Biblioteker råber vagt i gevær

Milliardgevinster ved obligatorisk digital selvbetjening risikerer at løbe ud i sandet, hvis ikke der investeres i at løfte borgernes it-kompetencer. 

selvbetjening

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Bibliotekernes arbejde med at lære folk at gå på nettet og bruge it i hverdagen er afgørende, hvis man skal høste frugterne af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Sådan lyder det fra Bibliotekschefforeningen, der undrer sig over, at der ikke er afsat penge til formålet i strategien.

”Problemet er jo, hvem der så skal gøre det. Hvem skal sikre, at der sker den opgradering, der skal til? spørger Mogens Vestergaard, formand for Bibliotekschefforeningen.

Frem mod 2015 bliver det obligatorisk for borgerne at anvende en række offentlige selvbetjeningsløsninger. Målet er store effektiviseringsgevinster. Men det risikerer at være spildt arbejde, hvis ikke borgerne kan få hjælp og vejledning til at bruge de digitale selvbetjeningsløsninger.

”Nogle gange er det jo sådan, at hvis man vil opnå gevinster på lidt længere sigt, så er man altså også nødt til at investere for at få gevinsten,” siger Mogens Vestergaard.

Til Danmarks Biblioteker siger formanden for KL, Jan Trøjborg (S), da også, at han som borgmester ser det som en vigtig opgave at styrke bibliotekets rolle som borgernes vejleder. Intet tyder dog på, at kommunerne generelt set udlever det. En undersøgelse fra Danmarks Biblioteksforening viser, at seks ud af ti kommuner vil reducere bibliotekernes budget i 2012, mens tre ud af ti ender på en status quo-løsning.

Penge ud af vinduet

I januar 2010 kom Højhastighedskomiteen med en rapport med anbefalinger til, hvordan Danmark kan udvikle sig til et højhastighedssamfund. Her lagde man netop vægt på at fremme den brede befolknings it-kompetencer og at styrke informationen og vejledningen i brug af it via borgernære kanaler, herunder biblioteker.

Et af Højhastighedskomiteens medlemmer, professor Knud Erik Skouby fra Aalborg Universitet, er langtfra imponeret af den foreløbige indsats på dette område.

”Så vidt jeg kan se, har man ikke taget det alvorligt nok. Jeg synes ikke, at man har løftet den opgave, som man burde,” siger Knud Erik Skouby fra center for Communication, Media and Information technologies (CMI).

Han ser to konsekvenser ved ikke at få løftet opgaven. Den ene er, at man får frustrerede borgere. Den anden er, at man ikke opnår effektiviseringer, hvis borgerne først begynder at ringe ind med behov for vejledning.

”Det er en fuldstændig almindelig lære, man har gjort den ene gang efter den anden, at der simpelthen er nogle oplæringsomkostninger, når man introducerer ny it. Og lærer folk ikke at bruge det her, så er det penge ud af vinduet,” siger han.

Borgerne skal opsøges

I KL ser man helt anderledes på sagen. De henviser til et eksempel fra Aarhus, hvor 75 procent af ansøgningerne om folkepension er sket via selvbetjeningsløsninger. 

”Det viser, at borgerne måske ikke er så it-svage, som vi ofte taler om,” siger konsulent Anne Kathrine Fjord fra Center for Borgerbetjening og IT-politik.

Det er lykkedes med en opsøgende indsats, som andre kommuner kan lære af.

”Vi skal ud at fortælle om, hvad der er af tilbud og service. De skal vide, om de kan gøre det på nettet, og hvor de kan gøre det. Så vi skal være meget bedre til at komme ud, hvor borgerne er,” siger Anne Kathrine Fjord.

Hun understreger, at de borgere, der ikke kan selv, stadig vil kunne få hjælp i de lokale borgerservicecentre.

 

It

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet