Byrødder engagerer sig i innovative udvalg

En inkluderende udvalgsform vinder frem i kommunerne. Et tegn på, at lokal politikere træder i karakter, mener forsker.

Af Morten Munkholm | [email protected]

Tid til at tænke større tanker end politisk sagsbehandling lader til at være en mangelvare rundt om i landets byråd. Derfor har 56 procent af kommunerne indenfor de seneste tre år nedsat et eller flere af de såkaldte § 17 stk. 4-udvalg til at udvikle politik på en anderledes måde. Det viser en rundspørge foretaget blandt alle landets kommuner i foråret af professor i demokratisk netværksstyring ved RUC, Jacob Torfing.

- Vi oplever, at kommunerne i stigende grad bruger de her udvalg som supplement eller ligefrem alternativ til stående udvalg. Lokalpolitikerne leder efter nogle andre arenaer, hvor de kan lave mere politisk ledelse, og det er de her udvalg netop skræddersyet til, siger han.

Skanderborg er en af de kommuner, der har forsøgt sig med den særlige udvalgsform, og det med så stor succes, at man i den kommende byrådsperiode vil oprette hele fem nye af slagsen.

- Det gør vi, fordi det har vist sig, at de byrådsmedlemmer, der har deltaget i de her udvalg, har en ret høj grad af tilfredshed med det arbejde, der er kommet ud af dem, fortæller borgmester Jørgen Gaarde (S), der også selv sidder som formand i et udvalg for at udvikle et nyt administrations- og idrætscenter.

Mere end et halehæng

Sammen med Jørgen Gaarde deltager elleve andre udvalgsmedlemmer, der enten er byrådsmedlemmer, kommunalt ansatte eller fra lokale foreninger og interesseorganisationer. Og det er netop den kobling, der gør udvalgenes arbejde interessant, mener borgmesteren.

- I stedet for at høre diverse foreninger ad så deltager de direkte i det politiske arbejde i udvalget. De er lovformelige medlemmer og spiller nøjagtig den samme rolle som vi politikere, og det giver en kvalitet i arbejdet, som vi ikke havde fået, hvis vi udelukkende havde arbejdet med partipolitik, siger han.

Ifølge Jacob Torfing er det en sund udvikling, at hver anden kommune har oprettet de særlige § 17 stk. 4-udvalg. Det giver nemlig lokalpolitikerne mere rum til at vise deres politiske talent frem.

- Mange politikere er placeret lidt som en slags halehæng til nogle stærke DJØF-organisationer. De skal sidde og nikke til udviklingsplaner lavet af embedsværket, tage sager op på opfordring fra borgerne og så lave mål- og rammestyring. Det er der ikke meget politisk ledelse i, siger professoren, der ligefrem mener, at lokalpolitikere er fejlcastet til det arbejde, der laves i byrådene.

- Nu har vi i mange år med New Public Management prædiket om, at politikerne skal opføre sig som en form for virksomhedsledere. Men der er ikke særlig mange, der går ind i politik for at lave den overordnede styring. Det er ikke det, der driver værket for lokalpolitikere, siger Jacob Torfing.

Inddragelse er sekundært

Ifølge rundspørgen er det som i Skanderborg Kommune oftest topembedsmænd, NGO’er og andre ansatte i kommunen, der deltager i de særlige politikudvalg, mens borgere og virksomheder kun finder vej til udvalgene i hver tredje kommune.

- Politikerne og embedsmændene er ikke vant til at skulle sidde på lige fod med borgerne. Der er nok stadigvæk nogle barrierer for dem, men også nogle gode erfaringer med det, siger Jacob Torfing.

Står det til Jørgen Gaarde, er det dog ikke § 17 stk. 4-udvalgenes hovedopgave at inddrage borgerne.

- Det vil være indbildsk at tro, at vi kan hive udvalgte borgere ind, som tilfældigvis lige har en viden indenfor det felt, udvalget arbejder med. Der må vi sige, at borgerne jo repræsenteres af politikerne, siger borgmesteren, som også har været med til at skære i antallet af medlemmer i de stående udvalg for at overføre mere tid til de særlige udvalg.

- Når jeg er ude at fortælle om vores model, er der nogle forestillinger om, at det hele er så og så tungt. Men det er jo noget, byrådsmedlemmerne selv bestemmer i deres organisation, forklarer Jørgen Gaarde. 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet