Asylcenter har fået en ny 'Smiling Boss'

Det kan synes en kende ironisk – måske især for naboerne – at man skal et par hundrede meter nedad Rolighedsvej for at finde hovedindgangen til Asylcenter Næstved. Siden asylcenteret åbnede i januar, har der både været rapporter om masseslagsmål og jævnlige besøg af politiet, og ifølge den lokale presse er de første familier begyndt at flytte fra området, mens flere overvejer at følge trop.

Og også på ledelsesgangene har der været uro. Under stor mediebevågenhed blev centerets leder i maj fritstillet og politianmeldt efter at have lagt en syrisk beboer i benlås – en anklage, politiet siden har kaldt 'grundløs', da den syriske asylsøger havde truet centerlederen, som derfor handlede i nødværge. Men selvom beboeren er blevet udvist af Danmark på grund af truslerne, og selvom flere andre beboere siden har ønsket den fritstillede leder tilbage, blev en ny ansat i midten af juni.

Susan Knage Møller kom fra et job som leder af et botilbud for psykisk udviklingshæmmede, og det er næppe at tage munden for fuld at tale om et stilskifte fra den tidligere leder, der af beboerne blev beskrevet som regelfikseret og autoritær. For Susan Knage Møller er det vigtigt at have en god dialog med beboerne, være synlig og have en relation til dem, så de kan fornemme, at hun og hendes medarbejdere vil dem det bedste. Det har blandt andet betydet, at beboerne på kort tid har givet hende tilnavnet 'Smiling Boss'.

- Det er de samme regler og de samme overordnede procedurer, vi arbejder efter. Og beboerne skal ikke tro, at det er et tag selv-bord, og at de får deres vilje med alt. Men jeg tror på, at man når langt med et åbent sind, og jeg smiler til dem, når jeg går udad døren, siger Susan Knage Møller til Kommunen.

Ikke så slemt

Den nye centerleder prioriterer at tage uenigheder og skænderier i opløbet, og det er måske derfor, der ikke har været masseslagsmål eller optræk til voldsom uro i de første to måneder, hun har været chef.

Dermed ikke sagt, at der ikke forekommer uro i teltlejren, som har plads til cirka 600 beboere, men i øjeblikket kun huser cirka 350. Flere gange ugentlig bliver Susan Knage Møller eller en medarbejder kontaktet af utilfredse naboer, der klager over støjgener. Der har også været flere tilfælde, hvor enkelte beboere har været i slagsmål, og et enkelt tilfælde, hvor en beboer var selvskadende, så både lægevagten og politiet måtte tilkaldes.

Men alt i alt synes hun ikke, at de første måneder har budt på voldsomme eller ubehagelige overraskelser.

- Man skal prøve at forestille sig, at over 350 danskere blev flyttet til eksempelvis Iran i en lejr sammen med nogle, de ikke har noget som helst til fælles med. De er væk fra deres familie. De får fremmed mad. De får tag over hovedet, men ellers er intet, som det plejer. Så tror jeg faktisk også danskerne ville komme op at toppes. Og oveni det er der så forskellige religioner og folkeslag, som har deres kampe med hinanden. Når man ser det i den kontekst, så synes jeg faktisk ikke, at vi har ret mange problemer, siger hun.

Ingen benlås

Susan Knage Møller er ikke meget for at udtale sig om sin forgænger. På spørgsmål om den kontroversielle benlås-affære har hun 'overhovedet ingen holdning til, hvad den tidligere leder har gjort eller ikke har gjort.'

Til gengæld har hun overfor den lokale presse understreget, at hun ikke selv kunne finde på at lægge nogen i benlås.

- En gang imellem kan det da godt være, at det spidser til, men det er politiets opgave at tage sig af det – ikke vores. Vi er her for at skabe ro i og rundtom lejren, så vi kan give asylsøgerne et meningsfuldt ophold, mens de er her, uddyber hun overfor Kommunen og tilføjer, at hun og medarbejderne har stort fokus på konfliktnedtrapning.

- Og en benlås er i hvert fald ikke at konfliktnedtrappe, siger hun.

Centerets eget byråd

En vigtig dialogskaber er asylcenterets beboerråd – City Council. Rådet blev oprettet før Susan Knage Møllers ansættelse og er med til at tage beslutninger i centeret. I øjeblikket består det af otte beboere, som medarbejderne har udpeget ud fra nationalitet, for at flest mulige kulturer er repræsenteret, blandt dem, der kan tale et nogenlunde engelsk.

City Council er blandt andet med til at tage imod nye beboere og deltager ved rundvisninger – også da Martin Henriksen (DF) i begyndelsen af august var på besøg. Og Susan Knage Møller arbejder på at lære beboerne at sætte punkter på dagsordenen, hvis der er noget, de er utilfredse med, så City Council kan diskutere dem ved næste møde. Forhåbningen er, at det på et tidspunkt bliver muligt for alle beboerne at stemme på, hvem de ønsker som deres repræsentanter i City Council. Men det er ikke så ligetil.

- Der er mange forskellige kulturer og nationaliteter repræsenteret i lejren, så det er måske ikke alle, som er lige vant til, hvordan demokratiske afstemninger fungerer. Der er mange hensyn at tage. Det er ikke til at vide, hvad det trigger, når vi sætter sådan noget i gang. Så derfor er det noget, vi gennemarbejder, inden vi indfører det, forklarer hun.

Udfordrende placering

Selvom asylcenteret ligger i Næstved, er det Langeland Kommune, der står for driften under en såkaldt udeoperatørordning. Udover fem asylcentre på Langeland driver kommunen ti centre fordelt på syv kommuner i hele landet. Langelands asyldirektør, Sisi Eibye, ønsker ikke at give en vurdering af, om der har været mere eller mindre uro, siden Susan Knage Møller tog over i Asylcenter Næstved, men hun lægger ikke skjul på, at Susan Knage Møller blev ansat, fordi hun har en anden tilgang til ledelse end den tidligere centerleder. Særlig det store fokus på dialog er direktøren 'yderst tilfreds' med.

I modsætning til mange andre danske asylcentre ligger Asylcenter Næstved ikke i skøn natur lidt udenfor byen. Centeret er placeret lige midt i et villakvarter en kilometer fra byens gågade og nogle få hundrede meter fra to folkeskoler og et gymnasium. Den centrale beliggenhed skyldes, at Beredskabsstyrelsen Sjælland, der samarbejder med Langeland Kommune om at drive centeret, har lokaler netop dér. Beliggenheden har været til debat ikke kun blandt naboerne, men også i det lokale byråd og på Christiansborg. Borgmester Carsten Rasmussen (S) har bedt regeringen lukke lejren eller i det mindste flytte den til et tyndere befolket område, men det har udlændinge-, integrations- og boligminister Inger Støjberg (V) afvist, da den nuværende løsning er billig, fordi staten ejer grunden.

Susan Knage Møller er enig i, at beliggenheden godt kunne være mere gennemtænkt.

- Selvfølgelig er det en udfordring, at vi ligger her. Det er der ingen tvivl om. Mit arbejde havde været meget lettere, hvis vi lå ude på Lars Tyndskids mark. Men så havde beboerne omvendt haft sværere ved at komme ind til butikker og så videre så det havde ført nogle andre udfordringer med sig, siger hun.

Flere positive historier

Hun beskriver beboerne i lejren som 'overvejende søde og helt almindelige mennesker, der blot ønsker et værdigt ophold, mens deres sag bliver behandlet,' og vurderer, at ud af de 350 beboere er det kun godt en håndfuld, som skiller sig ud som svære at håndtere. Derfor ærgrer hun sig også over de mange negative historier i pressen og over, at der ikke tales nær så meget om de beboere, som lever et stille liv og gør alt, hvad de kan, for at lære dansk og blive klar til at blive integreret i det danske samfund.

- For det er altså langt, langt de fleste af dem, vi har, siger hun og tilføjer, at hun oplever, at de negative historier er med til at skabe had hos borgerne i Næstved, og at beboerne bliver påvirket, når de bevæger sig udenfor lejren og bliver mødt med hovedrysten og skældud.

- Beboere kommer til os og siger, at de ikke forstår, hvorfor danskerne hader dem, for de har ikke gjort dem noget. Det sker et par gange om ugen, fortæller hun.

Af konkrete, positive historier nævner hun, at en tidligere beboer, der har fået asyl, klarer sig så godt, at den kommune, han er flyttet til, 'var nødt til at ringe og fortælle, at den nu tidligere beboer var en fantastisk gevinst for det danske samfund.' Og at asylcenteret tidligere på sommeren havde flere gode oplevelser ved den årlige festuge i nabokommunen Vordingborg; blandt andet var en af beboerne på scenen for at synge med reggae-sangeren Wafande.

Susan Knage Møller mener, at det er en samfundsopgave at få asylsøgerne til at føle sig mere velkomne. Hun tror dog ikke, at det bare er noget, der ændrer sig fra den ene dag til den anden.

- Folk har jo ret til at have deres egen mening og opfattelse af, hvordan verden ser ud. Og hvis man ser på de folkevalgte politikere, kriges de også indbyrdes om det her. De har også svært ved at vise respekt for hinandens forskellige holdninger, siger hun.