Billede

Borgerne får magten

De nye teknologier flytter magten fra det centrale niveau til den enkelte borger. Kommunerne kan få en helt ny rolle som bindeled – hvis de formår at ruske sig fri af gammel tænkning, siger projektchef Marianne Haahr fra fremtidstænketanken Sustainia.

den teknologirevolutionære:

Af Susanne Sayers | [email protected]

Skal kommunerne være relevante for borgerne i fremtiden, skal de spille en anden rolle. Det er snart slut med at være tunge, administrative enheder, som varetager en række opgaver for kommunens indbyggere ud fra nogle fastlagte og centralt styrede standarder. Det forudser Marianne Haahr fra fremtidstænketanken Sustainia, hvor hun er chef for The Global Opportunity Project.

– Allerede nu ser vi, at teknologierne sætter mennesker i stand til at finde hinanden i løsninger, som er smidigere og lettere at have med at gøre. Den forælder, som allerede passer to børn, tilbyder måske at passe et par stykker til. Man kan lave mad til flere. Eller man sælger overskydende bæredygtig energi til hinanden, som vi ser det i New York-bydelen Brooklyn, siger Marianne Haahr.

– Digitaliseringen gør det let at forbinde mennesker direkte udenom centrale løsninger. Og den nye blockchain-teknologi gør den slags transaktioner både lettere og langt sikrere og vil skubbe yderligere på udviklingen fra centralt til decentralt, tilføjer hun.

”Digitaliseringen gør det let at forbinde mennesker direkte udenom centrale løsninger. Og den nye blockchain-teknologi gør den slags transaktioner både lettere og langt sikrere og vil skubbe yderligere på udviklingen fra centralt til decentralt.”

Dermed kan kommunerne også komme til at virke som overflødige mastodonter, hvis de ikke reagerer på teknologien og mulighederne i den, advarer hun. For hvis borgerne kan finde løsninger lettere og mere smidigt udenom det centrale system, vil de begynde at gøre det - særlig de mest ressourcestærke.

– Men kommunerne kan få en anden rolle. De kan så at sige blive den platform, som servicerer alle de her løsninger. De kan inddrage teknologien i den måde, de driver kommunal service på. Det bliver en anden måde, hvor det i højere grad er borgerne, som kommer med data og forklarer, hvad de har brug for eller kan tilbyde, og hvor kommunen bliver en slags bindeled og faciliterer de løsninger, som borgerne skaber og efterspørger, siger Marianne Haahr.

Mens Marianne Haahr er optimist, når det handler om at skabe teknologiske løsninger på nogle af de store udfordringer både lokalt og globalt, er hun mindre sikker på, at politikerne vil formå at drive udviklingen fremad.

Det er en skepsis, hun deler med blandt andet erhvervsledere, som i flere undersøgelser har haft ganske svag tillid til, at politikerne kan drive de nødvendige forandringer. De sætter først og fremmest deres lid til teknologien.

– Men omvendt kan jeg mærke en stigende interesse fra politisk hold, og Danmark står i en unik position, fordi vi som land er så gennemdigitaliserede. Så hvis politikerne virkelig vil det, kunne de gå i gang med at gentænke kommunerne og deres rolle i fremtiden.

– Hvis jeg var kommunalbestyrelse, ville jeg nok invitere til en hackathon (hvor tech-specialister mødes og samarbejder intensivt om nye teknologiske løsninger, red.) eller skabe en slags innovation challenge. Jeg er sikker på, at kommunerne skal have hjælp til det udefra. Det er svært for alle organisationer og virksomheder at disrupte sig selv; man er bundet af en bestemt måde at tænke på og har svært ved for alvor at ændre noget, siger Marianne Haahr.

Blå bog

Marianne Haahr

Marianne Haahr er projektchef i the Global Opportunity Project i tænketanken Sustainia, som vil inspirere erhvervslivet og organisationerne til at være de bærende kræfter i en global omstilling til større bæredygtighed ved at vise dem, hvordan de store udfordringer samtidig åbner unikke muligheder. De nye teknologier og deres potentiale er en vigtig del af Sustainias fokus.

Innovation

Tilmeld dig nyhedsbrevet