Folkeskolereform

KL og regeringen lockoutede i foråret Danmarks Lærerforening (DLF) for at få ændret på lærernes arbejdstidsregler. Efter ugers frugtesløst tovtrækkeri mellem KL og DLF fik statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) regeringsindgreb sidst i april gennemført en ændring, så lærerne skal undervise mere og forberede sig mindre. Indgrebet dannede fundamentet for, at regeringen sammen med V, K og DF i juni kunne vedtage en folkeskolereform, der er lig med en længere skoledag samt et højere timetal i blandt andet dansk, matematik og natur og teknik. S-SF-R-regeringens parlamentariske grundlag Enhedslisten stod som i en lang række sager på den modsatte side af regeringsblokken i lærerkonflikten.

Implementeringen af folkeskolereformen kan blive en hovedpine for regeringen i 2014, da lærerkorpset formentlig ikke sidder inde med nogen goodwill efter forårets regeringsindgreb. Efteråret kan flyde over med negative historier om konsekvenserne af reformen.

Dagpengeløsning

Regeringen og Enhedslisten blev i maj enige om en ny midlertidig arbejdsmarkedsydelse til de danskere, der er faldet ud af dagpengesystemet som følge af VKO-blokken og De Radikales forkortelse af dagpengeperioden. Pengene til den nye ydelse blev taget fra budgettet til danskundervisning for udlændinge og ved at udskyde lediges ret til seks ugers selvvalgt uddannelse. Enhedslisten "vandt" i denne armlægning med regeringen, men regeringen kan internt glæde sig over, at dagpengedebatten er udsat til efter næste valg, da arbejdsmarkedsydelsen løber frem til juli 2016. Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen fik efter offentliggørelsen af arbejdsmarkedsydelsen understreget, at “det her er en redningspakke for dem, der står til at falde ud af systemet. Arbejdet for at få et mere stabilt dagpengesystem fortsætter fra Enhedslistens side”.

Carsten Koch-udvalget fremlægger ved udgangen af 2013 og i efteråret 2014 sine anbefalinger til en revision af den samlede beskæftigelsesindsats. Her ligger en lang række potentielle slagsmål, da blandt andet jobcentrenes fremtid er et stort åbent spørgsmål.

Lars Løkkes rejsecirkus

Substansen i sagen om Lars Løkke Rasmussens rejsebilag som formand for klimaorganisationen GGGI er ikke af den type, som vælter regeringer. Men historien om Lars Løkke og hans glæde ved at drikke fadøl og flyve 1. klasse på skatteborgernes regning fik ny luft under vingerne. Det kostede i meningsmålingerne, at Løkke rejste på 1. klasse for en million danske kroner og desuden lod GGGI betale for, at datteren ikke skulle være ensom i Rio. Overraskende nok kom GGGI-sagen til at koste udviklingsminister Christian Friis Bach jobbet, da han havde været med til et møde i klimaorganisationen, hvor der blev sagt god for 1. klasses rejser i embedsmedfør. Friis Bach mente, at embedsmændene i udviklingsministeriet ikke havde informeret ham godt nok, men han tog selv konsekvensen af sagen. For regeringen overordnet viste GGGI-sagen, at Lars Løkke og Venstres popularitet ikke er mejslet i sten. Løkke kan pilles ned fra hængekøjen, og det vil regeringspartiernes mest angrebsivrige ordførere som Pernille Rosenkrantz-Theil og Jonas Dahl forsøge sig med i 2014.

KV13 

Kommunalvalget i 2013 blev en demokratisk succes i den forstand, at stemmeprocenten landede på 71,9, hvilket er det største vælgerfremmøde siden 2001. Overordnet kunne Venstre glæde sig over en fremgang i både procenter og borgmesterposter. Der er således flere blå end røde kommuner. Socialdemokraterne måtte nøjes med en moderat procentmæssig tilbagegang, mens tabet af borgmesterposter skal måles i to cifre. Valget var den første reelle styrkeprøve mellem regeringen og blå blok i kølvandet på Lars Løkkes rejsesag. Valgresultatet gav en antydning af, at Venstre trods fremgang ikke på nogen måde kan vide sig sikker på styrkeforholdet overfor Socialdemokraterne. SF blev valgets helt store taber med en regulær nedslagtning, hvor partiet mistede over 200 sæder i landets byråd. Annette Vilhelmsen har en overordentlig stor opgave med at sikre SF-politik i regeringen samtidig med, at partiet skal generobre vælgere fra Enhedslisten. 2014 kan blive ulideligt langt for de hårdt prøvede SF’ere, der ikke har udsigt til nogen gavebod på socialområdet, hvor formand Vilhelmsen ellers kunne bruge nogle sejre. Når kontanthjælpsreformen træder i kraft kan effekterne heraf vise sig at være et decideret minefelt for SF.

Miljøminister Ida Auken (SF) barsler med vandmiljøplaner i 2014, men det er næppe nogen blockbuster hos vælgerne.

Finansloven '14

“Blå Bjarne”, som finansministeren bliver kaldt af sine kritikere, fik med finansloven for 2014 føjet en ny aftale med oppositionen til sit efterhånden imponerende tværpolitiske generalieblad. Siden finanslovsaftalen har Enhedslisten og regeringen peget fingre ad hinanden for at fralægge sig ansvaret for det røde sammenbrud. Regeringen har i hele sin embedsperiode praktiseret en pragmatisme, der foreskriver, at man laver aftaler der, hvor der er færrest torne. Den stil vil formentlig fortsætte frem til næste valg, der kan komme i 2014, hvis meningsmålingerne bliver tilpas fordelagtige for rød blok.

Venstre går ind i 2014 med ny luft, da formand Løkke har lagt afstand til rejsebilagene ved at vise effektivitet i finanslovsforhandlingerne. Løkke har i mange omgange vist, at han ikke bliver slået ud af bilagssager eller beskyldninger om bevidst overbetaling af privathospitaler. Han er skabt til det politiske spil, og det ser vælgerne ud til at respektere, selvom Løkke får nogle skrammer undervejs.

Venstre vil fortsat søge indflydelse i forhandlinger med regeringen med henvisning til, at S-SF-R-blokken så hives i en ansvarlig blå retning. Det vil blandt andet betyde, at Venstre vil forsøge at give private aktører endnu bedre muligheder for at få del i pengene til den offentlige beskæftigelsesindsats.