Borgmestre advarer mod resultatrefusion

Regeringens opgør med proceskrav i beskæftigelsesindsatsen hilses velkommen af en række borgmestre. Men ensidigt fokus på aktiveringens resultater kan blive skævvridende, advarer de.  

aktivering

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Regeringen vil gøre de statslige refusioner til dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere afhængige af, hvor effektiv aktiveringen er til at få folk i arbejde. Men det vil ramme meget skævt, hvis ikke der tages tilstrækkelig højde for kommunernes forskellighed, advarer en række borgmestre.

”Det skal man passe meget på med. Jeg mener ikke, at beskæftigelsesområdet generelt er egnet til at blive målt på resultater. Forskellighederne er simpelthen for store, og det afgørende er, om der er arbejdspladser til de ledige. Dem kan vi jo ikke bare skabe,” siger Stig Vestergaard (S) fra Lolland.

Af regeringsgrundlaget fremgår det, at der fremadrettet skal lægges støre vægt på ”resultater frem for at efterleve proceskrav”. Opgøret med proceskrav hilser både Stig Vestergaard og en række af hans borgmester-kollegaer velkomment. Og hvis det øgede fokus på aktiveringens resultater skal forstås som en større metodefrihed til kommunerne, så er det også positivt.

Omvendt Robin Hood

Alligevel vinder Vestergaards bekymringer genklang blandt flere af landets øvrige borgmestre.

”Hvis det kommer til at betyde, at man bare belønner de kommuner, der ingen ledige har, så giver man jo til de rige kommuner og tager fra de fattige. Så bliver det jo en omvendt Robin Hood,” siger Kalundborgs borgmester og medlem af KL’s bestyrelse, Martin Damm (V).

Det var netop hvad, Martin Damm oplevede i Kalundborg med den tidligere regerings omlægning af refu­sionssystemet i januar i år. Og det frygter Koldings borgmester, Jørn Pedersen (V), også vil blive konsekvensen af den nye regerings bebudede ændring af refusionen. 

”Vi vil selvfølgelig gerne måles på resultater. Men man skal tage højde for den virksomhedsstruktur, en kommune har. Hvis pludselig en stor virksomhed må afskedige halvdelen af sine medarbejdere, så kan det jo gøre det rigtig svært at få en positiv vækst på antal beskæftigede,” siger Jørn Pedersen.

Også Ringsteds borgmester, Niels Ulrich Hermansen (V), mener, at det kan være fornuftigt at fokusere på resultater, men at det også meget let kan betyde voksende udfordringer.

”Vi lokalpolitikere er jo ikke i stand til at skabe job hverken i kommunerne eller i det private, og derfor kan vi få det svært. Så det kan godt blive en dyr historie for kommunerne,” siger Niels Ulrich Hermansen.

På linje med KL

Ifølge formanden for KL’s arbejdsmarkedsudvalg og borgmester i Rødovre, Erik Nielsen (S), lægger regeringens forslag om en omlægning af refusionen i god tråd med KL’s og Arbejdsmarkedskommissionens anbefalinger. 

Det vil være en model, hvor refusionen er afhængig af, hvor lang tid en modtager har været offentligt forsørget, og ikke af, om en person er aktiveret eller ej.

”Men det er klart, at kommunerne har forskellige rammevilkår, og at det giver forskelle i deres udgangspunkt. Det skal der tages højde for,” siger Erik Nielsen.

Selv om ændringen af refusionssystemet præsenteres som et opgør med den tidligere regerings fokus på meget detaljerede og nøjeregnende krav til sagsbehandlingen, så lægger den nye regering samtidig op til at stramme visse proceskrav. Blandt andet skal dagpengemodtagere og ledige i matchgruppe et aktiveres hurtigere.

Begrebsforvirring

”Det er vigtigt, at vi bliver belønnet for at få folk i arbejde, frem for om vi nu lige får holdt et møde med den ledige mandag eller onsdag. Problemet med den nuværende model er, at når der lovgives, så kalder man proceskravene for incitamenter, men når kommunerne så efterlever dem, så hedder det pludselig kassetænkning,” siger Erik Nielsen.

Han håber derfor, at den nye regerings planer er et tegn på, at man vil bryde med ”den herskende tanke blandt embedsmændene i Beskæftigelsesministeriet” om, hvordan kommunernes indsats skal styres. Det samme gør Syddjurs’ borgmester, Kirstine Bille (SF).

”Det vil være en stor forbedring, hvis det kommer til at give mere ensidigt billede af, at det er ligegyldigt, om vi gør tingene på den ene, den anden eller en helt tredje måde. Bare der kan dokumenteres resultater for den enkelte borger,” siger Kirstine Bille.

 

Research er foretaget af Sidsel Vinther Breau, Camilla Boyhus Madsen og Samira Masoudi.

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet