Bred opbakning til eliteklasser
Et flertal af danskerne er klar til at indrette klasser til særligt dygtige børn i folkeskolen. Det har lærerne været længe, lyder det fra Danmarks Lærerforening.
Halvdelen af danskerne mener, at særlige tilbud til særligt dygtige elever er en god idé, mens kun en tredjedel er modstandere af tanken. Det viser en meningsmåling foretaget af analyseinstituttet A&B for Altinget.dk.
Svarene falder samtidig med, at undervisningsminister Troels Lund Poulsen (V) har sat fokus på talent og udviklingen af de dygtigste. Derfor overrasker meningsmålingens resultat ikke Metropols rektor, Stefan Hermann, som stod i spidsen for regeringens arbejdsgruppe til talentudvikling.
”Vores indtryk er, at isen er brudt, og tilslutningen til, at vi også skal gøre noget for de dygtige elever, er stigende. Men samtidig er der også en bekymring for de sociale og etiske aspekter, og at der ikke er nogen decideret tilslutning til regulære eliteklasser,” siger han og tilføjer, at begreber som sammenhængskraft og mangfoldighed i elevsammensætning er vigtige for forældrene.
Allerede opdeling i dag
Eliteklasser var ikke en direkte anbefaling fra talentarbejdsgruppen, men Stefan Hermann mener sagtens, at eliteklasser i folkeskolen i et eller andet omfang kan indeholdes i talentgruppens anbefalinger, fordi anbefalingerne bibeholder de gældende regler om holddeling i maksimum halvdelen af tiden, og derfor er muligheden der sådan set allerede.
Men talentgruppen anbefaler også, at udskolingen i alle folkeskoler ændres, så eleverne vælger linje efter interesse. Et forslag, som Stefan Hermann erkender vil medføre en risiko for en de facto niveaudeling, selvom det er mod intentionen, og man mister den træk-effekt, som dygtige elever har på mindre dygtige klassekammerater.
”Men på den anden side er det allerede sådan i dag, at skolerne prioriterer de valgfag højest, som retter sig mod en gymnasial uddannelse, og som de dygtige elever typisk vælger, mens de praktisk-musiske fag, som bogligt svage elever typisk vælger, bliver nedprioriteret,” siger han.
”Derfor kan en anderledes udskoling tvinge kommunerne til at prioritere de praktisk-musiske fag lige så højt som andre,” mener Stefan Hermann.
Hvis fagene bliver prioriteret lige højt, så kan skolerne bibeholde ’sidekammerat-effekten’, for en teknisk-matematisk linje i udskolingen vil tiltrække både bogligt svage og stærke elever, forventer Stefan Hermann, som understreger, at alle elever uanset valg får undervisning i den almindelige fagpakke i halvdelen af tiden.
Talent spares væk
Praktisk-musiske valgfag og generel undervisningsdifferentiering er de ting, som paradoksalt nok er forsvundet med de kommunale besparelser i de sidste år, mener Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.
Paradoksalt, fordi lærerne har været klar til at udvikle talenter, længe før undervisningsministeren lancerede sin nye talentdagsorden, forklarer Anders Bondo Christensen.
”Vi skal som lærere sørge for, at den enkelte elev får mest muligt ud af sit potentiale. Det er der ikke noget nyt i, og derfor skal vi naturligvis også udfordre de dygtigste. Men det har vi ment i mange år, så det er på mange måder at sparke en åben dør ind,” siger han.
Alligevel har Anders Bondo Christensen en løftet pegefinger.
”Det er bestemt en god idé, men man skal tænke sig godt om. Enhedsskolen er på rigtig mange måder den bedste skole for børnene. Det kan lyde besnærende at samle elever med fælles interesser og talenter, men samlet set giver det ikke den bedste undervisning,” siger han.
