Aktører kritiserer nye regler for repatriering

Regeringen har samlet flertal for, at kommunerne skal medvirke til flere repatrieringer, selv om KL er imod loven. Slå koldt vand i blodet, siger Dansk Folkeparti. 

repatriering

Af Morten Okkels | [email protected]

Når et borgerligt flertal efter alt at dømme stemmer de nye regler for repatriering igennem på fredag, sker det med protester fra KL. Problemet er ikke mindst de 25.000 kroner i ’resultatbonus’, som en kommune vil modtage, når en borger vælger at forlade landet med penge i hånden.

”Rent finansieringsmæssigt forekommer det som en meget underlig model. Alle kommuner får en opgave med at vejlede folk i det her. Så kunne man betale dem ligesom andre gange, hvor staten lægger opgaver ud til kommunerne. Men her er det kun de kommuner, hvor der tilfældigvis er nogen, der vender hjem, der bliver belønnet, på bekostning af de andre,” siger Birger Mortensen, chefkonsulent i KL. For eksempel vil en kommune med mange bosniere eller tyrkere, der i særlig grad bruger ordningen, få særlig fordel af den nye ordning på bekostning af andre. 

Kommuner får også pligt til løbende at oplyse borgerne om retten til repatriering i integrations- og beskæftigelsesforløb. Desuden omfatter reglerne nu folk uden vestligt statsborgerskab, der ankom før udlændingeloven i 1983.

Rolig nu

DF’s integrationsordfører opfordrer til, at KL viser besindighed. 

”Det er jo svært at spå om, hvem og hvor mange vil benytte sig af de nye regler. Jeg synes, det er tidligt at begynde at vurdere, men hvis KL ønsker nye fordelingsnøgler, er de da velkomne til at bringe et forslag på banen,” siger Martin Henriksen.

Liberal Alliance sikrer flertallet til gengæld for lempelser for asylbørn, men indrømmer blankt, at de nye regler vil øge bureaukratiet. Optimismen blomstrer dog hos DF:

”Sidste gang vi ændrede på reglerne for repatriering, var der flere, der tog imod initiativet. Der var borgere i løbende kontakt med det offentlige, som nu ikke er det længere. Set på den måde bliver det her initiativ dermed til afbureaukratisering på sigt, ligesom de offentlige udgifter set under ét bliver mindre,” mener Martin Henriksen.

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet