Anbragte brødre flyttet uden varsel

Et overskredet budget fik Syddjurs Kommune til at gennemgå deres anbringelser med en tættekam for at spare penge. Det fik konsekvenser for to brødre, der pludselig blev flyttet til en billigere anbringelse. Bag dem runger ekkoet af et overgreb. 

tema: børn i klemme

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

”Vi kommer for at hente drengene.” Mere hørte Jørgen Uhrskov ikke af, hvad der blev sagt i mobiltelefonen. Han havde ikke i sin vildeste fantasi forestillet sig, at det skulle ske på den måde. Chokket gjorde, at han ikke længere kunne samle sig om, hvad stemmen i den anden ende sagde. Det blev til nogle få ord og en aftale om, at drengene ville kunne være hjemme igen klokken 13. Så var samtalen slut.

Med sig i bilen havde Jørgen Mads på otte år, som han har haft i pleje, siden Mads var 15 måneder gammel. Nu skulle Jørgen forklare Mads, at han om få timer skulle flytte fra sit barndomshjem. Men hvordan gør man det til en lille dreng, der på grund af sin belastede bagage mentalt er flere år yngre end fødselsattesten angiver. For en sjælden gang i sit liv oplevede Jørgen at mangle ord.

Tre timer til afsked

Jørgen har haft plejebørn i over 30 år og startede midt i 1990’erne et mindre opholdssted på gården Elverkær, hvor han bor med sin familie. Her boede Mads indtil midt i juni i år sammen med sin fem år ældre bror Kenneth, sine andre plejesøskende og Jørgens familie. I sit udgangspunkt et socialpædagogisk opholdssted, der i dagligdagen fungerer som en stor plejefamilie.

Syddjurs Kommune stod for anbringelsen og havde kort tid forinden meddelt, at halvbroren Kenneth skulle flyttes til en anden plejefamilie. Nu skulle Mads lige pludselig også med, og uden at varsle det havde kommunen besluttet, at det skulle ske denne juni formiddag.

Klokken lidt over 13, under tre timer efter opkaldet, mødte tre embedsmænd fra Syddjurs Kommune op og kørte væk med de to drenge.

På trods af Jørgens mange års arbejde med tidligt skadede børn, har han aldrig oplevet en flytning som denne og det forløb, der lå forud.

Flere ­fritidsinteresser 

I foråret stod det klart, at Syddjurs Kommune ville sprænge budgettet for deres anbringelser med 12,8 mio. kr. Derfor besluttede kommunen at gennemgå sine anbringelsessager for at lave nogle besparende ændringer. 

Den 9. juni kom så kommunens sagsbehandler og fortalte, at det var besluttet, at  Kenneth skulle flytte til en plejefamilie internt i Syddjurs Kommune. Planen var, at det skulle ske inden for ti dage. 

Ingen almindeligt velfungerende børn vil efter Jørgens vurdering kunne undgå at tage skade af en så stor, pludselig omvæltning, og så sårbare, som de to brødre er, ville det føre til uoprettelige skader. 

”Det lød fuldstændig grotesk i mine ører med de ti dage. Da vi fik børnene, var det med en lang indslusningsplan over flere måneder. Det er sådan, man gør,” siger han.

Kommunens begrundelse for at flytte Kenneth var, at han havde nået en alder, hvor han skulle have mulighed for flere fritidsinteresser, end han kunne få ude på gården. Og så skulle han bo under nogle mere almindelige familiemæssige rammer.

”Det giver simpelthen ingen mening. Det er ikke et fagligt argument at sige, at barnet skal flytte, fordi det har brug for flere fritidsinteresser,” siger Jørgen Uhrskov.

For Mads lød kommunens begrundelse, at han ikke er kommet i gang med et skoleforløb endnu, og at der har været samarbejdsproblemer med børnenes mor og kommunen. Disse ting gjorde samlet, at kommunen mente, det var nødvendigt at flytte ham akut.

”Især det med skolen viser, hvor lidt hensyn og forståelse forvaltningen har for de her børns udfordringer. Anbefalingerne fra vores psykolog går netop på at udsætte hans skolestart et år eller to. Det står klart og tydeligt i hans papirer,” siger Jørgen Uhrskov.

Afstumpede mennesker

Da Mads’ far ikke ville give sit samtykke til flytningen, tog det kommunen lidt tid at få forarbejdet på plads. Men så handlede de til gengæld også − uden hverken at fortælle ham eller opholdsstedet, at den endelige afgørelse var truffet og ville blive gennemført med det samme. 

”Det var klart, at jeg ikke ville give kommunen lov til bare sådan at flytte min søn. At flytte ham fra sine trygge rammer på den måde var jo et rent overgreb, når han trivedes så godt, hvor han var,” siger Mads’ far, Jan Christensen.

Hverken han eller Jørgen tvivler på, at det i bund og grund var Syddjurs Kommunes pressede økonomi, der var årsagen til flytningen. De påpeger, at hvis besparelserne skulle nå at kunne mærkes i år, var kommunen nødt til at handle hurtigt, og det levnede ikke plads til smålige hensyn til børnenes tarv.

Direktør for Familieafdelingen i Syddjurs Kommune Søren Valbak bekræfter, at behovet for besparelser har fået forvaltningen til at gennemgå stort set alle kommunens anbringelsessager for at se, hvor der kunne laves ændringer. 

”Vi har kunnet ændre nogle sager fra de meget tunge anbringelser økonomisk set til nogle lettere. Men det var nogle af de sager, hvor der sandsynligvis ville være blevet lavet ændringer i forbindelse med den løbende genvurdering. Og jeg tror faktisk, der er nogle, som vil mene, at vi godt kunne have taget noget hårdere fat og gjort nogle flere af vores anbringelser billigere,” siger Søren Valbak.

Jørgen Uhrskov har kun hovedrysten tilovers for den forklaring. Han er fortsat dybt rystet og påvirket af den  behandling, de to drenge fik. Den slags er værst for børnene, men det går også ud over de mennesker, der er omkring dem.

”Man ødelægger jo ikke kun de børn, der bliver flyttet rundt med på den her måde. Man afstumper også alle de anbringelsessteder, hvor de ellers kunne have en ordentlig og helhjertet tilknytning,” siger Jørgen Uhrskov. :

Mads og Kenneth er opdigtede navne. Deres rigtige navne er redaktionen bekendt. Syddjurs Kommune er blevet forelagt kritikken, men ville ikke kommentere på den konkrete sag.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet