Billede

Akademikere skubbes til landdistrikter for at skabe vækst og innovation

Vækstpiloter skal skabe udvikling i virksomheder i landdistrikter. Men den slags støtteordninger er kun nødvendige, så længe man ikke placerer uddannelser i udkanten, lyder det fra ekspert.

vækst

Af Astrid Skov Andersen | [email protected]

Lige nu står Vildkatten stille, og Vovseland er tomt, mens Sommerland Sjælland forbereder sig på sæsonstarten i maj. Men der er liv i kulissen i den øde forlystelsespark. Familievirksomheden i Odsherred har fået tilskud fra Innovationsfonden til at ansætte en landdistriktsvækstpilot. Under støtteordningen kan små og mellemstore virksomheder i landdistrikter søge løntilskud til en højtuddannet medarbejder for at skubbe virksomheder til at tage nye medarbejdertyper ind eller satse på nye udviklingsprojekter. Siden 1. februar har Sommerland Sjælland haft en højtuddannet vækstpilot ansat til at udvikle et uddannelsesforløb til forlystelsesparkens sommerværter. Sommerlandets ejer Mette Dyvekær fik anbefalet ordningen gennem Væksthus Sjælland.

– Vi anede ikke, at der var sådan en ordning, men det passer så godt til os, for vi ville ikke have råd til at ansætte Natasja uden tilskud, fortæller Mette Dyvekær.

Natasja Jarshøj på 25 år blev færdiguddannet indenfor Leisure Management på University College Sjælland i 2015 og er netop startet som Sommerland Sjællands landdistriktsvækstpilot. I alt er 30 vækstpiloter startet i små og mellemstore virksomheder i Danmarks landdistrikter, siden ordningen blev skudt i gang i 2016.

”Hvis man lagde nogle uddannelsesinstitutioner i landdistrikterne, var der måske ikke så stort et behov for støtteordninger.”

En analyse lavet af Epinion for DJØF og Akademikernes A-Kasse i januar 2017 viser, at en virksomhed, der ansætter sin første akademiker, efter tre år i gennemsnit vil have 4,5 flere ansatte end virksomheder uden akademikere. Den konklusion nikker professor på CBS, Niels Westergård-Nielsen, genkendende til. Udover at virksomhederne vil vokse, kan højtuddannede ansatte også medvirke til virksomheders overlevelse.

– Halvdelen af nystartede virksomheder dør, før de fylder syv år. Og vi ved, at jo bedre uddannet de er i virksomheden, jo større er chancen for, at de overlever, fortæller han og tilføjer:

– Hvis den lille virksomhed er en hundeklipper, er det ligegyldigt. Det skal være virksomheder, hvor det giver mening at ansætte medarbejdere med lang videregående uddannelse, og det er virksomheder, hvor der er en forretningsplan og et produkt, der skal sælges, siger han.

Flere akademikere, tak!

Sommerland Sjælland har otte helårsmedarbejdere med korte eller mellemlange uddannelser og derudover en stor gruppe sæsonmedarbejdere, der typisk er studerende eller seniorer. De sidste fem år har hver gæst brugt den samme portion penge i forlystelsesparken, selvom der er lavet forskellige tiltag for at øge salget. Og det er her, vækstpilotens træning af sommerværter skal kunne ses på bundlinjen.

– Vi har ikke været skarpe nok til at løfte træningen af vores medarbejdere i forhold til service og salg. Vores mål er, at hver gæst i gennemsnit skal bruge fem procent mere, når de er her, fortæller Mette Dyvekær.

– Det ville gøre det lettere at investere i nye forlystelser. Hvis vi får flere gæster og større økonomi, kan det føre til nye behov, og jeg kunne godt forestille mig, at vi fik brug for at ansætte flere akademikere eksempelvis indenfor markedsføring, siger hun.

”Hvis vi får flere gæster og større økonomi, kan det føre til nye behov, og jeg kunne godt forestille mig, at vi fik brug for at ansætte flere akademikere eksempelvis inden for markedsføring.”

Virksomheden Life-Partners ligger i Padborg og udvikler IT-løsninger til sundheds- og plejebranchen, og de fik i november 2016 en vækstpilot ansat. Med Innovationsfondens støtte i ryggen lykkedes det at rekruttere den helt rigtige softwareingeniør fra Aarhus. Og direktør i Life-Partners Lars Jessen tror ikke, at det var sket uden vækstpilotordningen.

– I Aarhus kunne han få måske 10.000 mere i løn, end han kan hernede. Vi havde ikke kunnet nærme os lønforventningerne, hvis ikke det var for den her mulighed. Landdistrikter har behov for den slags støtte, fordi det kan være svært at trække højtspecialiserede ansatte herned, siger Lars Jessen, der har ansat en landdistriktsvækstpilot i en etårig stilling, som han håber kan blive til en ordinær ansættelse efterfølgende.

Uddannelse giver grobund

Støtten til landdistriktsvækstpiloter udspringer af Venstre-regeringens aftale med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om “Vækst og udvikling i hele Danmark.” Aftalen indebærer, at der fra 2016-2019 årlig bliver afsat 10 millioner kroner til at støtte innovative udviklingsprojekter i mindre landdistriktsvirksomheder. Virksomheder i 56 kommuner kan søge om at få 150.000 kroner til etårige projektstillinger eller 300.000 til toårige stillinger. Vækstpiloterne og udviklingsprojekterne har til formål at skabe grobund for nye job i lokalområdet.

Annette Thuesen, der er lektor på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet, har beskæftiget sig med landdistriktsudvikling de sidste 15 år, og hun oplever, at rekruttering af højtuddannet arbejdskraft fylder meget i strategier og politikker for udvikling af landdistrikter.

– Men det handler også om, at der er en masse unge mennesker, der har taget lange uddannelser i de store byer og måske har svært ved at få deres første job, og så kan det her være med til at give dem mod på at vende tilbage til for eksempel deres opvækstområde i et landdistrikt, siger hun.

Annette Thuesen ser placeringen af uddannelsesinstitutioner som et centralt værktøj i bestræbelserne på at lokke nyuddannede til job udenfor de store byer.

– Hvis man lagde nogle uddannelsesinstitutioner i landdistrikterne, var der måske ikke så stort et behov for støtteordninger. Men så længe uddannelsesinstitutionerne ligger i de store byer, kan der være brug for den her slags ordninger, der kan få unge til at tage chancen og tage et job i et landdistrikt, siger Annette Thuesen, der i lige så høj grad ser ordningen som et tilbud til nyuddannede unge som til virksomheder i landdistrikter.

– Landdistriktsvækstpiloter kan være med til at booste fortællingen om, at man også med en længerevarende uddannelse kan få et job i et landdistrikt og om, at hvis man kommer ud i en virksomhed udenfor storbyerne, får man måske mere indflydelse, end man ellers ville få i en anden virksomhed, siger hun.

Sommerland Sjællands nye landdistriktsvækstpilot, Natasja Jarshøj, er opvokset i Odsherred, hvor hun som helt ung havde fritidsjob i forlystelsesparken. Hun flyttede ind til København for at tage sin uddannelse, men selvom adressen stadig er i storbyen, er det ikke en helt fjern tanke på et tidspunkt at rykke tilbage til rødderne på Nordvestsjælland.

Om landdistriktsvækstpiloter

  • Mindre virksomheder i landdistrikter kan søge tilskud til at ansætte en højtuddannet medarbejder til et innovationsprojekt.
  • Der er afsat 40 millioner kroner over fire år.
  • Virksomheder i 56 kommuner kan søge tilskud på 150.000 kroner i ét år eller 300.000 kroner i to år.
  • Innovationsfonden vurderer ansøgningerne og fordeler midlerne.
  • Vækstpiloten skal have en uddannelsesprofil, der adskiller sig væsentligt fra virksomhedens eksisterende profiler.
  • Målet er at mindske virksomhedernes risiko ved at satse på nye udviklingstiltag samt at skabe nye arbejdspladser i lokalområdet.
  • Puljen for 2017 er fordelt, og der vil først blive åbnet for nye ansøgninger i 2018.

Land & by

Tilmeld dig nyhedsbrevet