Borgerservice kan bane vej for teknologisk revolution

I fremtiden bliver it og anden teknologi i højere grad end i dag en hjørnesten i kommunal forvaltning. Men det kræver, at den måde, kommunerne arbejder med borgerservice på, bliver organiseret på en anden måde – helt fra bunden. Arbejdet er allerede godt i gang.

it

Af Redaktionen | [email protected]

”Jeg kunne tale fra nu af og et godt stykke ind i det nye år om kommunernes it-udfordringer,” siger formanden for de kommunale it-chefer, Jørgen Kristensen, der dog ikke har tid til flere ugers enetale, fordi han også har et lønarbejde med at løse netop de opgaver som centerchef for it for Egedal Kommune.

”En af de store opgaver bliver et opgør med hele det systemkompleks, der ligger bag den kommunale forvaltning. Vi kommer til at ændre den måde, kommunerne og resten af det offentlige skal drive forretning på – og det ændrer også grundlæggende ved de tilhørende it-systemer,” siger Jørgen Kristensen og peger på, at al den logik, der ligger til grund for forvaltningen i kommunerne, stammer fra den første velfærdsbølge tilbage i 70’erne og 80’erne.

”I kølvandet af den anden velfærdsbølge, som vi står i nu, vil der komme en stor omkalfatring af kommunernes forvaltning,” understreger han.

Det synspunkt bekræfter centerchef for borgerbetjening og it-politik i KL Jakob Harder:

”Vi står over for en reform af hele den kommunale sektor, der er ganske forskellig 

fra kommunesammenlægningen. De forandringer vil give en helt anden anvendelse af teknologien end den, som vi kender i dag,” siger han.

Fokus på automatisering

Jakob Harder understreger, at målet først og fremmest handler om at gavne borgerne.

”Vi skal bruge teknologien til at løse de to mest presserende udfordringer: økonomien og manglen på arbejdskraft.”

”I dag er spørgsmålet ikke længere, hvad it koster, men i stedet hvilken gevinst it vil skabe,” supplerer direktør i kommunernes it-fællesskab, Kombit, Hans Berthelsen.

Øverst på tjeklisten hos både de kommunale it-chefer og KL er automatisering af en lang række opgaver, der i dag kræver sagsbehandling af en kommunal medarbejder. Ved at indføre såkaldte straksafgørelser kan borgerne i praksis betjene sig selv i den ’kommunale butik’, ligesom de i dag selv ordner deres bankforretninger.

”Der er en lang række områder, hvor vi kan få enkle og hurtige afgørelser,” siger Hans Berthelsen.

”Udfordringen er at udvikle løsninger, der giver midtergruppen mulighed for selv at varetage borgerbetjeningen uden at tabe ydergrupperne på gulvet. De kræver stadig egentlig sagsbehandling,” vurderer it-formand Jørgen Kristensen.

Flere fælles løsninger

Det synspunkt nikker KL’s Jakob Harder genkendende til og peger på regeringens og KL’s arbejde med at etablere såkaldt objektiv sagsbehandling på de første fem udvalgte områder: boligstøtte, folkepension, økonomisk friplads, barseldagpenge og børnebidrag.

”Det er rigtigt set, at opgaver som disse kan løses mere effektivt, selv om det er vigtigt for os at understrege, at opgaverne stadig bør ligge i kommunerne. Selv med straksafgørelser undgår vi nemlig ikke faglige skøn og et tværgående syn på borgerens situation i en række tilfælde,” siger Jakob Harder.

Uanset om ansvaret for de nævnte opgaver kommer til at ligge i statsligt eller kommunalt regi, er alle parter enige om, at endnu flere opgaver i fremtiden vil blive løst i fællesskab af kommunerne. 

”Vi skal finde en fælles grundform på endnu flere områder end i dag. Det nye fælles system til refusion af dagpenge, Nemrefusion, er et eksempel på de fælles løsninger, som vi kommer til at se endnu flere af,” siger Jørgen Kristensen.

It

Tilmeld dig nyhedsbrevet