Det skal gøres soleklart for indbyggerne, at uordentligheden er med vilje og ikke bare sjusk. Foto: Joachim Adrian / Polfoto
Det skal gøres soleklart for indbyggerne, at uordentligheden er med vilje og ikke bare sjusk. Foto: Joachim Adrian / Polfoto

Byens natur bliver vildere

Skal en park nødvendigvis bestå af tætklippet plænegræs og sirlige staudebede? Nej, er svaret fra et stigende antal danske kommuner, hvor den vilde natur får lov at rykke ind i byerne.

vækst

Af Susanne Sayers | [email protected]

Græsset får lov at gro, kvaset bliver liggende, døde træer fjernes ikke, der kommer vilde blomster langs grøftekanterne, insekthoteller – flere danske kommuner er i gang med at ændre den måde, de forvalter deres bynatur på.

Formålet er ikke først og fremmest at spare penge, men at give den vilde natur bedre plads. At det samtidig ser ud til at give en besparelse, er så til gengæld en velkommen sidegevinst, siger afdelingschef Kim Gulvad Svendsen fra Aarhus Kommunes Teknik og Miljø.

”Jeg plejer at sige, at Vivaldi er dansk naturs største fjende. Det er hans musik, som bliver lagt over naturudsendelser som ‘Dus med dyrene’, og alt er meget pænt og harmonisk, og det har givet os et indtryk af, at sådan skal naturen se ud. Men sådan er naturen ikke. Nogle gange skulle underlægningsmusikken være hård metal.”

– Det koster lidt mere i anlægsfasen; til gengæld ser det ud til, at vi sparer lidt på driften. Men det er ikke det vigtigste. Det er en helt ny måde at tænke vores natur og parker på. Det giver godt nok nogle ekstra udfordringer, men det er meget sjovere, og vi oplever, at en masse mennesker bliver glade og får nye oplevelser.

Byernes natur er kommet i spil, fordi det i dag står klart, hvor mange muligheder for artsrigdom, også kaldet biodiversitet, den rummer. Danmark er sammen med Bangladesh det mest intensivt opdyrkede land i verden, og i landbrugets effektive produktionslandskab har naturen trange kår.

Men i byerne er de grønne områder først og fremmest tænkt som noget, der skal være til glæde for borgerne, og derfor kan parker og veje, grøftekanter, industriarealer og meget andet blive både vildere og rigere på oplevelser, hvis kommunerne arbejder målrettet for det.

– Hos os begyndte det nok med, at vi var nogle der savnede barndommens blomstrende grøftekanter, siger Kim Gulvad Svendsen.

Kommunen indledte forsøg med at genskabe fordums blomsterpragt. Grøftekanterne og rabatterne blev grovfræset, og så kom der blomsterblandinger med traditionelle danske grøftekantsblomster som marguerit, valmue, hundetunge, okseøje, kornblomst, gul snerre og blåhat i jorden. Det blev en kæmpe succes, og i dag bliver flere og flere kilometer kommunal grøftekant sået til på den måde. Tilmed slipper kommunen for at slå grøftekanterne regelmæssigt. De skal trimmes i kanterne, men ellers skal de bare slås en gang om året, ligesom afklippet skal køres væk.

Potentialet er enormt, siger Morten D.D. Hansen, cand.scient. og museumsinspektør ved Naturhistorisk Museum i Aarhus.

– Der er jo ingen, der siger, at vi skal have 600 kvadratkilometer fladslåede græsplæner i dette land. Og vi bruger vel 2.000 årsværk på at forhindre det græs, som vi selv har udsået, i at gro. Det er pænt, men det er kedeligt, og der er ikke megen natur i det, siger Morten D.D. Hansen, som sammen med sine kolleger kæmper for at få kommunerne til at satse mere på naturen og mindre på pænheden.

Sjældne arter i byerne

I forvejen har mange dyr indtaget parker, jernbaneskråninger og industriområder. Byrævene har længe været kendt, i dag bevæger også grævlingen sig tættere på byerne. De tørre, magre områder på nedlagte jernbaneterræner vil de færreste danskere opfatte som natur. Ikke desto mindre vrimler de med liv, som er kommet af sig selv og passer sig selv og har en langt større rigdom af arter end nok så mange dyrkede haver.

På Godsbanen i Aarhus er der for eksempel fundet adskillige sjældne arter, og haren, som har svært ved at overleve ude i landbrugslandet, har fundet et fristed i byerne. Fiskehejren er rykket ind i større stil; det samme er verdens hurtigste dyr, vand–refalken, ligesom vilde bier som rød jordbi og en flagermuseart som skimmelflagermus efterhånden har fået bedre betingelser i byen end på landet.

Hvor mennesker ser forsømte arealer og menneskeskabte bygninger, ser naturen muligheder. De tørre, magre arealer giver mulighed for de samme blomster og insekter som overdrevene i den åbne natur. De gamle træer i parker og på kirkegårde er små økosystemer i sig selv. Tage og gesimser fungerer, som klippehylder gør i naturen for en række fuglearter, blandt andet vandrefalke. Det er glimrende udsigtspunkter, hvor det er svært for eventuelle fjender at komme til i yngletiden.

Det burde altså være ligetil at gøre bynaturen mere naturlig, men så let går det ikke, erkender Morten D.D. Hansen. Der er megen vanetænkning i spil, og samtidig har de fleste af os en forsimplet opfattelse af, hvad natur er.

– Jeg plejer at sige, at Vivaldi er dansk naturs største fjende. Det er hans musik, som bliver lagt over naturudsendelser som ‘Dus med dyrene’, og alt er meget pænt og harmonisk, og det har givet os et indtryk af, at sådan skal naturen se ud. Men sådan er naturen ikke. Nogle gange skulle underlægningsmusikken være hård metal, tilføjer Morten D.D. Hansen.

Formidlingen er vigtig

Netop derfor er formidlingen så vigtig, siger både Morten D.D. Hansen og Kim Gulvad Svendsen. Aarhus Kommune har benyttet lejligheden til at arbejde langt tættere sammen med de lokale beboere for at høre deres holdning til, hvad parker og andre grønne områder skal rumme.

– Og så har vi skabt en grøn ambassade på Bispetorv i Aarhus, som er bemandet også om lørdagen. Her kan folk komme ind og tale om deres ideer eller høre, hvorfor vi gør, som vi gør, siger Kim Gulvad Svendsen og siger, at netop åbenheden og modtageligheden for forslag udefra er med til at give de gode resultater.

– Det er selvfølgelig en udfordring for vores faglighed, når lægfolk begynder at sætte spørgsmålstegn ved, hvordan vi gør tingene, og har andre forslag. Men vi lærer samtidig meget af det, og vi får meget positiv respons, siger han.

Formidlingen og åbenheden skal dels fortælle de gode historier om naturen, dels gøre det soleklart for indbyggerne, at uordentligheden er med vilje og ikke bare sjusk, siger Morten D.D. Hansen.

– Når folk får at vide, hvordan det gavner naturen, at der for eksempel får lov at være et område af parken, hvor det hele vokser vildt, kan de godt forstå det. Men hvis man ikke fortæller det, kan det blive opfattet som ligegyldighed og føles utrygt og forsømt. Så formidlingen er afgørende. Og så er det jo ikke alle parkområder og græsplæner, som skal slippes fri – dem skal der også være plads til.

Vild Med Vilje

Partnerskabet 'Vild Med Vilje' er netop blevet til ud fra filosofien om at skabe flere levesteder og mere variation i den del af naturen, som ligger i eller  tæt på bebyggelse, især bynaturen. Med i netværket er virksomheder, uddannelsessteder, private haveejere og organisationer og derudover også en række kommuner.

'Vild Med Vilje' er både et partnerskab, en bevægelse for mere natur og en redskabskasse, og bag navnet står den lille rådgivningsvirksomhed Habitats, hvor medejer Rasmus Vincentz og hans kolleger blandt andet hjælper kommunerne med at komme i gang med projekterne.

– Det begyndte som en tanke om, hvorfor vi egentlig i det her land bruger så ufattelig mange ressourcer på at pleje noget, som burde kunne passe sig selv, siger Rasmus Vincentz.

– Hvis man i højere grad giver naturen plads og arbejder med den i stedet for imod den, vil man kunne få flere oplevelser og flere arter og samtidig få mulighed for at bruge ressourcerne på noget andet.

Habitats har blandt andet arbejdet sammen med Lejre Kommune, og her begyndte arbejdet med at gøre udvalgte områder vilde med vilje med at sætte driftsafdelingen sammen med kommunens biologer.

– Det lyder jo indlysende, men det var det ikke. Ofte er der i kommunerne en slags opdeling, hvor biologerne tager sig af den beskyttede natur, mens driftsafdelingen sørger for at holde de grønne områder pæne. Nu satte vi dem sammen, så de kunne bringe hinandens viden i spil, siger Rasmus Vincentz.

Rasmus Vincentz betoner ligesom Morten D.D. Hansen og Kim Gulvad Svendsen, at det er afgørende at formidle og inddrage borgerne.

– Vi lægger noget forskelligt i ordet ‘grønt’, så når borgerne efterspørger grønne områder eller grønne oplevelser, mener de ikke nødvendigvis det samme med det. Det er meget vigtigt at få afklaret, hvad forventningerne er. For nogle er det grønt at have vild natur med masser af planter og insekter; for andre er det at kunne dyrke en køkkenhave eller plante en masse spiseligt. De forventninger skal afstemmes, så det ikke bliver en ovenfra og ned-tilgang.

[intense_collapsibles content_border="0px solid #d6d6d6"] [intense_collapse title="Eksempler på vildere kommuner" external_link_target="_self"]

  • Hjørring Kommune vil være ‘Danmarks Naturkommune’ og er i gang med en gennemgribende naturpolitik, der skal gøre naturen til et særkende for kommunen også i byområder. Læs mere på naturkommunen.dk.
  • Herlev Kommune arbejder med at gøre Elverparken vild med vilje de kommende år blandt andet ved at inddrage borgerne. Læs mere på www.vildmedvilje.dk/elverparken
  • Københavns Kommune har vedtaget en strategi for bynaturen, som skal sikre større artsrigdom, hvor vildhed og autenticitet er afgørende i naturområderne.
  • Kolding Kommune arbejder med fem pilotprojekter, hvor naturen skal være vildere. Læs mere på www.kolding.dk/vildmedvilje
  • Aarhus Kommune lader hjørner af parker stå vilde. Og på Vestre Kirkegård er anlagt verdens største insekthotel – en træskulptur, som foruden at kunne huse en lang række insektarter også kan bruges som sidde- og opholdsmøbel af gæsterne.

[/intense_collapse] [/intense_collapsibles]

Grønt skaber værdi

Når kommunerne bruger kræfter på at gøre sig grønnere og vildere, gavner det ikke bare naturen. Talrige undersøgelser har vist, at der er en række gevinster for mennesker også, når de bor tæt på natur.

Træerne er blandt andet med til at holde de ellers ofte meget varme byområder kølige på de hedeste sommerdage, de optager forurening og CO2, de virker som støjdæmpere, og de er med til at forsinke vandet under skybrud.

Samtidig er der dokumentation for, at mennesker, som bor tæt på grønne områder, er sundere både mentalt og fysisk, også når man kompenserer for socioøkonomiske faktorer – de grønne områder har en funktion i sig selv.

Det nikker natur- og miljø-rådmand Jan E. Jørgensen (Venstre) fra Frederiksberg Kommune genkendende til. Kommunen er Nordeuropas tættest bebyggede, og kun tre procent af kommunens indbyggere bor i hus. Alligevel er den kendt som grøn, og det skyldes en bevidst indsats gennem mange år, siger han.

– Vi er den kommune i Danmark, som har flest vejtræer målt per løbende meter, men man kan også sige det på en anden måde: Vores politik er, at alle indbyggere skal kunne se mindst ét træ fra deres vindue. Resultatet er, at Frederiksberg er grøn, og det er noget, som både indbyggere og besøgende sætter pris på, siger han.

”Aarhus Kommune gør rigtig meget godt, men så fælder den også værdifulde gamle træer. På den måde er det to skridt frem og et tilbage.”

Rasmus Vincentz efterlyser, at kommunerne i højere grad lader den værdi indgå i regnskabet og dermed får et argument for at skabe mere natur,for eksempel i forbindelse med nybyggeri eller renovering.

– Generelt i Danmark tænker vi på naturen som noget, vi skal bevare. Men i mange tilfælde er der et stort potentiale for flere oplevelser og mere aktivitet ved at skabe og udvikle mere spændende ny natur, og man kan jo også regne ind, at nærhed til natur betyder færre sygedage og mere fysisk aktivitet, ligesom gevinsten ved at spare for eksempel aircondition ved at have flere træer kunne indregnes. Vi skal ikke kun skabe vildere natur af økonomiske hensyn, men når naturen ikke i dag har en værdi, som kan regnes ind i et budget for et projekt, kommer den oftest sidst blandt prioriteterne. Og det er en skam, siger Rasmus Vincentz.

Blandt biologer og andre eksperter er der glæde over, at flere kommuner er klar til at give naturen bedre plads på dens egne betingelser. Der lyder dog også advarsler.

– Kommunerne skal ikke kunne spinne sig naturvenlige. Det er hensynet til den eksisterende natur, som gør forskellen, siger biolog Peder Størup, naturbeskyttelse.dk.

Morten D.D. Hansen er på linje hermed.

– Aarhus Kommune gør rigtig meget godt, men så fælder den også værdifulde gamle træer. På den måde er det to skridt frem og et tilbage.

Her er der plads til naturen

  • Hjørner af parker kan være vilde.
  • Grøftekanter kan gøres til blomsterflor.
  • Der er ofte masser af tomme områder med kortklippet plænegræs mellem industri- og erhvervsdomiciler, som kan blive til mere artsrige naturområder.
  • Mange boligområder – ikke mindst almene – har tit store græsplæner, som helt eller delvis kan omdannes til mere inspirerende og naturrige grønne områder.
  • Tage kan gøres grønne, sådan som det blandt andet sker flere steder i København, hvor en række tage også er blevet til en højtbeliggende park.
  • Der findes tit værdifuld natur på områder, som ikke er blevet betragtet som natur og derfor ikke er blevet beskyttet. Det gælder for eksempel jernbanearealer og industritomter. Her kan en registrering af naturen sikre, at artsrigdom beskyttes og bevares.
[caption id="attachment_63907" align="aligncenter" width="810"]Der findes tit værdifuld natur på områder, som ikke er blevet betragtet som natur, En registrering kan sikre, at artsrigdom beskyttes og bevares. Foto: Finn Frandsen / Polfoto Der findes tit værdifuld natur på områder, som ikke er blevet betragtet som natur, En registrering kan sikre, at artsrigdom beskyttes og bevares. Foto: Finn Frandsen / Polfoto[/caption]

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet