To ud af tre kommuner budgetterer i 2010 med effektivisering af indkøbene, viser en ny undersøgelse fra KL. Og der er da også mange penge at spare. En gennemsnitskommune, målt på indbyggere, kan hente mellem 10 og 15 millioner kroner. Men mange steder står stivnede kulturer og traditioner i vejen for besparelserne.

I adskillige år har forvaltninger og institutioner haft det fulde ansvar for budgetterne. Med centralisering af indkøbene må de give afkald på noget af ansvaret, og det er en væsentlig del af baggrunden for den interne modstand, mener Hugo Pedersen, kommunaldirektør i Høje Taastrup og med i KL’s baggrundsgruppe om effektive indkøb.

”Hvis vi pludselig kommer og siger, at nu skal det foregå på en anden måde, fordi vi ønsker at købe ind centralt, så laver vi det, som de kan kalde et indgreb i deres handlefrihed,” siger Hugo Pedersen. Han mener, at centraliseringen visse steder opfattes som ”kyniske, stalinistiske metoder”.

Lokkes med gulerod

Flere af de kommuner, som Kommunen har talt med, har brugt en del ressourcer på implementering af de nye metoder: De nævner regler om, at ingen leverandører kan modtage betaling uden om indkøbskontoret, og at mulige erstatningskrav fra leverandører ryger direkte til den ansvarlige institution. Det stiller krav om øget kontrol og opfølgning.

Bedre er det dog, ifølge Hugo Pedersen, at arbejde med incitamentsstrukturer. Det sikrer motivation og følelsen af medansvar. 

I Odense har politikerne netop besluttet, at 25 procent af effektiviseringerne på indkøbsområdet tilfalder de enkelte institutioner og forvaltninger.

”Vi er jo en stor organisation med mange decentrale ledere, så det er en udfordring at få skabt forståelsen af, hvorfor vi gør det på denne måde, og hvad vi får ud af det. Med denne model kommer der midler tilbage til decentrale ledere, som de kan gøre noget andet med,” forklarer indkøbschef Annette Bjørn. :