Bykommuner er velkomne i Landdistrikternes Fællesråd: "Vi er på ingen måde blevet udvandet"

Landdistrikternes Fællesråd arbejder for gode rammevilkår for Danmarks yderområder. Men kommuner med store byer som Aalborg og Randers er også med i klubben. Kommunen har spurgt formanden for fællesrådet Steffen Damsgaard hvorfor.

landdistrikter

Af Astrid Skov Andersen | [email protected]

Hvilke tendenser ser du i, hvilke kommuner der melder sig ind i Landdistrikternes Fællesråd?

Den overordnede tendens er, at det er kommuner, der finder udvikling i landdistrikterne vigtig og kan identificere sig med den indsats, vi gør. Man kan dele det ind i to hovedgrupper: Den ene melder sig ind, fordi vi arbejder for at skabe bedre rammevilkår politisk i forhold til at skabe udvikling i hele landet og skabe et land i balance. Det vil ofte være kommuner, der er uden for de største byer, mindre kommuner eller land- og yderkommuner, som for alvor engagerer sig i den sag. Den anden gruppe er meget fokuserede på de nære landdistrikter og sondringen mellem land og by internt i kommunen. Efter kommunalreformen er kommunerne blevet større og har fået større landdistrikter. Man er blevet opmærksom på, at det er vigtigt at få inspiration og viden om, hvad kan man gøre lokalt for at motivere og inspirere folk til at organisere sig. De fleste kommuner ved, at det både gælder om at have en velfungerende centerby og landdistrikter, der fungerer godt. Der er også kommuner, der melder sig ind for begge deles skyld.

”Vi har ikke medlemmer fra hovedstadsområdet, og vi har heller ikke Aarhus og Odense med.”

Hvilke krav skal man opfylde for at være medlem?

Man skal anerkende det arbejde, vi gør. Vi er en organisation, der appellerer til yderkommuner, landkommuner og mellemkommuner, men vi har også et par enkelte bykommuner med, som dog er kommuner med store landdistrikter. Vi har ikke medlemmer fra hovedstadsområdet, og vi har heller ikke Aarhus og Odense med.

Er der nogen, der har haft lyst til at være med, som har fået nej?

Nej. Det har jeg svært ved at forestille mig. Hvis der pludselig er 20 hovedstadskommuner, der ville melde sig ind, ville det give anledning til, at man ville stille sig selv det spørgsmål, om der er nogen, der har nogle andre intentioner end at skabe positiv udvikling i landdistrikter.

Hvorfor skal bykommuner som Lejre og Aalborg være medlem af Landdistrikternes Fællesråd?

Flere spidskandidater til kommunalvalget i Køge Kommune har udtalt, at landdistrikter i Køge vil være det store valgkampstema til kommunalvalget i 2017. Når en kommune som Køge siger det, er det jo, fordi, man mener, at der sker mange ting i Køge by, men der er også nogle landområder, man gerne vil udvikle. Lejre har også en større andel landsbyer og lokalsamfund, som man gerne vil udvikle. Og det er det, der har været afsættet for, at de har meldt sig ind i Landdistrikternes Fællesråd.

Risikerer man ikke, at formålet med Landdistrikternes Fællesråd udvandes, når kommuner med store byer optages?

På ingen måde. Vi arbejder både med de nære landdistrikter og med rammevilkårene fra Christiansborg, der skal skabe sammenhængskraft i vores land. Vi er på ingen måde blevet udvandet. Vi er kun blevet stærkere.

Hvad gør du, hvis du får en ansøgning fra Københavns Kommune?

Hahaha. Lad mig sige det sådan: Det tror jeg slet ikke er realistisk, så det vil jeg vente med at forholde mig til, hvis det sker.

Land & by

Tilmeld dig nyhedsbrevet