Asylkommuner slipper for millionregninger

Ny lovændring sikrer, at kommuner, der huser asylcentre, ikke længere skal betale, hvis asylbørn kommer i pleje eller bliver anbragt på institutioner uden for centrene.

økonomi

Af Carsten Terp Beck Nilsson | [email protected]

Med en ændring af integrationsloven er en tung økonomisk byrde blevet løftet af skuldrene på de kommuner, som huser asylcentre.
Hidtil har kommunerne skullet betale regningen, når asylbørnene bliver anbragt uden for centrene, imens forældrenes asylsag bliver behandlet. Det har vakt stor frustration i kommuner som Dragør, Gribskov og Allerød, hvis borgere har skullet betale årlige millionregninger.
”Vores skatteydere betaler 3 millioner kroner til en opgave, som efter min mening er en klar statsopgave. Det kan ikke være meningen, at vi skal straffes for, at Sandholmlejren tilfældigvis ligger her hos os,” sagde Allerøds borgmester Erik Lund (K), da Kommunen beskrev sagen i november sidste år.

Glæde i Dragør

I Dragør har Center Kongelund kostet borgerne en årlig regning på halvanden million kroner til dækning af anbringelse af tre børn. Og Gribskovs håndtering af uledsagede, mindreårige flygtningebørn har belastet budgettet med en lille million årligt.
Med ændringen af integrationsloven overtager de kommuner, som asylbørnene anbringes i, både ansvaret for barnet og de medfølgende udgifter. Det vækker glæde i Dragør.
 ”Vi er en lille kommune, som har skullet bære en stor byrde. Lige nu har vi tre børn fra Kongelunden, der er anbragt - ud af 22 anbringelsessager i kommunen generelt. Og det er samtidig tunge anbringelsessager, hvor børnene kommer fra meget dysfunktionelle og traumatiserede familier,” siger afdelingschef for social service i Dragør Kommune, Pia Eriksen, til Integrationsministeriets magasin NYIDANMARK.
Ifølge de gamle regler stod Dragør Kommune med det økonomiske ansvar for anbringelsen - også efter barnet fik opholdstilladelse, ligegyldigt hvilken kommune barnet blev boligplaceret i. Det skyldtes retssikkerhedslovens regler om, at kommuner ikke skal kunne sende regningen for anbragte børn videre til andre kommuner ved at få familierne til at flytte.

Mere logisk fordeling

Også i Gribskov Kommune glæder man sig over den nye lov.
”Med de nye regler er der en langt mere logisk fordeling af udgifterne. Her bliver det i stedet samme kommune, der officielt er bopæl for barnet og samtidig betaler regningen for anbringelsen,” siger integrationskonsulent i Gribskov Lars Boe Wille.

 

Sådan virker de nye regler
Gamle regler: Når et asylbarn blev anbragt i familiepleje eller på en institution uden for centret, mens dets asylsag var under behandling, var den kommune, der huser asylcentret, økonomisk ansvarlig for udgifterne i forbindelse med anbringelsen - også efter at barnet fik opholdstilladelse og blev boligplaceret i en anden kommune.
Nye regler: Når et barn får opholdstilladelse i Danmark, visiterer Udlændingeservice det til placering i en bestemt kommune. Denne kommune bliver økonomisk ansvarlig for barnet, også hvis barnet anbringes uden for hjemmet, mens det bor i kommunen, hvor asylcentret ligger.
Mulighed for refusion: Udlændingeservice refunderer de fulde udgifter til anbringelsen, så længe et barns asylsag bliver behandlet.

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet