Børn skal undervises i gamle anbringelser
Nyt undervisningsmateriale fra Socialstyrelsen skal give elever indsigt i, hvordan det var at være anbragt barn 1945-1980.
Tørre tæsk, seksuelt misbrug og medicinske eksperimenter med blandt andet amfetamin mod sengevædning. Det er bare nogle af de rædselshistorier, der er kommet frem om hverdagen på opdragelseshjemmet Godhavn. Siden har en gruppe mænd, der har været anbragt på stedet, forsøgt at få en offentlig undskyldning fra flere socialministre. Uden held.
”Det var det offentlige, der stod bag tvangsanbringelserne af de her mennesker. De havde jo reelt ikke noget valg. Børn i dag skal forstå, hvad det er, det offentlige har gjort ved de her mennesker, og de skal forstå, hvad der sker, når man tager nogle børn og voksne og bestemmer over deres liv.”
Men nu skal de og andre anbragte børns historie på skoleskemaet over hele landet med Socialstyrelsens nye undervisningsmateriale om anbringelser i perioden 1945-1980. Det sker, efter at der i 2012 blev afsat 5,7 millioner kroner fra satspuljen til at kortlægge udsatte gruppers historie i perioden 1945-1980. For hidtil har der kun eksisteret ganske lidt materiale på området, fortæller faglig konsulent på projektet hos Socialstyrelsen, Per Fabæch Knudsen:
- Det er første gang, der er lavet materiale på det her område. Det er vigtigt at få hold på den historie, som der ikke tidligere har været skrevet om. De folk, som har været anbragt i årene 1945-1980, kommer med det her projekt til orde og får mulighed for at fortælle deres historie til eftertiden, siger Per Fabæch Knudsen.
Staten stod bag
Undervisningsmaterialet handler både om anbragte i børne-, blinde-, døve- og åndssvageforsorgen, og det er udarbejdet af forsknings- og udviklingsleder på socialrådgiveruddannelsen i Aarhus Lene Mosegaard Søbjerg fra VIA University College. Hun har skrevet den endelige forskningsrapport ”På kanten af velfærdsstaten” om, så den kan bruges i den almindelige undervisning.
[caption id="attachment_36198" align="alignleft" width="468"]
Drenge i arbejde på Seden Enggård. Foto: Forsorgsmuseet i Svendborg[/caption]
Lene Mosegaard Søbjerg mener, det er vigtigt, at børn undervises i anbringelser, fordi det er en del af vores fælles historie.
- Det var det offentlige, der stod bag tvangsanbringelserne af de her mennesker. De havde jo reelt ikke noget valg. Børn i dag skal forstå, hvad det er, det offentlige har gjort ved de her mennesker, og de skal forstå, hvad der sker, når man tager nogle børn og voksne og bestemmer over deres liv, siger Lene Mose-gaard Søbjerg.
Kommunen har talt med talsmanden for Landsforeningen Godhavnsdrengene, Poul Erik Rasmussen, som fortæller, at foreningen har været en aktiv medspiller ved indsamlingen af viden om anbringelser i Danmark i efterkrigstiden. Han er glad for, at der bliver sat fokus på emnet og de tidligere anbragte børn kommer til orde.
