analyse Efter konflikten

Politikerne har alt for længe svigtet folkeskolen. Der er derfor al mulig grund til at rose KL og regeringen for at tage hånd om de store problemer, det danske uddannelsessystem lider under.  Og så må man rose regeringen for at besidde det fornødne mod til at lancere et indgreb få dage før den 1. maj!

Folkeskolens problemer rækker langt videre end spørgsmålet om lærernes arbejdstid, hvor det burde være indlysende for de fleste, at der ikke i offentligheden er den store forståelse for for eksempel ældre læreres  deltidslignende ansættelse til uændret løn. Med indgrebet udfases de rettigheder langsomt.

Det er uholdbart, hvis enkelte offentligt ansatte faggrupper får tilranet sig vilkår, som der ikke er den store forståelse for i resten af samfundet. Specielt ikke, hvis omverdenen har en oplevelse af, at det leverede ikke altid er i top. Og her har skolesystemet en stor udfordring. For selvom de dygtigste elever er i verdensklasse, er der stadig en stor gruppe, der forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter.

Efter konflikten står skolernes ledelse med en kæmpe udfordring. Folkeskolen skal (igen) være stedet, hvor den altovervejende del af befolkningen med glæde sender deres børn hen. Med rette har offentligheden ofte kunnet sætte spørgsmålstegn ved enkelte læreres dygtighed.  Det er nidkært blevet udnyttet politisk. Og det er et kæmpe problem i et fag, der er så synligt, som lærergerningen selvsagt er. Læreren med det dårlige renommé belaster hele faget. Det kan i værste fald betyde, at dygtige lærere forlader arbejdspladsen for at undgå, at deres faglighed belastes af kollegaen, der nok aldrig skulle have været lærer.

Efter konflikten står folkeskolen med en kæmpe udfordring. Tilliden mellem politikere, lærere og befolkning skal genskabes. Her er der behov for mere end bare en tillidsreform. Der er særlig behov for konkrete ledelsesmæssige værktøjer til skolelederne. Og så ville det helt sikkert være på sin plads, hvis de mere populistiske politikere dæmpede sig lidt ned, imens folkeskolen igen kommer på skinner.

Og mon så ikke en eller anden er blevet opmærksom på, at der er andre faggrupper i det offentlige, hvor der bør kigges på sammenhængen mellem effektivitet og pris?