Byggeri øjner gebyrfald

Regeringen vil ensrette udregningen af gebyrer i byggesager. Dansk Byggeri forventer en halvering af priserne.

opgør

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Uigennemskuelige og urimelig høje gebyrer er en kritik, som erhvervslivet igen og igen har rettet mod kommunernes gebyrer for byggesagsbehandling.

Regeringen foreslår nu en fælles model i Vækstplan DK, hvor kommunerne kræver gebyr efter det antal timer, som de ansatte bruger på sagsbehandlingen. Det vækker stor optimisme i Dansk Byggeri.

- Det vil være mærkeligt, hvis vi ikke ser et fald ned til en fjerdedel af priserne i de kommuner med rigtig høje gebyrer. Og i forhold til det gennemsnitlige gebyrniveau ville vi i hvert fald forvente en halvering, siger erhvervspolitisk chef Torben Liborius.

Skønnet er lavet på baggrund af en kommunal hjemmeside, der oplyser, hvor mange timer, der skal påregnes til forskellige typer af byggesagsbehandling.

Selv ved en fordobling af det højeste antal estimerede timer, kommer Dansk Byggeri frem til betydeligt lavere gebyrer end mange kommuner har i dag, hvis der tages udgangspunkt i de priser, som kommuner med timemodellen i dag bruger. Det drejer sig om mellem fem og ti kommuner.

Mangelfuld viden

KL opfordrer til først nærmere at undersøge fordele og ulemper ved timemodellen.

- Indberetningerne fra de kommuner, der har ændret til timemodel, tyder på, at det har medført lavere gebyrpriser for erhvervslivet, men vi ved ikke, hvad det skyldes, og det er ikke en særlig grundig eller fyldestgørende statistik, siger chefkonsulent Anni Kær Pedersen.

I dag kan kommunerne bruge forskellige modeller til at udregne gebyret, og priserne varierer enormt.

For eksempel opkræver nogle kommuner under 5.000 kroner i gebyr for behandling af en fabriksbygning på 5.000 kvadratmeter, mens kommuner som Frederiksberg, Greve, Hørsholm og Solrød sidste år havde gebyrer på mellem 400.000 og 825.000 kroner. Men det skal ses i forhold til, at Greve og Hørsholm ’kun’ indtjente cirka 800.000 kroner på samtlige gebyrer for erhvervbygninger og etageboliger.

Private betaler regning

Frederiksberg har ikke en særskilt opgørelse over indtægter fra erhvervsgebyrer, men fik sidste år omkring ti millioner kroner i indtægter fra al byggesagsbehandling.

 Formand for By- og Miljøudvalget Jan E. Jørgensen (V) forklarer, at Frederiksberg har fuld brugerfinansiering af byggesagerne, men at kommunen i dag tager højde for antallet af kvadratmeter, når de fastlægger gebyrniveauet.

- Med regeringens forslag vil de store bygherrer få det billigere. Men regningen skal så betales af familien, der skal have nyt badeværelse, eller den lille erhvervsdrivende, der vil ombygge sin butik, forklarer han.

Mange andre kommuner vælger at lade en stor del af byggesagerne skattefinansiere. For eksempel lå indtægten for byggesagsbehandling i 2011 i Solrød på cirka en halv million kroner, men udgifterne udgjorde cirka 2,7 millioner kroner.

Fremover vil kommunerne også kunne vælge, hvor stor en del af omkostningerne henholdsvis brugerne eller  skatteyderne skal dække. Desuden lægger regeringen op til, at kommunerne selv kan fastsætte timeprisen. Derfor har KL svært ved at se, at regeringens forslag vil løse særlig meget.

- Det vil give kritik, uanset hvilken gebyrmodel man lander på. Det har vi set på en lang række andre gebyrfinansierede områder, og der vil også med denne model være forskel på kommunernes priser, siger chefkonsulent i KL Anni Kær Pedersen.

Teknik & miljø

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet