I Schweiz, hvor Lars Tvede bor, er det offentlige decentralt organiseret. Efter hans mening resulterer decentralisering i mere innovation.Foto: Polfoto
I Schweiz, hvor Lars Tvede bor, er det offentlige decentralt organiseret. Efter hans mening resulterer decentralisering i mere innovation.Foto: Polfoto

”Centralisering dræber vores samfund”

Når vi centraliserer, dræber vi langsomt vores kreativitet og evne til innovation, mener investoren Lars Tvede. Derfor frygter han den vestlige verdens forfald, som han anser for at være en klar trussel.

frihedsideal

Af Morten Munkholm | [email protected]

Den vestlige verden er ved at sande til i velkendte metoder og overregulering. Vores kreativitet går simpelthen i stå, fordi vi ikke bliver udfordret til at tænke nyt. Fordi vi hele tiden forventes at agere på ordrer oppefra i systemet, som også forventes at løse vores problemer for os. Vi er ved at gå innovativt i stå, mener investoren, iværksætteren og forfatteren Lars Tvede, som anser centralisering for at være selvmord.

- Jeg er bekymret over udviklingen, for det er gået op for mig, at decentralisering er rigtig vigtigt. Hvis du slår noget sammen, vil det på den helt korte bane sikkert give en effektivisering, men over 20-30 år vil det reducere kreativiteten, og det vil koste på langt sigt, fortæller han.

Sidste år udgav Lars Tvede bogen ‘Det kreative samfund’. En bog, der blev til på baggrund af en åbenbaring, han fik ved at sammenligne kort over kreativitet.

Den omdiskuterede politolog og sociolog Charles Murray udgav i 2003 bogen 'Human Accomplishment', hvor han indekserede de 4002 bedste innovatorer i verdenshistorien ved at sammenligne, hvordan og hvor ofte de var nævnt i 163 encyklopædier fra hele verden. Herigennem kom Murray frem til, at 97 procent af verdens bedste innovation kom fra Vesteuropa samt Nordamerika, Au-stra-lien og New Zealand. Kreativiteten udsprang primært fra Vesteuropa i Middelalderen, og her kunne han endda præcist kortlægge et bestemt område på kun ti procent af Vesteuropa, hvor over halvdelen af ideerne var opstået.

Da Lars Tvede begyndte at undersøge kortet nærmere, fandt han frem til en overraskende sammenhæng mellem kortet og opdelingen af landområder op igennem tiden. De bedste ideer og civilisationer opstod simpelthen der, hvor landområderne var geografisk mest decentraliserede. Typisk kom de der, hvor man havde et hav af ganske små bystater.

Kommandoøkonomi

Ifølge Lars Tvede har verdenshistorien været fyldt med succesrige og innovative civilisationer, som så efterhånden har centraliseret sig frem til at gå i stå rent kreativt. Oldtidens Grækenland var opdelt i en masse små bystater, da Aristoteles og Platon udviklede deres ideer. Renæssancen opstod i det tekstilhandlende Norditalien, der dengang var decentraliseret i små bystater. Og Kinas kulturelle og filosofiske blomstring skete under det stærkt splittede og decentrale Zhou-dynasti. Men fælles for alle var, at de blev opslugt i større, centralt styrede og forvoksede imperier - kommandoøkonomier, som Lars Tvede kalder dem.

- Når man centraliserer, kan man kan lave nogle meget store projekter. Med en kommandoøkonomi kan man for eksempel bygge Den Kinesiske Mur. Men deres centralisering betød også, at deres økonomi langsomt gik i stå i en periode på tusind år, siger investoren.

Han ser de samme tendenser i den private markedsøkonomi, hvor der for eksempel indenfor it-branchen har været et opgør mellem de decentralt indstillede firmaer, der lagde tingene ud som open-source, og de store etablerede spillere, der holdt deres systemer lukkede.

- Nokia havde en kæmpe organisation og var i stand til at udvikle egne applikationer til deres mobiltelefoner. Apple lavede en app-store, som alle og enhver kunne udvikle til. I løbet af tre år havde de en million apps, og der kunne Nokia jo overhovedet ikke følge med. De blev helt til grin, siger Lars Tvede.

Små enheder

Begrundelsen for at fusionere og centralisere lyder ofte på, at opgaverne bliver større - at globaliseringen kræver større enheder. Men gennemsnittet af ansatte i en amerikansk virksomhed er faktisk faldet de senere år fra 25 til ti, bemærker Lars Tvede, som mener, at globaliseringen handler mere om samhandel og samarbejde mellem de små micro-multinationals end om at skabe større enheder.

- Når vi forestiller os fremtiden, så har vi store problemer med at tænke innovativt. Folk tænker i stedet, at de teknologier og systemer, der allerede findes, skal effektiviseres og strømlines så meget som muligt - at man slår regioner og kommuner sammen for eksempel. Men på langt sigt giver det langt mindre innovation, når man har centraliseret, forklarer han og henviser til kreativitetskortet.

- Hvis der er mange små selvstændige enheder, så er sandsynligheden for, at der opstår en uventet, men genial idé, som også bliver prøvet af, stigende, fastslår Lars Tvede.

Selv bor han naturligvis i det stærkt decentraliserede Schweiz, som han med sine liberale idealer også finder langt mere innovativt end Danmark. Hans første barn blev eksempelvis født efter en række komplikationer og med tre personer til stede på Gentofte Hospital, mens hans andet barn kom til verden i Schweiz uden komplikationer og med ni personer til stede under fødslen. Der kom en fotograf og tog billeder, og da de blev udskrevet, fik de blomster og et 'på glædeligt gensyn' med fra de ansatte.

- Hvorfor gør de det? Det er, fordi de skal leve af, at vi kommer igen. Det schweiziske sundhedssystem er decentralt og meget konkurrencepræget, siger erhvervsmanden.

Valgfrihed

Danmark har nu ellers klaret sig ganske godt både økonomisk, på lykkeindekset og det såkaldte Human Development Index, som liberale ofte henviser til. Men Lars Tvede er utilfreds med de mange offentlige ordninger, som danskerne bliver tvunget til at betale til gennem vores skat. For ham handler det om valgfrihed fremfor at gå på kompromis.

- Jeg vil ikke pådutte en person, som drømmer om at leve i et romantisk bondesamfund eller et socialistisk fællesskab, at de ikke kan gøre det. Det skal de have lov til. Det ideelle er, at man decentraliserer samfundet og lader folk selv bestemme, hvor de vil bo, siger han.

“Når man centraliserer, kan man kan lave nogle meget store projekter. Med en kommandoøkonomi kan man for eksempel bygge Den Kinesiske Mur. Men deres centralisering betød også, at deres økonomi langsomt gik i stå i en periode på tusind år”

Det er ikke alting, der bør decentraliseres mest muligt, mener Lars Tvede. For eksempel diplomati, postvæsen og militær bør ordnes i fællesskab. Men generelt skal vi bevare nærhedsprincippet lokalt for på den måde at fremme de kreative ideer, som udvikler samfundet.

- Hvis du bare får en kommando fra København eller Bruxelles med en manual om, hvordan du skal gøre, så bliver folk uansvarlige, og der opstår en kultur, hvor folk vil prøve at udnytte systemet, fordi de føler, det er de andres system, de lever i, forklarer han.

Og her støtter han sig til den schweiziske storbank Credit Suisse, der har udgivet en samling statistikker, der sammenligner, hvordan små, mellemstore og store nationer klarer sig. Små åbne økonomier som Danmark, Norge, Schweiz og Hongkong vinder på en lang række parametre.

- Det gør folk mere lykkelige, at de kan leve i deres egen drøm. Hvis jeg går ind i en skoforretning, der ikke har et godt nok udvalg, starter jeg jo ikke en bevægelse for at få dem til at ændre udvalg - så går jeg blot videre til en anden forretning, siger Lars Tvede.

Nærhedsprincip

Det handler altså om at skabe udvikling gennem konkurrence og valgfrihed i en slags markedsstat af små decentrale enheder. Men frie markeder har det også med at skabe bobler, der brister. Boligboblen, it-boblen, jernbaneballonen og tulipanboblen har for eksempel været i stand til at knække flere staters økonomi.

- Markedsøkonomier er ustabile. Vi har lært en del om at stabilisere dem, men vi kan aldrig gøre det helt. Men så er der det med kriser, at det nogle gange skaber nytænkning. På langt sigt klarer markedsøkonomier sig bare langt bedre end kommandoøkonomier, fastholder Lars Tvede, som i en anden af sine bøger ‘Kriser, krak og kaviar’ har set nærmere på, hvordan man skal regulere bankerne, så man kan undgå den slags ustabilitet, vi har haft de senere år.

- Banker er jo en slags forsyningsselskaber på linje med vand- og elværker. Det er vigtigt, at der er nogen, der tager risici og sætter penge på højkant – men det skal adskilles fra den vigtige levering af serviceydelser, som banker står for, siger investoren.

Lars Tvede mener, at den optimale størrelse på den samlede offentlige sektor er omkring 30 procent af økonomien. Og derudover er det væsentligt, at det offentlige i sig selv er decentralt organiseret ligesom i Schweiz, hvor han efter at have boet der i 21 år endnu ikke har fået et brev fra staten. De ved godt, at han bor i landet. Men det er kantonen og kommunen, der har ham som indbygger. Og er han utilfreds, skal han ikke flytte langt væk - blot til det nærmeste lokalsamfund bag bakken.

- Hvis folk bor i nære samfund, hvor de er medansvarlige for de beslutninger, som påvirker dem selv direkte og påvirker deres naboer, så udvikler der sig en mere ansvarlig og innovativ kultur, siger forfatteren, som for tiden genfortæller sin øjenåbner-beretning på både Vækstfondens årsmøde, CBS, DTU og til det store virksomhedstræf ’Adam Smith Awards’.

Blå bog

Lars Tvede

  • Arbejder til daglig som finansrådgiver og investor med base i Schweiz.
  • Har blandt andet skrevet bøgerne ‘Det kreative samfund’, ‘Børshandlens psykologi’ og ‘Kriser, krak og kaviar’.
  • Nåede at se sit it-firma blive 45 milliarder kroner værd på den tyske børs, før it-boblen bristede.

Arbejdsmarked

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet