Bertel: Jeg tror stadig på selvstyret

Det udmærkede kommunale selvstyre lever, og det bliver det ved med at gøre, forsikrer indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V). Han ser blandt andet de nye frikommuner som et sundhedstegn.

interview

Af Morten Okkels | [email protected]

”Hvis man som jeg er uforbederlig tilhænger af det kommunale selvstyre, så fryder man sig over de ni nye frikommuner.”

Bertel Haarder forsømmer sjældent en mulighed til at udtrykke varme følelser for det nære demokrati. Formentlig fordi han mener det – men måske også, fordi mange har tvivlet på den borgerlige venskabelighed over for kommunerne i de senere år. Ministeren korrigerer også, da Kommunen kommer for skade at sige, at han ligger på linje med de gamle kommunale strammere i Dansk Folkeparti i sagen om frikommunerne.

”Nej, det er Thulesen Dahl, der efterhånden ligger på linje med mig. Det er i virkeligheden den nye tendens, at Dansk Folkeparti taler for det kommunale selvstyre. Det er til at blive lyksalig over, at de er kommet med.” 

Men Venstre er stadig partiernes største fortaler for lokalt selvstyre, mener du? 

”Ja, det tror jeg. Jeg kan ikke se, hvem det ellers skulle være,” siger Bertel Haarder. Men anerkender kort efter, at der trods alt findes politiske områder, hvor andre partier har en løsere hånd end hans.

”De Radikale mener, at skolerne bare skal gøre, hvad de har lyst til. Vi går trods alt ind for at tjekke, om kravene bliver opfyldt. Der er jeg ikke med på Marianne Jelveds opskrift, hvor det er fint, bare børnene fløjter på vej til skole, og når de går hjem igen. Vi skal tjekke, om børnene kan læse.”

Det var dog Venstre og den nuværende statsminister, der førte strukturreformen igennem. Kom der overhovedet demokratiske fordele af den?

”Ja, det er der, når de større kommuner til gengæld får større beføjelser og bliver bedre til at løse deres problemer. Jo, det er en demokratisk ulempe, at der er blevet længere mellem borgere og politikere. Men det opvejes af, at de så overtager flere opgaver, for eksempel beskæftigelsesområdet, de ellers aldrig ville have fået,” svarer ministeren. 

Men ikke engang en frikommune kan fastsætte sin skat helt efter behag. Skattehåndtaget står stadig som et kernespørgsmål i forholdet mellem stat og kommune.

”Allerede i mine første bøger foreslog jeg faktisk enhedsskat med vidtstrakt frihed. Det er jo i nogen grad det, vi er på vej imod. Ikke enhedsskat som sådan, men vi styrer da kommunernes samlede rammer. Vi har lige været til møde i Finansministeriet, og kommunerne får det samme som sidste år plus pris- og lønstigninger. Odsherred får heller ikke lov til at lave landliggerskat (fordeling af skat mellem hjemkommune og en kommune, hvor man holder ferier, red.) …”

Hvorfor kan en kommune ikke ubetinget sætte sin skat, som man vil? Er det ikke også en slags selvstyre? 

”Frihed efter mit begreb er jo ikke frihed til at bruge andres penge i ubegrænsede mængder.”

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet