Borgmester-klynk hører fortiden til

Den hårde økonomiske opbremsning, kommunerne var igennem fra 2009 til 2013, gik bemærkelsesværdigt stille for sig i medierne. Både i den lokale som den landsdækkende presse. Sådan lyder vurderingen fra KL’s kommunikationschef Line Aarsland.

- Jeg tror dels, at det skyldes, at der er en krisebevidsthed i befolkningen, som gør det klart, at der må prioriteres. Men jeg synes også, at de lokale kommunikationsafdelinger har grebet det meget professionelt an i forhold til at informere borgerne og inddrage dem i beslutningerne, siger Line Aarsland.

Som hun ser det, har borgerne stort set accepteret beslutningerne, fordi man er lykkedes med at skabe forståelse for og forklare, hvorfor man har gjort, som man har gjort.

Det er dog ikke ensbetydende med, at lokalpolitikere og andre kommunale aktører altid har været lige gode til at stå ved egen magt og modstå fristelsen til at sende aben for upopulære beslutninger videre til Christiansborg.

Det er bare ikke det billede, der har tegnet sig de sidste par år, mener Line Aarsland.

- Det er rigtigt, at det måske var situationen omkring 2009 og 2010. Men jeg synes ikke længere, at det er det, vi ser i medierne, siger hun.

Større anerkendelse

I dag oplever Line Aarsland ingen klynk fra borgmestrene. Tværtimod synes der i høj grad at være opbakning til linjen med at påtage sig ansvaret for at sikre nogle gode løsninger på velfærdens udfordringer inden for de rammer, samfundsøkonomien stiller til rådighed.

Selvom de landsdækkende medier fortsat er meget problemfokuserede i dækningen af ’det kommunale’, mener Line Aarsland, at det i stadig højere grad ledsages af mere konstruktive og positive historier om ting, der rent faktisk gøres godt i en eller flere kommuner.

Det billede, der begynder at tegne sig, handler i højere grad om, at kommunalreformen rent faktisk har levet op til formålet.

- Kommunerne har fået en styrke og tyngde, der gør, at de har fået dygtigere og mere professionelle forvaltninger og kommunalbestyrelser, der har vist sig at kunne klare opgaven. Og det er min fornemmelse, at det kommunale selvstyre har fået meget anerkendelse for det, siger Line Aarsland.

Intet frihedsbrev

Hun er til gengæld lidt mere vævende, når det kommer til at drage konklusioner om, hvorvidt de skiftende regeringer også i tilstrækkelig grad har påtaget sig ansvaret for de upopulære beslutninger, kommunerne har måttet gennemføre.

Først og fremmest fordi det er en politisk vurdering, som kommunikationschefen hellere vil overlade til politikerne.

- Strategien har jo været, at hvis vi viser, at vi kan påtage os ansvaret for at udvikle nye løsninger, så ville Christiansborg holde igen med enkeltsagslovgivning og den stramme økonomiske styring.

Situationen er vel lidt både-og. Måske er der kommet mindre enkeltsagspolitik, men budgetloven er jo ikke ligefrem et frihedsbrev, siger Line Aarsland.