Borgmestre frygter salamitaktik

‘Stramt’ er det ord, der går igen og igen her i dagene efter aftalen om næste års kommunale økonomi.

Det er så sigende og forventeligt, som det kan blive. Parterne er mødtes i sprækken mellem deres ønsker, og pladsen virker ikke så trang, at det for alvor gør ondt på nogen af dem.

Alligevel er der frygt for, at det stramme kompromis i år bare er et forvarsel om det kommende, især når det kommer til Udbetaling Danmark, hvor staten gerne så ti opgaver overført, mens kommunerne ikke ville overføre en eneste. Kompromiset lyder, at fem ydelser overføres i år, og yderligere fem næste år.

- Det er nogle relativt små opgaver, der nu bliver flyttet til Udbetaling Danmark. Men der er en fare for, at det i virkeligheden bare er de første skiver i en salamitaktik, hvor vi næste år så bare vil møde et krav om at flytte nogle af de større opgaver, siger Høje-Taastrups borgmester Michael Ziegler (K).

Han betegner lidt mere kreativt og regneteknisk årets kompromis som minusvækst.

- Hvis du kigger på, hvor mange penge kommunerne får til næste år i forhold til i år, så er der jo reelt tale om minusvækst. I faste priser står vi til at få 650 millioner kroner mindre, og det er jo lidt paradoksalt, når regeringen kritiserer os borgerlige for nulvækst, uddyber han og peger som en ægte KL-repræsentant på, at staten de senere år har hyret, mens kommunerne har fyret.

Central olfert

Minusvæksten vil de især kunne mærke i landområderne, hvor ordet ‘stramt’ nogle steder er lidt af en underdrivelse. Økonomi- og Indenrigsministeriet hiver simpelthen likviditetsunderbukserne op som i en olfert, og det strammer som bekendt de mest ubehagelige steder.

- Vi oplever jo, at der skal ske en større og større effektivisering. Og det kræver altså investeringer i for eksempel børnepasning, skoler og plejecentre. Derfor virker det jo helt bagvendt, at vi får en strammere anlægsøkonomi at drive kommunerne med, siger Jammerbugts borgmester, Mogens Gade (V), der også er formand for kontaktrådet i Nordjylland.

Han betegner ligeledes Udbetaling Danmark som et faremoment i årene frem.

- Jeg frygter, at det er regeringens hensigt at fortsætte centraliseringen. Og det er altså ærgerligt, når de glemmer borgerperspektivet, siger Mogens Gade og peger på et løftebrud i forhold til kommunalreformen.

- Borgerne er jo blevet lovet, at der kun skulle være én indgang til det offentlige. Når de så møder op på vores borgerservice, får de tit at vide, de enten skal have fat i Udbetaling Danmark eller Skat. Det giver frustration både hos dem og hos medarbejderne. Det er en dårlig vej at gå, og det sætter i hvert fald ikke borgerne i centrum, tilføjer han.

For meget pølse

Det er ikke bare servicen, der ifølge borgmestrene bliver forringet med Udbetaling Danmark. Det er også sagsbehandlingen, de er utilfredse med. Mogens Gade oplever, det er blevet dyrere for kommunen, mens Michael Ziegler frygter for, at folk ikke får, hvad de har ret til.

Men manden i midten, KL-formand og chefforhandler Martin Damm (V), er umiddelbart lidt mere rolig i mælet.

- Der lå ti opgaver på bordet, som kunne risikere at bliver overført til Udbetaling Danmark. Nogle af dem, for eksempel sygedagpenge og kontanthjælp, indeholder en masse sagsbehandling, som vi ikke bare ville flytte over. Til gengæld var der også fem mindre, mere objektive opgaver, som vi er gået med til, siger han.

Han er dog med på det med salamitaktikken fra finansministeriets side.

- Det er vigtigt, at de opgaver, der er i Udbetaling Danmark, og de opgaver, vi nu flytter over, udelukkende har karakter af objektive udbetalinger. Derfor nytter det ikke noget, hvis Finansministeren til næste år bare skubber de andre opgaver ind igen. Vi vil kun overflytte opgaver af objektiv karakter, fastslår Martin Damm, som forleden fortalte Kommunen, at han ikke ville rykke en eneste ydelse mere over i Udbetaling Danmark.

Nu får de fem ekstra. Men også fra Michael Zieglers synspunkt er det maksimalt.

- Vi skal slå hælene voldsomt i. I yderste konsekvens kan vi sige, at så vil vi ikke indgå en aftale - at regeringen så selv må stå på mål for de konsekvenser, det har, når de fjerner det helhedsindtryk, vi i kommunerne har i vores sagsbehandling af borgerne, siger han.

Om skiverne på et tidspunkt bliver skåret for tykke, vil det næste år vise.