‘Håbløst at finde ud af’ og ‘opgørelserne er ubrugelige’ er nogle af de tilbagemeldinger, Kommunen har fået efter at have spurgt til kommunernes forbrug af eksterne konsulenter. Men borgmestrene i de kommuner, der intet overblik har over forbruget, er ikke bekymrede.

- Jeg synes, at det er op til forvaltningerne at vurdere, om de hellere vil bruge en konsulent end en ansat, siger Vejles borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V).

Han påpeger, at det afgørende er, at budgetterne bliver overholdt, og selv aner han ikke, hvor meget der bliver brugt.

I København skal forvaltningerne derimod en gang om året indrapportere deres udgifter til ekstern konsulentbistand for de politiske udvalg, og i Randers skal økonomiudvalget godkende dem, hver gang der bliver indhentet konsulentbistand for over 100.000 kroner til en opgave.

Politisk ansvar

Men den slags kontrol afviser borgmestrene i både Vejle, Odense og Svendborg, hvor forvaltningerne ikke har været i stand til at opgøre deres forbrug.

- Vi lavede en undersøgelse for nogle år siden, og det ser godt nok ud, og nu ligger det som en ledelsesopgave, og jeg har tillid til, at de løser den opgave på fornuftig vis, siger Odenses borgmester Anker Boye (S) til DR Fyn.

Fra hans kollega i Svendborg lyder samme besked:

- Jeg har ingen grund til at betvivle, at der er god grund til det, når der bliver brugt konsulenter. Det har jeg tillid til, at forvaltningerne selv kan finde ud af, siger Curt Sørensen (S).

Professor i statskundskab ved Aalborg Universitet, Henning Jørgensen, forstår ikke borgmestrenes ræsonnement.

- Borgmestrene har jo det politiske ansvar for forbruget af hver en krone. De skal jo tage ansvar på vegne af vælgerne, siger han og vurderer, at ‘det er politisk ansvarsforflygtigelse’ ikke at kontrollere, hvordan brugen af konsulenter foregår.