Mens boligpriserne i København og Aarhus stiger, går interessen for at finde en billigere bolig udenfor de store byer også i vejret.

Det mærker Holbæk Kommune, som det seneste år for alvor har mærket en tilflytning til kommunen i en region, som ellers har lidt under faldende befolkningstal.

- I januar fik vi indbygger nr. 70.000. Så mange har vi aldrig været før i kommunen, og nettotilflytningen var omkring 1.000 mennesker sidste år. Det er fortsat i år, selvom vi næppe når helt så højt op, siger borgmester Søren Kjærsgaard (V).

Holbæk Kommune er ikke alene. Flere kommuner mærker en øget interesse fra mennesker, som godt nok er knyttet jobmæssigt til de største byer, men samtidig ønsker en økonomi med større frihed - eller en større bolig med have og bedre plads til børnene.

KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, udgav for to år siden en dyster prognose for de danske udkantsområders fremtid. I dag siger den ene af forfatterne, programchef Kurt Houlberg, at forudsætningerne har ændret sig.

- Dengang var vi i slutningen af en økonomisk krise. Nu står vi i et begyndende opsving, og når du spørger mig, om vores prognose for dengang holder, er mit svar både ja og nej, siger Kurt Houlberg.

”Det er en myte, at der kun er arbejdspladser i de store byer. En meget stor del af Danmarks værdier bliver skabt i landdistrikterne, for det er her, produktionen og industrien ligger, mens de store byer først og fremmest rummer serviceerhverv og administration.”

Hans nej gælder de områder, som ligger i pendlerafstand rent tidsmæssigt fra de store byer, blandt andet netop en by som Holbæk, som godt nok ligger knap 70 km fra København, men har motorvej og tog til hovedstaden. De områder ser han mindre dystert på nu end dengang.

- Vi ved fra tidligere, at udkantsområderne er mest følsomme overfor konjunkturer. Ved nedgang har de den største fraflytning og ved opgang den forholdsmæssigt største tilflytning. Og nu peger konjunkturerne opad, og derfor begynder vi at se, at områderne igen kan tiltrække borgere, siger han.

Til gengæld mener han, at prognosen stadig holder for de mest isolerede dele af Danmark. Her vil hovedtendensen stadig være fraflytning, mener han.

Job at få

Samme tendens til tilflytning til landdistrikterne har direktør Lene Feldthus Andersen fra CRT, Center for Regional- og Turismeforskning, bemærket.

- Vi så det samme i 2007 lige inden finanskrisen. Når boligpriserne bliver så høje i de største byer, er der nogle, som overvejer, om der var andre måder at indrette livet på, hvor det måske ikke var nødvendigt at have to høje indtægter, siger Lene Feldthus Andersen.

Hun mener i modsætning til KORA, at også de yderste distrikter har en chance for at få del i opsvinget. Hun nævner, at der for eksempel på Bornholm nu er balance mellem til- og fraflytning for første gang siden finanskrisen og også en tilflytning af børnefamilier med små børn.

- Det er en myte, at der kun er arbejdspladser i de store byer. En meget stor del af Danmarks værdier bliver skabt i landdistrikterne, for det er her, produktionen og industrien ligger, mens de store byer først og fremmest rummer serviceerhverv og administration, siger Lene Feldthus Andersen.

Både hun og Kurt Houlberg understreger, at udsigten til et job er afgørende for lysten til at bosætte sig, når det gælder den erhvervsaktive del af befolkningen. Og er det en familie, skal der som regel være job til begge.

- Derfor er det også vigtigt, at der er en diversitet i udbuddet, så der ikke kun er én type arbejdsplads. Her er den statslige udflytning af arbejdspladser et godt redskab, siger Lene Feldthus Andersen.

Den opfattelse deler Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd og Venstre-medlem af byrådet i Lemvig. Også han er optimist på landdistrikternes vegne og ser udflytningerne som et godt skridt, men peger på, at rammebetingelserne stadig kan forbedres.

- Vi skal have muligheder for at skabe og fastholde job, og det vil sige, at vi blandt andet har brug for at kunne udvikle fødevareerhvervene og turismen, siger Steffen Damsgaard, som mener, at der trods fremskridt stadig er for mange hindringer og uligheder.

- Ifølge statistikkerne er Danmark et af de lande i Europa, hvor vandringen fra land til by er størst. Men det burde ikke være en naturlov i så lille et land som Danmark. Det er, som om det har været set som uundgåeligt, men politiske beslutninger betyder noget, og for hele Danmarks skyld bør vi have et land i balance, hvor der også er liv i landdistrikterne, siger Steffen Damsgaard.

Kommunerne kan selv gøre noget

Kurt Houlberg fra KORA mener, at den underliggende tendens til flytning fra land til by er svær at gøre noget ved.

- Der kommer nogle forskydninger, og nogle rykker den anden vej. Men det er en global megatrend, at byerne tiltrækker stadig større dele af befolkningen. Konjunkturerne betyder noget, og det gør de politiske beslutninger også, men det er svært at forestille sig, at de unge pludselig i større stil hellere vil bo på landet end i byen, siger Kurt Houlberg.

I Holbæk Kommune er det trods nettotilflytning da også netop de unge, som flytter væk.

- Vi har et godt udbud af ungdomsuddannelser, men når de unge skal læse videre, rykker de uden for kommunen. Det er også derfor, det er så vigtigt for os at tiltrække andre grupper, siger borgmester Søren Kjærsgaard.

Holbæk Kommune har ifølge borgmesteren arbejdet målrettet på at skabe arbejdspladser og på at være i tæt kontakt med blandt andet ejendomsmæglere og tilflytterne selv for at høre de nye indbyggeres ønsker og forventninger.

- Vi skal vide, hvad der er vigtigt for dem, så de ikke bare flytter hertil, men også har lyst til at blive her, siger Søren Kjærsgaard og tilføjer, at det blandt andet er daginstitutioner, skoler og et godt foreningsliv foruden de billige boliger, som tilflytterne lægger vægt på.

I Landdistrikternes Fællesråd mener Steffen Damsgaard også, at kommunerne selv kan gøre noget.

- Nogle kommuner vælger at holde liv i en skole, hvor der er 70 elever, mens andre kræver, at der skal være mindst 150, før de vil bevare en skole. Det er også vigtigt at holde kommuneplanen så åben, at den er fleksibel, hvis der opstår nye ideer og planer hos borgerne. Så må man ikke have lukket mulighederne på forhånd. Der er politiske valg, som betyder noget for bosætningen, siger Steffen Damsgaard.

Det vigtige civilsamfund

Selvom alle peger på bosætning, uddannelse og erhverv som tre sider af samme sag, peger de også på civilsamfundet som en stor og til dels overset ressource.

- Der er stærke, lokale kræfter, som kommunerne kan gøre mere for at støtte, siger Lene Feldthus Andersen.

- Fritid og kultur og fællesskab er også meget vigtige faktorer for lysten til at bosætte sig og blive boende, og det har der nok nogle steder været mindre fokus på, tilføjer hun og opfordrer kommunerne til at sætte et eksempel ved at være åbne overfor borgernes ønsker og trække på deres engagement.

Steffen Damsgaard er på linje:

- Civilsamfundet skal inddrages mere. Borgerne skal ikke overtage kommunale kerneopgaver, men der er en masse styrker i civilsamfundet, som politikerne kan blive meget bedre til at inddrage, siger han.

Ifølge Kurt Houlberg har civilsamfundet tilmed bedre forudsætninger for at danne stærke netværk i netop små samfund:

- Her kender man hinanden, og det hele er lidt mere overskueligt. De lokale ildsjæle kan virkelig gøre en forskel i sådan et område.

5 råd fra Holbæk

Arbejd målrettet med bosætning, vækst og jobskabelse. Holbæk har et udvalg, som udelukkende har bosætning som område.
Hold tæt kontakt med tilflyttere, så I kender deres ønsker og forventninger. Det hjælper til at fastholde dem.
Vær autentisk i fortællingerne omkring området. Lok ikke nye indbyggere til på falske forudsætninger.
Støt lokale kræfter. Kommunalpolitikerne skal ikke trække en vision ned over indbyggerne, men lytte til borgernes ønsker og være med til at udvikle dem.
Lyt til fraflytterne. Var der noget, kommunen kunne have gjort anderledes, eller handler det om andre faktorer?

Boligpriser giver ny chance til landdistrikter

Boligpriser giver ny chance til landdistrikter

Interesseret i et abonnement? – klik her

Prøv Kommunen.dk gratis i 14 dage.