Hvem har magten? Det til tider anspændte forhold mellem politikere og embedsmænd er igen kommet i fokus i forbindelse med justitsminister Mette Frederiksens (S) degradering af en departementschef.
Foto: Jens Dresling/Polfoto
Hvem har magten? Det til tider anspændte forhold mellem politikere og embedsmænd er igen kommet i fokus i forbindelse med justitsminister Mette Frederiksens (S) degradering af en departementschef. Foto: Jens Dresling/Polfoto

Borgmester: ”Embedsmændene vil styre mere og mere”

På tværs af stat, regioner og kommuner udtrykker politikere stor bekymring over et embedsapparat, der handler politisk og udhuler folkestyret. Djøf-formand ser ikke nogen tendens. ‘Mine medlemmer vil være neutrale’, siger hun.

djøf-opgør

Af Peter Christian Nielsen | [email protected]

Et opgør udspiller sig overalt i det politiske kredsløb. Embedsmænd og politikere lægger arm om styringen af det offentlige Danmark. Det blev særdeles synligt i den forgangne uge, da anonyme embedsmænd fra Beskæftigelsesministeriet kastede smuds på deres tidligere boss, justitsminister Mette Frederiksen. Den socialdemokratiske næstformand blev skoset for at have givet verbale, offentlige lussinger til både høj og lav i sit gamle ministerium. Og bagvaskelsen af Frederiksen skete på et bagtæppe af samarbejdsproblemer i hendes nye ministerium, hvor cirka 100 embedsmænd havde afholdt Djøf-krisemøde om sameksistensen med justitsministeren, der allerede har sagt farvel til en kontroversiel departementschef i Anne Kristine Axelsson som led i en større oprydningsproces.

Konflikten mellem embedsværk og politikere foregår ikke kun i landspolitik. For nylig valgte et enigt økonomiudvalg i Odder Kommune at fyre kommunaldirektøren og social- og kulturdirektøren på grund af manglende tillid til embedstoppen. Og i regionerne slås politikere med en stærkt begrænset indflydelse på driften, som i høj grad er i hænderne på embedsmændene. Men først tilbage til Østjylland.

Opgør i Odder

Politiske kilder i Odder fortæller til Kommunen, at afskedigelsen af kommunaldirektør Kenth Halfdan Ferning og social- og kulturdirektør Jette Rud Knudsen ikke kun er et spørgsmål om tillid. Det handler også om, at der på det politiske niveau har været utilfredshed med Fernings og Knudsens brug af eksterne konsulenter og advokater, som i politikernes øjne er alt for dyre i drift og forlænger sagsbehandlingen. Udvalgsformænd skal desuden have været utilfredse med den politiske betjening fra de to kommunale direktører. Odders borgmester Uffe Jensen (V) ønsker ikke at kommentere samarbejdsproblemerne med Ferning og Knudsen, men han mener, at kommunalpolitikere nemt kan blive sat udenfor indflydelse af stærke kommunale embedsmænd.

- Der bliver mere og mere central styring. Embedsmændene vil styre mere og mere. De folkevalgte har en stor opgave med at søge indflydelse. Borgmesteren er den eneste fuldtidsansatte politiker her i Odder, så det er en udfordring for udvalgsformændene at nå at sætte sig ind i sagerne. Embedsmændene får nemt magten, siger han.

Uffe Jensen mener også, at det kan være et problem, når højtstående kommunale embedsmænd som Ferning og Knudsen ikke er bosat i den kommune, hvor de arbejder. De to bor i henholdsvis Nyborg og Ry.

- Det er vigtigt, at man kan møde embedsværket i det nære. Kommunaldirektørerne kan måske godt lide at være væk fra kommunen og undlade at deltage i det sociale liv, men jeg kan godt lide, at vi står til rådighed, og at vi står på mål for beslutningerne, siger Uffe Jensen.

Jette Rud Knudsen ønsker ikke at kommentere fyringen i Odder, da hun har et udestående med kommunen omkring fyringsgrundlaget. Det har heller ikke været muligt at få en kommentar fra Kenth Halfdan Ferning.

Embedsvælde

Topembedsmændene i Region Sjælland besluttede for nylig egenhændigt at lukke den geronto-psykiatriske afdeling for 24 ældre patienter ved Vordingborg og tvangsflytte dem til Slagelse. Det skete, da embedsværket havde vurderet, at et nyt sygehus til én milliard kroner i Slagelse ville få tomme sengepladser, hvis ikke patienterne fra Vordingborg blev sendt til Slagelse. Embedsmændene havde dog ikke informeret regionsrådet. Da udvalgsformand Kirsten Devantier (V) og regionsrådet fik nys om planerne, valgte de øjeblikkelig at omstøde beslutningen, da de mente, at beslutningen om at lukke afdelingen i Vordingborg var en politisk afgørelse, der ville betyde, at de ældre patienter kom alt for langt væk fra deres pårørende. Sagen er et kerneeksempel på den store magt, som embedsmændene har på driften i regionerne, mener Kirsten Devantier.

- Jeg synes, at de er gået for hurtigt frem. De har begrundet flytningen med et større fagligt miljø i Slagelse. Det ville jeg gerne være oplyst om inden. Det ville være smartest, hvis man havde underrettet politikerne. Nu bliver det bagvendt, siger hun og tilføjer:

- Regionsrådsmedlemmer har ikke driftsansvar og derfor kommer, der en større afstand. Det skyldes regionernes opbygning. Jeg har været med i mange år, og jeg synes, at det er uheldigt, at vi er så langt fra driften. Der er en meget skarp linje mellem drift og politisk indhold.

Kirsten Devantier mener, at regionsrådet kommer til at stå til ansvar for embedsværkets beslutninger, hvor de først meget sent i processen “får indflydelse på resultatet”.

- Det kan ikke undgås, at det giver uhensigtsmæssig megen magt til embedsmænd. Man skal virkelig være oppe på beatet for at følge med. Embedsmændene skal have nogle bundlinjer til at passe, og det presser dem. Man er meget kasseopdelt i regionerne, så man styrer skarpt efter bundlinjen. Politikere skal få budgetterne til at stemme, men vi skal også træffe nogle beslutninger, som er politiske.

Regionspolitikeren ser ultimativt embedsstyringen som en del af en overordnet tendens, hvor beslutningerne samles omkring ministerier og styrelser.

- Politikerne skal ud at forsvare lukninger af sygehuse. Derfor bør de også være med til at beslutte den slags. Sundhedsstyrelsen bestemmer det, mens jeg skal ud at forsvare det lokalt. Det er svært, siger hun.

“Eksploderende” Mette

Mette Frederiksen blev i oktober lettere modvilligt udpeget til ny justitsminister. Efter at have været primus motor for omfattende reformer af blandt andet beskæftigelsesindsatsen, kontanthjælps- og førtidspensionssystemet fik Frederiksen til opgave at rydde op i et justitministerium, der er martret af den af Morten Bødskov fabrikerede nødløgn i forbindelse med Retsudvalgets Christianiabesøg. Ministerbetjeningen i ministeriet har også været genstand for skepsis, siden nu tidligere departementschef Anne Kristine Axelsson undlod at skrive notat fra et møde i 2011, hvor ministeriet pålagde Henrik Sass Larsen tavshedspligt i forhold til et PET-notat, som blev skyld i, at den fremtrædende socialdemokrat ikke fik nogen ministerpost ved S-SF-R-regeringens tiltrædelse. Mette Frederiksen fik hurtigt den tvivlsomme ministerbetjening at føle, da hun få uger efter sin tiltræden måtte gå i rette med en pressemeddel-else fra Justitsministeriet, hvoraf det fremgik, at størstedelen af de syriske flygtninge, der kommer til Danmark, ikke er individuelt forfulgte. Regeringen vil tildele denne gruppe midlertidigt ophold  ét år. Men i virkeligheden forholder det sig stik modsat: Denne gruppe af syriske flygtninge udgør et klart mindretal. Og det vidste ministeriets egne embedsmænd.

”Der bliver mere og mere central styring. Embedsmændene vil styre mere og mere. De folkevalgte har en stor opgave med at søge indflydelse. Borgmesteren er den eneste fuldtidsansatte politiker her i Odder, så det er en udfordring for udvalgsformændene at nå at sætte sig ind i sager. Embeds­mændene får nemt magten”

Degraderingen og forflytningen af Anne Kristine Axelsson til Kirkeministeriet samt en række opgør med embedsmændene i Justitsministeriet har fået flere embedsmænd til at udvise deres modvilje mod Frederiksen. I starten af november gik flere anonyme topembedsmænd fra Beskæftigelsesministeriet ud med lidet flatterende beskrivelser af deres treårige samarbejde med den socialdemokratiske profil.

- Det er helt ekstremt, hvad der er foregået. Hun kan simpelthen eksplodere og blive enormt personlig, sagde en embedsmand til Politiken.

“Isolerede sager”

Formanden for embedsmændenes fagforening Djøf, Lisa Herold Ferbing, mener ikke, at der er nogen sammenhæng mellem konflikterne mellem embedsmænd og politikere på tværs af ministerier, regioner og kommuner.

- Jeg kan ikke se, at der skulle være en rød tråd. Vi mener, at de her sager bliver talt op, og at der skulle være en generel utilfredshed med embedsværket, kan vi ikke se. Det er isolerede sager, og omtalen kommer ud af proportioner i forhold til det arbejde, der generelt foregår i den offentlige sektor, siger hun.

Sagerne har vel det til fælles, at de handler om manglende tillid til embedsværket. Er det ikke et problem?

- Vi er interesserede i at undersøge, hvorfor de her ting opstår. Vi er nødt til at se på hvad det er for en virkelighed, som politikerne og embedsmændene arbejder i i dag. Vi er i en tid, hvor mediepresset og mediehåndteringen fylder enormt meget. Vi skal se på, hvad 24/7-dækningen betyder for politikere, embedsmænd og samfund. Og det er den analyse, vi gerne skulle få fra Bo Smith-udvalget.

Er det i orden, at embedsmænd går ud anonymt og tilsviner deres minister som i tilfældet med Mette Frederiksen?

- Det er korrekt, at der anonymt har været rejst kritik af ministeren. Jeg synes, at man skal tage kritik internt. Det er bedst at stå frem ved navn, hvis man har kritik. Men det er generelt en rigtig dårlig idé at diskutere det i pressen.

Flere af de her sager peger henimod, at embedsmændene i stigende grad agerer politisk. Bør man overveje, om man i Danmark skulle have særlig udpegede embedsmænd, der netop ikke forventes at være neutrale?

- Det er jo en diskussion, der opstår med jævne mellemrum. I Djøf har vi svært ved at se, at flere politisk udpegede embedsmænd skulle forebygge, at der opstår fejl eller sager. Den slags ser man jo også i andre lande med andre systemer. Embedsmænd har pligt til at bistå en minister med at få sin politik igennem, og det indebærer såvel faglig som politisk/taktisk rådgivning.

- Men rådgivningen skal naturligvis ske med respekt for de klassiske embedsmandsdyder – faglighed, lovlighed, sandfærdighed og uden hensyn til embedsmandens egne politiske holdninger. Og det gælder, uanset om embedsmanden sidder i kommune, region eller stat.

Arbejdsmarked

Tilmeld dig nyhedsbrevet