Anlæg bliver den store tvist ved økonomiforhandlinger

Mange kommuner har iværksat storstilede projekter og frygter nu for konsekvenserne af finansministerens bebudede normalisering af anlægsniveauet. KL er bekymret for en permanent nedskæring i økonomien

anlæg

Af Lærke Cecilie Lindegård | [email protected]

På Kommunaløkonomisk Forum 2014 i sidste uge luftede finansminister Bjarne Corydon (S), at kommunerne skal forberede sig på en såkaldt 'normalisering af anlægsrammen' fra 2015. Som finansministeren efter talen uddybede i en kommentar til Kommunens journalist på konferencen:

- Jeg siger det nu for at få sat dagsordenen for økonomiforhandlingerne i god tid. Anlægsprojekter kan ikke altid planlægges så præcist, at man undgår, de skrider ind i næste års budgetter. Så kommunerne skal have god tid til at indstille sig på, hvad vores holdning er.

Og den udmelding har vakt bekymringer i kommunerne og hos KL, hvor kontorchef i det økonomiske sekretariat, Morten Mandøe, allerede nu spår, at anlægsniveauet bliver et kardinalpunkt ved sommerens økonomiforhandlinger. Ifølge Morten Mandøe ligger der en varsel om en fast reduktion i Corydons udmelding.

- Den højere anlægsramme i 2014 er på bekostning af en tilsvarende reduktion i driftsudgifterne. Vi har nemlig ‘vekslet’ to milliarder kroner af bloktilskuddet fra drift til anlæg. Men hvis regeringen vælger at fjerne de to milliarder på anlægssiden i 2015, så har man jo dybest set fjernet to milliarder permanent fra den kommunale økonomi. Og det vil have konsekvenser i de kommuner, som kun lige kan få pengene til at række i forvejen, siger han til dk-teknik.

Bundet op på skal-opgaver
I Holstebro Kommune tager borgmester H.C. Østerby også finansministerens budskab ganske alvorligt. Her vedtog et enigt byråd sidste år et historisk højt anlægsniveau på 1/2 milliard kroner for perioden 2014-2017.

- Det her er meget problematisk. Vi har i sidste byrådsperiode målrettet valgt at investere en del, og vi har planlagt langsigtet på en række områder – blandt andet skal vi bygge et nyt sundhedscenter og nogle tilkørselsveje til den motorvej staten anlægger ved Holstebro. Derfor er vi bundet op på en række skal-opgaver, og konsekvensen risikerer at blive, at skoler, institutioner, cykelstier og energirenovering må komme i anden række.

Torben Nøhr, der er formand for Kommunalteknisk Chefforening, og teknik- og miljødirektør i Køge har samme bekymring som Østerby:

- Min kommune har meget store udviklingsprojekter i gang i øjeblikket, og dem kan vi jo ikke pludselig undgå at bygge. I Køge skal vi bygge et nyt universitetssygehus, og det kræver en vis mængde investeringer også på de kommunale veje og stiforbindelser, den kollektive trafik osv.

Torben Nøhr peger desuden på, at det også er uhensigtsmæssigt i forhold til, at kommunerne i disse år igangsætter store klimatilpasningsprojekter, der koster en del i anlæg.

 

Andet

Tilmeld dig nyhedsbrevet