Behov for opgør med socialt takstregime

Markedsstyringen har slået fejl på det specialiserede socialområde, mener eksperter, der kalder på ideologisk opgør

socialøkonomi

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Oprettelsen af et marked for handel med sociale tilbud har svækket kvaliteten i den specialiserede sociale indsats og slået bunden ud af handicappede og psykisk syge borgers retssikkerhed. Kritikken er velkendt, men bliver nu fremsat med fornyet styrke af professor i statskundskab ved Syddansk Universitet Kurt Klaudi Klausen.

- De samme problemer bliver ikke behandlet på samme måde forskellige steder i landet. Borgerne er afhængig af en tilfældig visitation i kommunerne, som er styret af en økonomisk målestok frem for en faglig målestok. Det betyder, at der er nogen, som står uden retssikkerhed, siger Kurt Klaudi Klausen.

Problemet med det takstbaserede marked er ifølge ham, at det ganske uigennemskueligt, hvad borgeren egentlig får ud af et bestemt tilbud. Samtidig findes der ikke tilstrækkeligt med minimumsstandarder for indsatsen, som kan sikre kvaliteten på de tilbud, som borgeren modtager.

- Der er en dårlig dokumentation for effekter på det her område. Dokumentationen er jo langt mere standardiseret på sundhedsområdet, mens det sociale område er et meget mere komplekst problemfelt, siger Kurt Klaudi Klausen.

Evaluerings blinde vinkel
Han mener grundlæggende, at man gik forkert med kommunalreformen, da man besluttede at læne sig op ad markedsmekanismer til at regulere et område, hvor de faglige hensyn burde være styrende. Et problem, som regeringens evaluering af kommunalreformen viger uden om.

- Man hæfter sig ved, at man har fået reduceret omkostningerne. Det er jo også fint nok. Men man burde se i øjnene, at det har haft nogle negative bieffekter. Og at takstsystemet ikke er løsningen på de problemer, siger Kurt Klaudi Klausen

Som han ser det, er takstsystemet først og fremmest resultatet af den tidligere regerings forestilling om, at markedet kunne sikre en bedre og mere effektiv drift kombineret med et ønske om at tage livet af amterne. Kun det sidste lykkedes.

Tillid truet
Anders Kirkedal Nielsen er medforfatter til en rapport fra det tidligere Krevi (nu KORA) om alternative modeller til takststyring på det specialiserede socialområde. Han er enig i, at der er behov for et mere generelt opgør med forestillingen om markedet som regulerende princip for indsatsen på området.

- Dels fordi det kan være forbundet med mange transaktions-omkostninger, som trækker ressourcer fra andre ting, der ellers kunne prioriteres. Og dels fordi vi risikerer at kaste den store grad af tillid som kendetegner den danske offentlige sektor over styr,  når vi bruger den private sektors konkurrence i det offentlige, siger Anders Kirkedal Nielsen.

Han har i regi af Krevi belyst, hvordan en række kommuner landet over har fundet en billigere og bedre alternativ til takststyringen på kommunikationsområdet med undervisning til blandt andet blinde, døve og talehandicappede.

Området adskiller sig i sin specialiseringsgrad og begrænsede brugergrundlag fra andre sociale tilbud. Men han mener, at erfaringer her fra kan inspirere til lignende modeller på andre sociale områder.

Bedre samarbejde
I stedet for selv at stå for visitationen og administrationen af forløb på kommunikationsområder har en række kommuner valgt at drive tidligere amtslige tilbud videre i fællesskab. Visitationen er overladt til de fælles kommunikationscentre, hvis økonomi styres igennem en rammebevilling.

Den enkelte kommune betalter så et fast beløb til en såkaldt ’abonnementsordning’ baseret på antal indbyggere uanset, hvor meget kommunens borgere bruger tilbuddet.

Modellen har vist sig at være billigere, fordi den enkelte kommune slipper for store administrative omkostninger. Samtidig indikerer antallet af klagesager, at kvaliteten er i orden.

- Hvis ikke kommunerne er gode til at samarbejde om at løse de her opgaver, så bliver de formentlig taget fra dem. Jeg håber derfor, at resultaterne fra den her model kan animere til mere kommunalt samarbejde, siger Anders Kirkedal Nielsen, der nu arbejder som specialkonsulent i Hedensted Kommune.

Et kæmpe eksperiment
Hvor han peger på stærkere kommunalt samarbejde baseret på andre principper end takstsystemet, så mener kurt Klaudi Klausen, at man bør overveje om ikke regionerne, bør spille en større opgave for de mest specialiserede sociale område. Men enige er de om, at noget bør forandres fundamentalt.

- Man må erkende, at der er nogle meget vanskelige ting, som gør sig gældende på socialområdet i forhold til at forene dem med markedsmekanismer. Det er simpelthen et alt for et stort eksperiment, når vi begynder at lege for meget med markedet på det her område, siger Anders Kirkedal Nielsen.

 

 

 

 

Social & sundhed

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet