Mange er de artikler, der understreger, at en forudsætning for, at vi som mennesker kan præstere og yde vores bedste og være innovative og kreative, er et godt arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø er altså afgørende for, om vi er gode og i stand til at løse vore opgaver godt og hensigtsmæssigt.

Arbejdsmiljøet karakteriseres, for så vidt angår de psykiske dimensioner, især af forhold som stress, mobning, kommunikation og ansvar.

Et lille tankeeksperiment

I Danmark har Arbejdstilsynet til opgave at holde øje med arbejdsmiljøet på forskellige virksomheder. Det betyder, at Arbejdstilsynet nu og da aflægger uanmeldte besøg for at se på arbejdsmiljøet på de forskellige arbejdspladser. En gang imellem afføder et sådant besøg en påtale, hvor den ansvarlige ledelse får pålagt at tage initiativer med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet.

I vores lille tankeeksperiment aflægger Arbejdstilsynet et uanmeldt besøg hos byrådet i Rundforbi Kommune (jeg ved godt, at Arbejdstilsynet ikke har nogen kompetence i forhold til byråd med mere, men lad os nu blive lidt i tankeeksperimentet).

Arbejdstilsynet konstaterer i forbindelse med det uanmeldte besøg:

At en del lokalpolitikere præges af stresslignende symptomer. Arbejdstilsynet vurderer, at det kan tilskrives et betydeligt arbejdspres. Til hvert byrådsmøde skal der læses og forstås et meget omfattende materiale. En dagsorden med helt op til 80-100 punkter inklusive bilag er ikke usædvanlig, og den er der 4 dage til at læse – samtidig med at det almindelige arbejde, familie og venner skal passes. Hertil kommer, at beslutningsgangene kan være svære at overskue – nogle gange dukker sagerne op flere gange, inden de endeligt bliver vedtaget, så en gang imellem opstår der en vis usikkerhed om, hvornår sagen egentlig skal endeligt besluttes.

At mobning ikke er usædvanligt blandt lokalpolitikerne. Der registreres eksempler på, at lokalpolitikere, der ikke er enige, direkte udtrykker deres mangel på forståelse for andre lokalpolitikeres meninger og holdninger ved at ryste opgivende på hovedet eller ved halvhøjt at mumle noget mindre pænt til sidemanden. Endvidere blev der registreret flere eksempler på, at lokalpolitikere, der spurgte åbent til et par dagsordenspunkter, tydeligt fik at vide : ”Det står jo tydeligt i sagen”. Underforstået: Du har ikke forberedt dig ordentligt.

At kommunikationen blandt lokalpolitikerne er mangelfuld, hvilket får mange til at føle sig utilstrækkeligt informeret og dermed ude af stand til at leve op til det, de gerne vil - nemlig lede, udvikle og kontrollere fællesskabet. Hovedindtrykket er, at nogle lokalpolitikere er meget velinformerede på deres fagområde, men til gengæld er informationsniveauet på andre fagområder langtfra optimalt. Denne tendens til fag-politikere gør, at de bredere politiske diskussioner overlades til et lille centralt mindretal i byrådet, hvor det store flertal føler sig koblet af.

At mange lokalpolitikere ikke helt ved, hvad de skal have deres ansvar i, eller hvordan de bedst lever op til deres ansvar. Sagsmængderne, den knappe tid, sagernes kompleksitet og de ikke altid helt klare sagsgange gør, at ganske mange lokalpolitikere føler sig sat ud af spillet – ”er vi marionetter eller gummistempler?” bliver der flere gange spurgt.

Arbejdstilsynets konklusion er utvetydig: Den lokale leder pålægges at tage initiativer med henblik på at forbedre arbejdsmiljøet i Rundforbi Kommunes byråd.

Initiativ fra borgmester og formænd

Borgmesteren tager naturligvis Arbejdstilsynets påtale alvorligt, og sammen med gruppeformændene fra de forskellige partier har borgmesteren fået udarbejdet et idékatalog til fremme af et bedre arbejdsmiljø i byrådet.

Kataloget indeholder initiativer, der gennem en grundig debat skal munde ud i idé- og værdigrundlag for byrådets arbejde. Det skal være tydeligere, hvori byrådets opgave og rolle består, og ikke mindst skal visionen for kommunen være mere konkret og i stand til at udgøre et sigtepunkt for byrådets arbejde. I værdigrundlaget lægges der vægt på, at få de forskelligheder, der er i byrådet, vendt til at være ressourcer og et frugtbart udgangspunkt for udvikling af nye ideer, ligesom det i oplægget understreges, at spørgelysten skal fremmes for at styrke innovationskraften.

Kataloget lægger også op til en debat om, hvordan den store arbejdsmængde kan håndteres. Skal dagsordenen sendes meget tidligere ud? Skal den enkelte lokalpolitiker have stillet et antal sekretærtimer til rådighed? Skal der ske en yderligere delegering af sager til administrativ afgørelse?

Endelig omfatter kataloget overvejelser om, hvordan man kan styrke den enkelte lokalpolitiker som leder. Skal der tilbydes længerevarende kurser? Skal der skabes muligheder for, at den enkelte lokalpolitiker kan trække et begrænset antal timer på særligt kompetente personer – en slags mentorkorps, der består af tidligere lokalpolitikere og særlige videnspersoner indenfor lokalpolitiske forhold?

Debatten om kataloget blev meget livlig – og lang!