Børn lider under forældres traumer

Mange traumer hos flygtninge og danske krigsveteraner går i arv til deres børn. Et projekt i Varde skal sikre mere viden om fænomenet. Men flere tilbud til børnene efterlyses.

forebyggelse

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Børn af traumatiserede flygtninge og krigsveteraner risikerer at overtage deres forældres psykiske problemer. Dette har Varde Kommune besluttet at sætte ekstra fokus på de kommende år med et projekt, der skal afprøve nye metoder til at tage hånd om såkaldt sekundært traumatiserede børn.

”Børn, der selv har været udsat for en traumatiserende oplevelse eller er sekundært traumatiseret, lukker sig ofte inde i sig selv og har svært ved at aflæse og forstå andre folks følelser og reaktioner,” siger Pia Maria Nielsen, etnisk konsulent i Varde. 

De seneste år er der kommet mange kvoteflytninge til kommunen. Det har skabt et stigende behov for at tage fat på de problemer, som ofte rammer børn, hvis forældre er blevet udsat for overgreb, totur eller andre traumatiserende krigsoplevelser.

Metoderne, der skal afprøves på fire udvalgte skoler, har først og fremmest fokus på det man kalder struktureret leg og bevægelse. Decideret psykologbehandling kan nemlig være problematisk for børn.

Projektet i Varde har imidlertid ikke kun fokus på flygtninge. ”Da vi har kaserner i området, har vi valgt også at inddrage børn af krigsveteraner. Selv om de sociale forhold kan være forskellige, så er de grundlæggende problemstillinger de samme,” siger Pia Maria Nielsen.

Forebyggende indsats

Varde Kommune har fokus på børn i aldersgruppen 6–12 år. Og håbet er, at indsatsen kan være med til at sikre børnenes mentale og sociale udvikling for blandt at undgå, at de kommer til at bidrage til gruppens generelle overrepræsentation i sygdoms- og kriminalitetsstatistikkerne.

Ifølge forskningschef ved Rehabiliteringscenter for Torturofre (RCT) Edith Montgomery, så er det afgørende at forstå, hvordan flygtninges traume kan påvirke deres børn, hvis man skal forklare børnenes senere livsforløb og de problemer, nogle risikerer at løbe ind i.

”Forældrene er så påvirket af det, de har været udsat for, at deres evner til at tage sig af deres barn og opfylde barnets behov kan være påvirket. Og det betyder, at det kan være svært for dem at danne den tætte tilknytning til barnet, som er nødvendig, for at barnet kan udvikle sig hensigtsmæssigt,” siger Edith Montgomery.

Tilbud mangler

Indsatsen over for børn af traumatiserede flygtninge var i starten af maj til debat i Folketinget. Her gjorde indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) det klart, at kommunerne har mulighed for at henvise til en række behandlingstilbud rundt om i landet. Enten gennem den kommunale lægekonsulent eller gennem de praktiserende læger.

Men det gælder kun for personer over 18. Og Pia Maria Nielsen fra Varde forklarer, at kommunen har et stort behov for også at kunne henvise børnene og de unge til et relevant behandlingstilbud. Edith Montgomery fra RCT er enig i, at der er stor mangel på tilbud til denne gruppe.

”Vi har et tilbud her på RCT, hvor vi arbejder på den sekundære traumatisering mellem forældre og børn. Men det er ikke mit indtryk, at der er mange andre, der har tilbud til de her børn og unge. Så der er helt klart brug for en større indsats,” siger hun.

 

Børn & unge

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet