Blå blok hvæsser pølsekniven

Det er som at lukke for en vandhane, hvor strålen kun bliver kraftigere. Som at skrue låget på en sodavand, man for sent har opdaget var rystet godt og grundigt.

Trykket på de offentlige udgifter bliver kun større i årene, der kommer. Men vinder blå blok valget, følger der ikke flere penge med, end der gives til det offentlige i forvejen. I hvert fald ikke, hvis det står til Lars Løkke Rasmussen.

Kommunerne skal i stedet tænke endnu mere nyt og lære endnu mere af hinanden for at lette udgiftstrykket. De skal lære at blive som de bedste indenfor det meste. De kan lære af Vejle, der har bølgen, væksten og status som Danmarks mest veldrevne kommune, hvis man skal tro Cepos.

De liberale politikere er ikke sene til at hive frikommunens økonomiske lyksaligheder op af tasken, når de vil vise vejen til at bruge færre penge og samtidig holde et godt serviceniveau - vejen til at indfri den ambition, som er sat for en Venstre-ledet regering efter et valg.

[intense_hr title="Venstre"]

• Nulvækst/udgiftsstop frem til 2020: Cirka 20 milliarder kroner.
• Herunder findes der 12 milliarder ved modernisering af det offentlige.
• Indenfor rammen med nulvækst kan der samtidig ske vækst på nogle områder: for eksempel kan sundheden få et løft, som så skal finansieres af besparelser på for eksempel beskæftigelsesområdet og ulandsbistanden.

Kilde: Svar på spørgsmål 246 til Finansudvalget

[intense_hr direction="horizontal" height="300" type="solid" imagemode="full" size="large" icon_size="1"]

Men selv i den veldrevne Vejle Kommune tvivler borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) på, at udgiftsstoppet er den rigtige vej at gå.

- Det er jo klart, at hvis man slet ikke har nogen vækstrate i det offentlige, så vil det betyde, at vi skal ud og skære i offentlige stillinger. Men jeg har heldigvis hørt, at den kommende statsminister har blødt lidt op på det i sin sprogbrug, siger han.

Hård kurs

Det var i efteråret 2012, at Lars Løkke Rasmussens ambition om udgiftsstoppet blev officiel. Allerede i foråret havde en række borgmestre, heriblandt Arne Sigtenbjerggaard, talt for nulvækst. Nu har kommunerne under SR-regeringen i et par år prøvet, hvad smalhals egentlig betyder. Og fra mange sider bliver der meldt hus forbi på ligningen om, at effektiviseringer og bedre produktivitet kan udfylde det hul i det offentlige regnestykke, som nulvækst vil give.

- Vi effektiviserer allerede rigtig meget i kommunerne, og det er vi jo pisket til, fordi der har været sat ring om netop vores økonomi. Den har været i, hvad der kan svare til nulvækst. Når vi i kommunerne får flere opgaver, der skal løses, så får vi ikke flere penge med. Og så skal ressourcerne jo hentes et andet sted for at kunne løfte opgaverne, siger KL-formand Martin Damm (V).

I Brønderslev Kommune, der modsat Vejle ligger i den forkerte ende af Cepos’ kommuneindeks, tror borgmester Mikael Klitgaard slet ikke på, at udgiftsstoppet rent faktisk bliver til virkelighed.

- Under en socialdemokratisk regering har vi haft negativ vækst, uanset hvad de siger. Under en borgerlig regering får vi positiv vækst, uanset hvad de siger, siger den nordjyske venstremand, som påpeger, at Dansk Folkeparti ser ud til at blive afgørende for flertalsdannelsen efter valget.

Udgifter - ikke forbrug

Hos Venstre på Christiansborg tror de fortsat på udgiftsstoppet, der ifølge økonomiordfører Jacob Jensen indtil videre kun er en garanti for en ramme om kommunernes økonomi. De kan vide sig sikre på, at de har de samme penge til rådighed næste år, som de har haft i år, plus pris- og lønregulering. Det samlede svar på, hvor de 20 milliarder, der udgør forskellen på deres og regeringens 2020-politik, skal findes, er mindre fast i udtrykket.

- Vi har jo sagt, at det godt kan ske, at sundhedsområdet, der både rummer opgaver indenfor regionerne og kommunerne, skal have et økonomisk løft. Vi har også sagt, at der kan være andre områder, hvor man så skal finde midlerne til det løft. Det kunne både være på aktiverings- og beskæftigelsesdelen. Det kan også være andre steder, som ligger udenfor det kommunale kerneområde, siger Jacob Jensen, der i den henseende nævner muligheden for at skære i ulandsbistanden.

Venstres udgiftsstop gælder nemlig ikke kun for det offentlige forbrug, som tæller folkeskolerne, ældreomsorgen og sygehusene. Det omfatter de samlede offentlige udgifter, hvor også ydelser som kontanthjælp og SU og udgifter til for eksempel ulandsbistand tæller med. Dermed kan der altså godt være vækst i det offentlige forbrug, hvis der spares penge andre steder - så længe de samlede udgifter går i nul.

- Hvis vi for eksempel kan få lavet nogle statslige integrationsregler, som gør, at tilstrømningen af indvandrere til kommunerne ikke ville ske i samme udstrækning, som vi kan se nu, så vil det jo også give et større økonomisk råderum, som man kan disponere over, forklarer Jacob Jensen.

12 ukendte milliarder

Alle partierne i blå blok forventer at spare penge på ulandsbistanden. Men det helt store spørgsmål om udgiftsstoppet går fortsat på de 12 milliarder, som regeringen har sagt de vil hente på  bedre produktivitet i det offentlige og som både Venstre, De Konservative og Liberal Alliance har regnet ind i deres planer.

[intense_hr title="De Konservative"]

• Nulvækst/udgiftsstop frem til 2020: Cirka 20 milliarder kroner.
• Derudover hentes 12 milliarder ved en modernisering af det offentlige:
  - 4 milliarder på øget konkurrenceudsættelse
  - 4,7 milliarder ved en prioriteringskommission
  - offentlige besparelser for i alt 22,6 milliarder kroner
• Cirka 21,5 milliarder af besparelserne vil blive omprioriteret til nye initiativer i det offentlige.
• Finansministeriet har i en udregning fundet frem til, at den konservative 2020-plan vil udgøre minusvækst i det offentlige på 0,1-0,2 procent.

Kilde: 'Pengene passer' og svar på spørgsmål 163 til Finansudvalget

[intense_hr direction="horizontal" height="300" type="solid" imagemode="full" size="large" icon_size="1"]

Ingen er endnu kommet nærmere ind på, hvad de 12 milliarder konkret indeholder, selvom Venstres finanslovsforslag om at hente halvanden ‘spørg om prisen’-milliard på at konkurrenceudsætte mere i kommunerne ligger godt i tråd med Produktivitetskommissionens anbefalinger.

- Det er en del af det at få moderniseret den offentlige sektor og herunder få hentet de 12 milliarder. Om de ligger i den ene eller anden kasse, er ikke så afgørende for mig. Det afgørende er, om vi får hentet de gevinster, vi kan se der er, siger Jacob Jensen.

Flere V-borgmestre har dog svært ved at sætte de samme tal på fortjenesten ved at spørge mere om prisen som de blå partier på Christiansborg. Skal der findes halvanden milliard, svarer det til, at de for eksempel i Brønderslev skal levere cirka syv millioner til regnestykket.

- Vi er jo ikke så dumme i kommunerne, som de tror i Folketinget. Vi udliciterer i Brønderslev omkring 25 procent af vores opgaver, men vi gør det altså kun der, hvor det er fornuftigt. Vi skal gøre det med fornuft, og vi har oplevet, at udlicitering nogle gange faktisk er så dyrt, at det går hen og bliver en dårlig forretning, siger borgmester Mikael Klitgaard.

Han går ind for at opfordre til mere konkurrenceudsættelse, men vil ikke spændes for en sparevogn med bestemte mål, som et regneark har vist man kan finde. Flere af forslagene fra de blå partier er funderet i benchmarkanalyser, som ikke giver mening, mener Brønderslevs borgmester.

- Der er ikke nogen, der skal gå og bilde sig ind, at vi kan blive nummer ét i alting altid. Vi kan arbejde på at komme  op over gennemsnittet, og det betyder også, at vi kan produktivitetsforbedre. Men det er utopi at tage den bedste kommune og så sige, at hvis alle gjorde som dem, så kunne vi spare så meget. Det er at stikke folk blår i øjnene, siger han.

DF står i vejen

Den på mange områder bedst benchmarkede kommune, Vejle, ligger ikke i top, når det gælder konkurrenceudsættelse. Og det er helt bevidst.

- Det er nemt nok at udlicitere de hårde opgaver som affaldshåndtering og rengøring, men så snart vi kommer ind til bløde opgaver med handicappede, børn og ældre, bliver det sværere, siger Arne Sigtenbjerggaard, som nødig vil ende ud i situation, hvor en privat leverandør svigter i en af de bløde opgaver på vegne af kommunen.

- Vi kan jo som kommunalpolitikere aldrig bare frasige os ansvaret hverken økonomisk eller kvalitetsmæssigt, tilføjer Vejles borgmester.

Heller ikke i Dansk Folkeparti, der ser ud til at få en yderst afgørende rolle i den økonomiske politik efter næste valg, vil de gå med til at sætte mål på mere konkurrenceudsættelse.

- Venstre siger til kommunerne, at nu skal I gøre sådan, og så bruger vi pengene. Dér vil vi hellere kigge på, at de kommuner, der gør det godt med at konkurrenceudsætte opgaver, også selv får lov til at beholde de penge, de får ud af det, siger finansordfører René Christensen.

[intense_hr title="Dansk Folkeparti"]

• Har ikke fremlagt nogen konkrete planer, men går ind for en vækst i det offentlige på 0,8 procent om året frem mod 2020.
• I efterårets finanslovsudspil ville partiet samtidig finde besparelser på 2,59 milliarder på ulandsbistanden, 1 milliard på udlændingeområdet og 500 millioner på statens brug af konsulenter.
• Har foreslået en fælles kommunal skatteprocent fastsat af Folketinget - dog uden at komme nærmere ind på, hvad det vil give økonomisk.

Kilde: Partiets ønsker til finansloven 2015 og interview med Mandag Morgen

[intense_hr direction="horizontal" height="300" type="solid" imagemode="full" size="large" icon_size="1"]

I Dansk Folkepartis regnestykke med en offentlig vækst på 0,8 procent har de ikke brug for at finde de mange milliarder, som de andre blå partier skal. Derfor vil de heller ikke umiddelbart være med til en ny beskæftigelsesreform, som står som finansieringskilde hos både Venstre, Liberal Alliance og De Konservative.

- Vi har det sådan med de andre blå partier, at det er fint nok at sige reformer. Men reformerne skal altså også have et formål. Nogle af de reformer, som Venstre har været med til at vedtage, er ikke engang udmøntet endnu. Så tag det nu lige roligt, siger René Christensen, der også er viceborgmester i Guldborgsund Kommune.

Staten står for skud

Dansk Folkeparti er indtil videre med på at hente penge på et kontanthjælpsloft og på at genindføre starthjælpen, som især vil ramme mange indvandrerfamilier på økonomien.

Omvendt vil de arbejde for at få oprustet dagpengeydelsen. Og hvis partiet skal gå med til at finde offentlige besparelser, må de først og fremmest bestå i en afbureaukratisering af staten, mener René Christensen.

- Man har for eksempel valgt at oprette et statsligt forsyningssekretariat, som gør, at vi nu har fået et system, hvor kommunerne sidder og lægger sag an mod deres egne selskaber. Det lugter af et beskæftigelsesprojekt for djøf’ere, siger han og tilføjer, at Dansk Folkeparti vil stå inde for at få bremset det hjul af godkendelser og sagsbehandlinger, som det offentlige selv driver.

Her løber partiet en åben dør ind hos Kommunernes Landsforening, som lige nu ruster sig til en økonomiforhandling, hvor de ikke med sikkerhed kender modparten.

- Der er mere at hente på effektiviseringer i staten. Det er uomtvisteligt. Ligegyldigt om du kigger på økonomi, antal ansatte eller alle mulige andre parametre, så er det kommunerne, der har taget det store skrub de senere år. Derfor må det også i højere grad være de andre sektorer, der skal til at have det på samme måde fremover, siger Martin Damm og peger på uddannelsessystemet som eksempel på en ulige afregning.

- Der kommer stadig flere ældre. Og hvis vi havde haft det som i uddannelsessystemet og været taxameterbaserede, så havde vi jo automatisk fået markant flere penge. Vi er i stedet blevet vant til at forny og gøre tingene på en anden måde, end de gør i staten, for at få økonomien til at hænge sammen, forklarer KL’s formand.

Dyr integration

Ifølge KL’s egne beregninger vil kommunerne effektivisere for tre milliarder i år, mens de effektiviserede for 2,4 milliarder sidste år. Vejen mod de 12 milliarder er måske ikke så lang igen. Men i veldrevne Vejle er der altså skepsis overfor planerne om nulvækst, hvis det fortsat er kommunerne, der skal finde pengene. De lavthængende frugter er nemlig for længst plukket.

- Og med det liv og den vækst, vi har i vores kommune, ville jeg da være ked af at skulle skære stillinger væk. Det ville jo bremse os, for vi er en vækstkommune, siger Arne Sigtenbjerggaard.

Går man så skridtet videre og taler om en produktivitetsforbedring på 1,5 procent, som de gør i Liberal Alliance, så taler man om et helt andet velfærdssamfund, mener Mikael Klitgaard.
[intense_hr title="Liberal Alliance"]

• Nulvækst/udgiftsstop frem til 2025 minus et ‘demografisk træk’: 22,6 milliarder.
• Derudover en produktivitetsforbedring på 1,5 % om året i syv år: 55,5 milliarder.
• Derudover en lang række offentlige besparelser på blandt andet erhvervsstøtte, ulandsbistand og pensioner samt brugerbetaling, beskæftigelsesreform med videre for samlet 37 milliarder kroner.

Kilde: Svar på spørgsmål 246 til Finansudvalget

[intense_hr direction="horizontal" height="300" type="solid" imagemode="full" size="large" icon_size="1"]

- Det betyder i praksis, at vi skal til at skære ned på vores serviceydelser. Det er jeg som venstremand ikke enig i vi skal. Jeg vil ikke være med til at fjerne hjemmehjælp fra vores pensionister eller give børnene en dårligere skole. Det er ikke min kop te, siger han.

Kommer valget før sommerferien, får en ny regering mulighed for selv at forme kommunernes økonomi til næste år. Men i første omgang kan det næppe handle om flere besparelser, mener Martin Damm, som i stedet står klar med et krav om at få nok penge til at klare flygtningeindsatsen.

- Vi er kun sikret finansiering for 2015, og jeg tror bestemt ikke, de allesammen er rejst hjem til næste år. Så på integrationsområdet bliver en given regering nødt til at give nogle flere penge til os, hvis det skal lykkes, fastslår KL-formanden.