Borgmesteren misunder kommunaldirektøren

Det vækker vrede og frustration blandt borgmestrene, at både ministre og kommunaldirektører får væsentlig højere løn end de gør.

borgmesterløn

Af Simone Wrem Johannessen | [email protected]

Borgmesterjobbet er overordnet dårligt lønnet. Det er der stor enighed om blandt 37 ud af de 49 borgmestre, som har deltaget i Kommunens rundspørge. Særlig irriterer det, at embedsfolk i kommunerne tjener betydeligt mere end deres øverste chef.

23 ud af 37 borgmestre, som siger, de ikke får nok i løn, mener at det er urimeligt, at borgmesterens løn kun er halv så stor som en kommunaldirektørs.

- At være borgmester er et 24 timers job - det er en kommunaldirektørs også. Men lønnen er én til to, så forskellen er simpelthen for stor, siger en anonym borgmester i undersøgelsen.

Kommunernes Landsforening mener, at det er nødvendigt med en debat om borgmestrenes lønforhold.

- Det vil gå ud over kvaliteten af de beslutninger, der bliver truffet i kommunalbestyrelserne, hvilket i sidste ende vil have konsekvenser for kommunens borgere, siger Erik Fabrin, næstformand i KL.

Forsker: Lønnen er lav

Kommunalforsker Roger Buch forstår godt, at borgmestrene synes, at deres løn er for lav.

- Dem, som i virkeligheden har den største magt og størst betydning for borgernes hverdag, spiser vi af med en løn, der er lavere end den, vi giver vores ministre, siger han.

Også Erik Fabrin mener, at det er ganske naturligt at skele til, hvad andre med det samme arbejde får i løn:

- Kommunalreformen ændrede antallet af kommuner fra 275 til 98, samtidig med at borgmestrenes ansvar og arbejdsbyrde er blevet langt større end den har været nogensinde før. Det er jo alt sammen anledning til at tale med hinanden om man nu synes, at jobbet stadig er attraktivt med den eksisterende løn.

Kommunalvalget

Erik Fabrin fortæller, at borgmestrenes løn ofte bliver diskuteret i KL-kredse. Han synes, at det nært forestående kommunalvalg vil være en god anledning til at sætte fokus på borgmestrenes løn og arbejdsbyrde.

Roger Buch mener dog, at det ville sende et politisk forkert signal, hvis man, i en tid hvor skoler og arbejdspladser nedlægges, vælger at hæve borgmesterlønnen.

- Rent politisk tror jeg ikke tiden er til at hæve lønnen, siger han.

Hos Socialdemokraterne forstår kommunalordfører Simon Kollerup godt borgmestrenes lyst til at diskutere vederlaget, men han understreger, at der ikke er nogen lønstigning i sigte:

- Vi er meget opmærksomme på, at arbejdsbyrden er ændret efter kommunalreformen. I Socialdemokraterne mener vi, at det er både relevant at diskutere vederlagets størrelse og arbejdsbyrden blandt kommunalpolitikere. Man bør også se på, om tiden bruges rigtigt. Men hvis vederlaget skal ændres, så kræver det et bredt flertal i Folketinget. Det er der ikke udsigt til nu.

Ikke lønnen der driver

Selv om borgmestrene modtager tjenestemandspension og har mulighed for at besidde bestyrelsesposter qua deres position, så er den gængse holdning blandt de adspurgte borgmestre, at lønningerne stadig er 'i underkanten'. 

- Det er urimeligt, at man skal være afhængig af at have noget ved siden af, lyder det fra en borgmester.

På trods af at borgmestrene har stærke holdninger til emnet, er viljen til at udtale sig forsvindende lille. Den manglende lyst til at stå frem, mener Roger Buch, kan hænge sammen med at der snart er kommunalvalg og desuden det faktum, at byrådsmedlemmer, efter kommunalforskerens mening, er væsentlig dårligere lønnet.

Roger Buch ser ikke så skeptisk på borgmesterpostens fremtid, som mange af de adspurgte borgmestre. Han mener nemlig ikke, at lønnen er det, der driver folk ind i politik snarere end et ønske om at gøre en forskel:

- Og det har man meget bedre mulighed for at gøre som borgmester end som medlem af folketinget.      :

 

49 ud af 52 borgmestre sagde ja til at deltage i undersøgelsen. Heraf fandt 37 borgmestervederlagene for lave, mens 12 var tilfredse.

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet