Atomvåben spalter pensionsbranchen

Død, masseødelæggelse og den karakteristiske paddehattesky.

En rapport fra den hollandske NGO Pax udpegede i november 28 selskaber, som leverer atomvåben til forskellige landes forsvar. Og Kommunens gennemgang af en række pensionsselskabers aktieporteføljer viser, at danske pensionsopsparinger er investeret i 20 af de 28 selskaber.

Industriens Pension og Pædagogernes Pensionskasse har begge penge i 13 af selskaberne, og det skyldes ene og alene de politiske rammer, forklarer de.

- Vi er godt klar over, at investeringer i atomvåben er omdiskuteret, men det er ikke i strid med folkeretten at investere i virksomheder, der har aktiviteter inden for dette område. Vores mål er at sikre medlemmerne et godt afkast, og vi investerer ikke i selskaber, der gentagne gange overskrider lovgivningen eller handler i strid med internationale konventioner, siger kommunikationschef i Industriens Pension, Jens Alme-gaard.

Nogenlunde samme forklaring kommer fra Pædagogernes Pensionskasse og PensionDanmark.

- Da vores investeringsretningslinjer tager udgangspunkt i de internationale konventioner og dansk lovgivning, så er det også vores udgangspunkt. Vi skelner imellem konventionsstridige våben og ikke-konventionsstridige våben, siger Jens-Christian Stougaard, direktør for forretningsudvikling og CSR i PensionDanmark.

Grænseland

Kommunen har undersøgt otte pensionsselskabers aktieporteføljer. Og mens selskaber som PensionDanmark, Industriens Pension og Pædagogernes Pensionskasse altså ikke udelukker atomvåbenproducenter som uetiske investeringer, så har både Pensam, PFA, Sampension og Lærernes Pension valgt at boykotte virksomhederne.

Ifølge den administrerende direktør i Lærernes Pension, Paul Brüniche-Olsen, er det et fravalg fra pensionskassens side at fjerne atomvåbenproducenter fra investeringsporteføljen. Det er simpelthen der, deres kunder og bestyrelse har sat grænsen i deres etiske kodeks.

- Vi var de første, der lavede et egentligt kodeks tilbage i 1997. Samtidig oprettede vi vores to medlemsfora, som diskuterer og reviderer det hvert andet år. Den model har vi haft ganske gode erfaringer med, fortæller han.

Også landets to største banker, Danske Bank og Nordea, har valgt at boykotte atomvåbenproducenter i deres investeringsporteføljer. Men det må være et etisk fravalg, der ligger udenfor de konventioner, der er på området, forklarer Jens-Christian Stougaard.

- Vi har i det hele taget ikke ekstra retningslinjer, som omfatter andet end de retningslinjer, der er fastlagt lovgivnings- og konventionsmæssigt, tilføjer han.

Etisk fravalg

Alle de pensionsselskaber, Kommunen har undersøgt, har valgt at udelukke producenter af landminer, kemiske våben og klyngebomber ud fra de såkaldte Ottawa- og Oslo-konventioner. Der er dog ikke nogen lovgivning, der sætter grænser for området, så også her er der tale om et fravalg.

- Det er af moralske og etiske årsager og ikke af direkte lovgivningsmæssige årsager, at vi har valgt ikke at investere i landminer og klyngebomber. Sådan har vores bestyrelse besluttet det skal være, siger Rasmus Juhl Pedersen.

Men hvorfor laver I ikke også bare det fravalg, når det kommer til atomvåben?

- Det kan godt være, at der er nogle, der regner atomvåben for at være kontroversielle ud fra overvejelserne i Genève-konventionen. Men vi har et fastere grundlag at stå på med de andre typer våben ud fra Oslo- og Ottawa-konventionerne. Det er også utrolig svært at udmønte i praksis, fordi mange våbenproducenter er store sammensatte konglomerater, som også producerer meget andet, svarer Rasmus Juhl Pedersen og henviser til Rådet for Samfundsansvar, der i foråret kom med en række anbefalinger omkring netop våbeninvesteringer.

Anbefalingerne skelner klart mellem de forskellige våbentyper, sådan som både Pædagogernes Pensionskasse, PensionDanmark og Industriens Pension gør det.

Formanden for bestyrelsen i Industriens Pension, Mads Andersen, som også er formand for 3F Industri, kalder det for udenrigspolitisk indblanding at forbyde investeringer i atom-våbenproducenter.

- Vi lægger os fuldstændig opad, hvad FN og Danmark har lagt af retningslinjer. Vi er ikke sat i verden for at drive udenrigspolitik i pensionsselskaberne – det er der nogle andre, der tager sig af. Vi er til for at sikre en god pension til vores medlemmer, siger han.

Ikke-spredningsaftale

På pensionsgiganten ATP’s hjemmeside forklarer selskabet, at også de skelner mellem klyngebomber og atomvåben ud fra de samme konventioner. De forklarer dog samtidig, at de kun investerer i atomvåbenproducenter fra de fem lande, der er anerkendt i FN’s ’Traktat om Ikke-spredning af Atomvåben’, der blev indkorporeret i dansk lovgivning i 1969.

Sådan tolker hverken Pædagogernes Pensionskasse eller PensionDanmark reglerne.

Begge har investeringer i det indiske selskab Larsen & Toubro, der ifølge flere rapporter leverer atomvåben til det indiske forsvar. Endnu et eksempel på, at branchen er splittet i spørgsmålet.

- Det med investeringer i våben er ekstremt komplekst, for man kan jo også sætte spørgsmålstegn ved, hvor stor en andel af en virksomheds produktion, som  våben skal udgøre, før man vil udelukke dem. Vi flyver også alle sammen i fly fra Boeing, selvom de leverer til militæret, siger Paul Brüniche-Olsen fra Lærernes Pension.

De fleste pensionsselskaber bruger i dag screeningselskaber til at undersøge mistanker om og udelukke uetiske investeringer. Men også her er der stor forskel på de forskellige selskabers indrapportering. For eksempel har PFA Pension cirka 69 millioner investeret i selskabet Fluor Corporation, som er udelukket af blandt andre PKA for produktion af atomvåben og også figurerer i Pax’ seneste rapport.

- Vores rådgiver GES er i øjeblikket ved at undersøge, om Fluor Corporation har forbindelse til produktion af atomvåben. Når der ligger en anbefaling fra GES, vil PFA’s Responsible Investment Board tage stilling til PFA’s investering i selskabet, forklarer direktøren for kommunikation og public affairs, Morten Jeppesen.

Også Lærernes Pension har penge i et par tvivlsomme selskaber, som deres rådgiver Ethix i øjeblikket undersøger, fortæller Paul Brüniche-Olsen.

116 millioner i et firma

Den største enkeltstående investering i Kommunens gennemgang af atomvåbenproducenter står Industriens Pension for. De har for godt 116 millioner kroner aktier i selskabet Honeywell, der ifølge Pax’ seneste rapport leverer atomvåben til det amerikanske forsvar og står for et militært vedligeholdelsesprogram i New Mexico.

Industriens Pension vil ikke forholde sig til, hvad deres kunder får ud af at have penge i det selskab.

- Vi ønsker ikke at kommentere de enkeltselskaber, vi investerer i, men mere generelt er det sådan, at vi som pensionsselskab har en juridisk forpligtelse til at investere pensionsmidlerne, så vi sikrer vores medlemmer de størst mulige pensionsmidler, forklarer Jens Almegaard.

Noget tyder dog på, at netop kunderne har et andet syn på ansvarlige investeringer end mange af pensionskasserne.

En forbrugerundersøgelse fra Forsikring og Pension viser nemlig, at 73 procent af de adspurgte danskere forstår begrebet etiske investeringer sådan, at der ikke bliver investeret i aktiviteret baseret på børnearbejde, våben og lignende. 55 procent forstår det sådan, at gældende lovgivning bliver overholdt, mens 44 procent forstår det som, at pensionsselskaberne overholder internationale konventioner.

Nye FN-retningslinjer

Ifølge CEO i rådgivningsvirksomheden CSR Global, Sune Skadegaard Thorsen, har pensionsbranchen et stort ansvar for at påvirke investeringsmarkedet - ikke mindst, fordi mange af deres kunder er bundet op på pensionsopsparinger, der er aftalt gennem arbejdsmarkedets parter, og derfor ikke frit kan vælge og vrage.

Og den mangeårige CSR-rådgiver mener, at selskaberne bør indføre FN’s seneste retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv fra 2011.

Ideen med de nye retningslinjer er, at alle virksomheder skal kunne redegøre for, hvordan de kan påvirke FN’s menneskerettigheder i en negativ retning, samt hvad de vil gøre for at forebygge og afbøde en sådan påvirkning. På den måde vil alle investorer vide, hvad de går ind til. Og deres kunder kan i den anden ende kræve, at investoren agerer aktivt, når en konkret negativ påvirkning konstateres.

- Det vil gøre det langt nemmere og mere gennemsigtigt at føre CSR-politik. Men det er også et ret omfattende system, som vi ikke rigtig har set fungere i praksis endnu. Men inden for de næste fem-ti år vil jeg tro, at de gode eksempler vil sprede sig, fortæller Sune Skadegaard Thorsen og peger på, at den danske eksportforening er begyndt at bruge de nye retningslinjer.

- Alle lande har sådan set forpligtet sig til at indføre de nye retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, så man burde gå forrest og vise vejen frem, forklarer han.

Samtlige selskaber i Kommunens gennemgang bruger fortsat det såkaldte Global Compact og PRI som retningslinjer for deres CSR-arbejde.