Borgmestre: Forsørgerpligt kan ramme hårdere end ventet

Borgmestre og socialchefer frygter, at flere kontanthjælpsmodtagere end ventet kan blive hårdt ramt, når reglerne om gensidig forsørgerpligt træder i kraft i 2014.

kontanthjælp

Af Anne Riemenschneider | [email protected]

Kommunerne har udsigt til en betydelig besparelse, når reglen om gensidig forsørgerpligt for samlevende og kontanthjælpsmodtagere træder i kraft 1. januar som en del af kontanthjælpsreformen. I 2014 og 2015 forventes kommunerne at mindske udgifterne til kontanthjælp med 644 millioner kroner.

I de enkelte kommuner har man til gengæld ikke noget overblik over, hvor meget budgetterne vil blive påvirket og hvor mange borgere der bliver berørt af lovændringen.

- Der er mange, der kan komme i klemme i det her, i Ishøj. Vi skal tage det her meget alvorligt, siger Ole Bjørstorp (S), borgmester i Ishøj, der har flest kontanthjælpsmodtagere per indbygger i landet.

Flere kan blive ramt

Kommunerne er i øjeblikket i gang med at indhente oplysninger fra borgerne om blandt andet boligforhold, som kan have indflydelse på, om de mister deres kontanthjælp. Derudover venter kommunerne på en helt klar definition fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om, hvordan den nye lov skal implementeres.

- Vi ved ikke endnu, hvor mange det er, der faktisk ender med at blive omfattet af de nye regler, siger Niels Bauer, centerchef i Københavns Kommune.

Stén Knuth (V), kommende borgmester i Slagelse, frygter, at langt flere borgere end ventet vil blive ramt af ændringen i forsørgerpligten:

- Vi er ved at pege ud, hvilke borgere det kan berøre. Vi kommer nok desværre et stykke ind i det nye år, før vi har klarhed over det. Men der er en bekymring i administrationen om, at vi nok vil blive overrasket over, hvor mange borgere det rammer.

På Lolland mener den kommende borgmester, Holger Schou Rasmussen (S), at kommunens svageste borgere vil blive berørt af reformen.

- Vi har mange kontanthjælpsmodtagere, så det betyder, at deres muligheder som familie bliver svækket, men overordnet på Lollands vegne er jeg optimistisk, da vi får mange jobmuligheder hernede de næste ti år, siger han.

For et par med børn, hvor den ene part er på kontanthjælp, kan der med den nye lov forsvinde op til 12.-14.000 kroner i månedsbudgettet. Ole Pass, landsformand i Foreningen af Socialchefer i Danmark, vurderer, at loven om gensidig forsørgelse vil få mange kontanthjælpsmodtagere til at flytte til områder, hvor der i forvejen er mange på laveste sociale klassetrin.

- Det her vil øge den økonomiske flugt til kommuner med lave huslejer. Fattige borgere vil flytte ud af storbyerne. Boligudgiften er den tunge post i budgettet. Det er en tilskyndelse til en form for ghettoisering i udkantsområder. Der står tomme landsbyer rundt omkring i landet. Når man skal grave så mange penge ud af sit budget, så vil man flytte derud, siger han.

Brøndby-borgmester Ib Terp, der leder en kommune med mange kontanthjælpsmodtagere, frygter også, at borgere må rykke over kommunegrænsen for at overleve.

- Et par med en anstrengt økonomi kan godt blive nødt til at flytte. Jeg kan i hvert fald ikke udelukke, at nogle må flytte fra kommunen. Men det ønsker vi bestemt ikke – det ville være en kedelig konsekvens, siger Ib Terp.

Ole Pass mener, at loven om gensidig forsørgelse både for gifte og ugifte ikke overordnet gavner borgerne, da kommunerne i langt højere grad skal praktisere såkaldt ”dyneløfteri” for at finde ud af, hvordan borgernes private forhold hænger sammen.

- Vi har ikke hidtil interesseret os for, hvordan borgerne lever sammen. Og vi er helst fri for yderligere registrering af private forhold. Vi mener, at borgerne selv skal kunne bestemme, hvad de vil oplyse. De skal behandles ud fra individuelle forhold. Det her er ikke en opgave, som vi er glade for. Vi ønsker ikke at være dyneløftere, siger han.

Lektor og forvaltningsekspert Sten Bønsing fra Aalborg Universitet mener, at det i princippet kommer de berørte kontanthjælpsmodtagere til gode, at kommunerne endnu ikke har styr på omfanget af de enkelte sager.

- Umiddelbart er det ikke noget problem i forhold til borgerne. De bliver først berørt i det øjeblik, hvor den enkelte kommune har truffet en afgørelse i deres sag. Så alt andet lige er det positivt nok set med deres øjne, siger Sten Bønsing.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet