CSC-konflikt kan skade kommuner

Konflikten mellem it-virksomheden CSC og it-fagforbundet Prosa risikerer at påvirke CPR-systemet til gene for kommunerne.

svigt

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Med andet strejkevarsel for cirka 300 driftsfolk i CSC rykker konflikten mellem it-virksomheden og it-fagforbundet Prosa tættere på kommunerne. CSC står for dataudtræk fra CPR-registret, som sikrer, at kommunerne har opdaterede adresse- og nummeroplysninger på borgerne. 

”Stort set alle offentlige systemer hænger sammen ved, at vi kan lave CPR-træk. Så det vil være problematisk, hvis det ikke kører,” siger konsulent Michael Hald fra KL, der dog ikke tror, at det kommer så vidt. 

I CPR-kontoret frygter man heller ikke, at systemet går ned ved en eventuel storkonflikt, men risikoen for uregelmæssigheder vil alt andet lige blive større, fortæller kontorchef Carsten Grage.

”Vi har noteret os, hvad CSC har erklæret over for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at de har iværksat omfattende afhjælpningsforanstaltninger, der skal sikre den fortsatte drift af CPR-systemet også efter den 1. juni. Og vi har ikke grundlag for at betvivle den erklæring,” siger Carsten Grage, og tilføjer:

”Men vi må jo samtidigt lægge til grund, at når der nu er 300 mand, som potentielt strejker, så er risikoen for uregelmæssigheder i CPR-systemets drift øget som følge af konfliktens udvidelse.” 

CSC har omkring 700 driftsfolk i alt.

Carsten Grage pointerer også, at der findes en kommunal kopi af CPR, der bliver driftet af KMD, som kommunerne vil kunne anvende i stedet for. Dette system bliver dog ikke opdateret med eksempelvis nye adresser, når folk flytter bolig.

Afventer situationen

Kommer det dertil, så kan en løsningsmodel være blot at fortsætte med de samme udbetalinger som hidtil, og så klare efterreguleringerne senere, når opdateringerne er klar, vurderer Michael Hald. 

It-chef i Horsens Ole Aasmoe tager situationen roligt indtil videre.

”På den fremadrettede front forholder vi os afventende, og det tror jeg også er det eneste, vi kan gøre,” siger Ole Aasmoe med henvisning til, at KL og Finansministeriet repræsenterer det offentlige i forhold til CSC, og til at konsekvenserne indtil videre ikke er alvorlige. 

”Vi sidder yderst på hundens hale, når den logrer i denne sammenhæng, så det er meget svært for os at gøre vores indflydelse gældende,” siger Ole Aasmoe.

Kommuner har ansvaret

På et samråd i forrige uge slog indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) fast, at kommunerne selv er ansvarlige for at tage forholdsregler, så de kan udbetale ydelser, hvis CPR-registret er nede. Det er formodentlig heller ikke noget problem, vurderer Michael Hald. Kommunerne har beredskabsplaner liggende, og der må det være op til hver enkelt kommune at følge disse retningslinjer, hvis det kommer dertil, siger Michael Hald.

CSC står for flere vitale systemer for det offentlige. Foruden CPR-registret gælder det blandt andet Statens Lønsystem og systemet i SKAT.

Artiklen er skrevet på baggrund af situationen ved redaktionens afslutning torsdag i sidste uge.

It

Tilmeld dig nyhedsbrevet