Central styring giver bedre udbud
Odense og Århus har større sikkerhed for overholdelse af udbudsdirektiv og tilbudslov end København. Årsagen er mere centralisering, konstaterer Intern Revision i København i en rapport om indkøb.
I sammenligning med Århus og Odense har København mindre styr på, om kommunen lander på den gale side af loven ved indkøb. Det slås fast i et udkast til anden del af Københavns egen revision af kommunens indkøbsordning.
”Århus og Odense har igennem en centralisering af udbudsområdet opnået en højere grad af indsigt i antallet af indkøbsaftaler og sikkerhed for at udbudsdirektiv og tilbudsloven overholdes,” siger revisionschef Kurt Wagner fra Intern Revision.
Den større centralisering giver sig udslag i flere centralt indgåede indkøbsaftaler i Århus og Odense. Mens København har omkring 50 af slagsen, så har man 400 i Odense og mindst 450 i Århus.
Koordinerer udbud
Indkøbs- og udbudschef i Århus Anette Juhl fortæller, at kommunen har en central indkøbsafdeling i borgmesterafdelingen og tre decentrale indkøbsafdelinger fordelt på fem af de øvrige magistratsafdelinger. Herfra foregår kommunens udbud.
”I Århus har vi succes med at koordinere vores udbud, så vi altid har et godt samlet overblik. Det gør det muligt at vurdere, hvad der skal udbydes fælleskommunalt, mens de mere specialiserede udbud gennemføres i de enkelte afdelinger, når det giver bedst mening,” siger Anette Juhl, der tilføjer, at man i Århus ikke oplever, at for eksempel børnehaver laver udbud.
Den mere centrale organisering afspejler sig i antallet af ansatte i en central udbuds- og indkøbsfunktion. I København lyder antallet på otte, mens Odense har 17½ ansatte og Århus i alt 15. Det til trods for milliarder i forskel i det samlede omfang af indkøb.
Selve indkøbet foregår dog stadig decentralt i såvel Århus, Odense og København, hvilket gør det svært for alle tre kommuner overhovedet at vide, om indkøbsaftalerne bliver anvendt. Her adskiller Århus sig ved nogle steder at have udpeget en indkøbsansvarlig ude lokalt.
”Det har vi haft mange gode erfaringer med. Når man har en medarbejder, som er vant til indkøb, så får de et godt indblik i, hvad den pågældende institution har brug for,” siger Anette Juhl.
Bør stramme op
En sideeffekt er ifølge rapporten fra Intern Revision, at man får tydeliggjort ansvaret for disponeringer og aftaleanvendelse.
I DI nikker man genkendende til større fordele med mere centraliserede udbudsenheder. Det øger nemlig ekspertisen og giver dermed også bedre håndtering af udbuddene.
”Det betyder så også, at man bliver bedre til at undgå de potentielle fodfejl, der kan være i forbindelse med udbud, og i højere grad sikre, at sagerne ikke havner i Klagenævnet for Udbud,” siger chefkonsulent Peter Bay Kirkegaard fra DI.
Forskningsleder i AKF Karsten Vrangbæk mener, at mere centralisering er vejen frem inden for indkøbsområdet i kommunerne. Og kontrollen med institutionernes indkøb bør være et fokuspunkt.
”Det er noget, som man må stramme op om forvaltningsmæssigt og prøve at få et indblik i, hvad der foregår rundt omkring. Det er et af de områder, hvor man skal prøve at optimere her fremover med en stram økonomi,” siger Karsten Vrangbæk.
Sanktioner og økonomiske incitamenter kan være redskaber til at sikre bedre overholdelse af lovgivningen, mener Karsten Vrangbæk, der også peger på, at SKI bør spille en stor rolle i centraliseringen.
