Billede
KL-formand Martin Damm (V) er på vej ind i de ‘historisk hårde forhandlinger’ med regeringen om næste års økonomi i kommunerne. Det bliver en slåskamp om omprioriteringsbidrag og anlægsinvesteringer, forudser han - men formanden vil ikke true med at forlade forhandlingsbordet. Foto: Polfoto

Aftale eller kaos

Slaget om kommunernes økonomi i 2017 har haft et barsk forspil og ligner en storpolitisk gyser. Men er det overhovedet en mulighed for KL at forlade forhandlingsbordet?

forhandlinger

Af Morten Munkholm | [email protected]

Mens landets borgmestre samledes i lobbyen for at drikke kaffe og udveksle ideer ved kommunernes topmøde i marts, trak det Christiansborgvante medieopbud hen til fem ordførere fra rød blok, der efter otte måneders tovtrækkeri nu stillede op i samlet flok foran kameraerne.

- I den situation, der er lige nu, hvor der er et flertal i Folketinget for et omprioriteringsbidrag, så er det klart, at vi vælger en plan B. Det er derfor, vi har fremsat et beslutningsforslag for at presse Dansk Folkeparti - for at pengene føres 100 procent tilbage til kommunerne, fortalte finansordfører Benny Engelbrecht (S).

Et par timer senere stillede statsministeren op og fortalte, at offentlig minusvækst ikke var regeringens plan, og en uge senere blev det vedtaget, at alle pengene fra et omprioriteringsbidrag skal gå tilbage til kommunerne i 2017. Det landspolitiske sværdslag var slut. Regeringen fandt flertal for DF’s økonomiske politik. Og taberen ser ud til at blive de kommunalpolitikere, der nu i økonomiforhandlingerne ikke bare skal kæmpe for at få flere penge, men også skal kæmpe for råderetten over pengene.

Det er det scenarie, der møder KL-formand Martin Damm (V), når han inden længe møder op i Finansministeriets Røde Bygning for at starte sværdslaget om næste års økonomi.

- Forbandelsen ved omprioriteringsbidraget er jo, at vi skal til at være glade, hvis vi får lov til at få nogle af vores egne penge. Det kommer til at lyde, som om vi så har fået noget, men de færreste sætter spørgsmålstegn ved, hvad vi først har fået taget, fortæller han og lægger op til den slåskamp, der kommer om både omprioritering og udgifter til flygtninge og anlæg.

- Samtidig med, at man i Finansministeriet har opbygget en illusion om, at man kunne skære i vores samlede økonomi, har vi fået en kæmpestor ikke-finansieret opgave i form af flygtningene smidt oveni hatten. Vi er altså presset på to fronter, lyder det.

Historisk hårdt

Lige siden årsskiftet er der blevet varmet op til dette års ‘historisk hårde’ forhandlinger, som Martin Damm selv har døbt dem. KL lagde et ildevarslende regnestykke på bordet op til Kommunaløkonomisk Forum i januar og blev beskyldt for at jamre af finansministeren ved samme lejlighed. Tonen har været hård, for oppositionen står sammen med kommunerne fast på, at der er brug for flere penge - finansministeren slår gang på gang fast, at han ikke har nogen at give af. At det ligefrem er en utopi.

- Der findes altså ikke den fromme verden, hvor man kan sige, at uanset om økonomien går op eller ned, har vi bare de samme penge. Det beklager jeg, men sådan er det desværre, kendsgerningerne er, fortalte Claus Hjort Frederiksen (V) i marts på Folketingets talerstol.

Få dage efter fandt han dog i topartsaftalen en milliard kroner mere til flygtningeudfordringen i kommunerne. Og der vil komme flere af den slags indrømmelser på bordet ved de kommende forhandlinger, mener KL’s formand.

Finansministerens egne tal viser nemlig, at der er brug for en offentlig vækst på 0,8 procent for at holde det nuværende velfærdsniveau i de kommende år.

- Topartsaftalen handlede om kommunernes umiddelbare omkostninger til flygtningene - altså boliger og tilskud. Nu har vi fået et mere reelt billede af, hvad det også demografisk betyder, at vi får så mange nye mennesker ind i Danmark. Det er hele trækket på serviceudgifter i børnehaver, skoler, tandpleje og hvad der ellers følger med, vi nu skal til at diskutere, siger Martin Damm og påpeger, at de kommunale regnskabstal netop har vist, at næsten halvdelen af kommunerne faktisk overskred deres servicebudget i 2015 - allerede før flygtningestrømmen for alvor tynger kommunerne.

- Der er altså en opdrift i udgifterne i de her år. Flygtningene er det mest iøjenfaldende, men også indenfor det specialiserede socialområde er der et voldsomt pres på udgifterne, siger KL’s formand.

Rødt flertal?

Længe så det ud til, at KL havde en reel mulighed for at få droppet omprioriteringsbidraget ved at forlade økonomiforhandlingerne. Med den manøvre vil aftalen skulle indgås på Christiansborg, hvor der ser ud til at være flertal for mere velfærd de kommende år. I Kommunen har Kristian Thulesen Dahl dog gjort det klart, at selvom DF går ind for flere penge til velfærd, så går de også ind for at bevare omprioriteringsbidraget, hvis kommunerne forlader forhandlingsbordet. Og selvom det lægger et vis forhandlingspres på regeringen, at de ikke har flertal for deres økonomiske politik, så mener Martin Damm ikke, at man skal gå efter at trække i nødbremsen fra start.

- Det er ikke noget, vi skal sidde og true med. Vi skal have en forhandling, og der tror jeg, alle erkender, at vi er voldsomt udfordrede på servicerammen næste år, siger han.

I sidste ende er det KL’s bestyrelse, der skal sige god for det, forhandlerne har fundet frem til i Finansministeriet. Og her har Enhedslisten gjort en dyd ud af at forklare, at de røde partier selv kan tage sagen i egen hånd.

- Det er jo faktisk sådan, at der udover nogle meget kritiske borgerlige borgmestre i KL’s bestyrelse også er et rødt flertal. Ni ud af de 17 medlemmer i KL’s bestyrelse, som skal ende med at tage stilling til aftalen, kommer fra de partier, som står her og er imod omprioriteringsbidraget, lød det fra kommunalordfører Rune Lund ved KL-topmødet tilbage i marts.

Han tæller vel at mærke De Radikale med som et rødt parti, når han gør bestyrelsens position op. Men deres opposition til omprioriteringsbidraget har også været næsten skarpere end Socialdemokraternes.

- Det er en dybt principiel sag. Det, regeringen tvinger kommunerne til, er jo at lave besparelser, så finansministeren kan sidde bagefter og dele glade julegaver ud sammen med Dansk Folkeparti. Det er ikke rimeligt, og det er et overgreb på det kommunale selvstyre, lød det fra finansordfører Martin Lidegaard i marts.

Men hans partifælle i KL’s bestyrelse, Anna Mee Allerslev, har ingen kommentarer til, hvordan hun har tænkt sig at agere på partiets vegne, hvis der skulle tegne sig et rødt flertal imod en aftale i bestyrelsen.

Martin Damm kalder det også fuldstændig misforstået at spekulere i, da han anser bestyrelsen for at være politisk farveblind.

- Vi laver kun aftaler, som der er bred enighed om og et meget stort flertal for. Det er altså politisk afbalanceret, siger han.

Den svage part

I sensommeren løb KL-toppen ind i noget af et stormvejr, da det udadtil begyndte at hedde sig, at man havde nikket ja til at få omprioriteringsbidraget med i økonomiaftalen. Det fastholder Martin Damm fortsat, at man ikke gjorde – det blev dikteret. Men forløbet har vist ham, at der var brug for mere inddragelse af KL’s medlemmer i forhandlingerne. Derfor er der afholdt seks regionale møder i marts for at sikre så meget sync mellem baglandet og toppen som muligt.

- Når bestyrelsen til sidst skal træffe beslutning om, hvorvidt det er værd at indgå aftale eller ej, så ved de også, hvad der er indgået i vores overvejelser forinden, siger Martin Damm.

Umiddelbart har han samtidig svært ved at se logikken i at stemme en aftale ned på grund af omprioriteringsbidraget. Budgetloven med de sænkede udgiftslofter er nemlig allerede vedtaget af et flertal i Folketinget.

- Hvis vi ikke har en aftale med regeringen, så vil det altså være dem, der gælder. Hvis vi går fra forhandlingsbordet, eller KL’s bestyrelse stemmer en aftale ned, så får vi taget alle 2,4 milliarder fra os i 2017, fastslår KL’s formand.

Finansminister Claus Hjort Frederiksen virkede da også rimelig sikker i sin sag, da han i marts havde fået landet en aftale med Dansk Folkeparti om omprioriteringsbidraget.

- Hvis partierne i den røde blok ønsker indflydelse på fordelingen af pengene, så må de jo deltage konstruktivt i finanslovsforhandlingerne i efteråret, og det vil jeg gerne opfordre dem til, sagde han fra Folketingets talerstol.

Muligheden for at bringe regeringen i mindretal virker til at være forduftet, og Martin Damm vil bide sig fast i bordkanten hos finansministeren og forsøge at lande en aftale, hvor KL får så meget medindflydelse på pengene som muligt.

- Det vil hele KL’s bestyrelse, siger han og påpeger, at hans tiltro til, at politikerne på Christiansborg skulle gøre de økonomiske vilkår bedre for kommunerne, ligger på et meget lille sted.

- Jeg er ikke imponeret af, hvad der foregår i Folketinget, så det vil være noget af en lottokupon at overlade til dem, hvad der skal ske med kommunernes økonomi, siger Martin Damm.

[intense_content_box icon="money" background="#EEF4F6" border_size="5px" border_style="solid"]

Omprioriteringsbidraget

[intense_animated type="fadeInLeft" delay="0"]

damm2

Damms side

Der skal gøres et eller andet ved nedprioriteringsbidraget, som KL-formanden selv døbte det i marts. Truslen mod Claus Hjort skulle være, at KL kunne forlade forhandlingsbordet og bringe regeringen i mindretal. Men Kristian Thulesen Dahl har i Kommunen allerede gjort det klart, at han går ind for at bevare omprioriteringsbidraget – også selvom KL skulle forlade forhandlingerne.

Det ser derfor svært ud, så det kan godt ske, at man må leve med lidt omprioritering for så til gengæld at bevare finansieringstilskuddet, skaffe en god serviceramme og få en bedre flygtningeøkonomi.

[/intense_animated]
[intense_hr]
[intense_animated type="fadeInRight" delay="0"]

hjort2

Hjorts side

Finansministeren har bragt sig i en yderst gunstig position i forhold til at bevare det omdiskuterede budgettrick. Godt nok har han ikke flertal for at bruge det til at skære ned på kommunerne, men han har fået flertal for at bruge det til at skaffe finansiering til sin finanslov. Ved at give Dansk Folkeparti en udligningsmilliard eller to til efteråret kan han nemmere afbalancere en finanslov med dem på den ene side og Liberal Alliance og De Konservative på den anden.

Spørgsmålet er dog, om de to sidstnævnte partier kan leve med, at man henter penge fra deres vælgerbase i Nordsjælland for at omfordele dem ud til Dansk Folkepartis vælgerbase i de svagest stillede kommuner.

[/intense_animated]
[/intense_content_box]

[intense_content_box icon="building" background="#EEF4F6" border_size="5px" border_style="solid"]

Anlægsudgifter

[intense_animated type="fadeInLeft" delay="0"]

damm2

Damms side

Allerede sidste år blev anlægsrammen strammet op, så den i aftalen for i år lyder på 16,6 milliarder kroner i stedet for som i 2015 17,5 milliarder. Kommunernes regnskaber for 2015 har netop vist, at de samlet brugte en milliard mere end budgetteret på anlæg, så derfor vil en yderligere opbremsning nok blive hård at gennemføre - ikke mindst i lyset af de boliger og andre offentlige faciliteter, der fortsat skal bygges og renoveres til flygtningestrømmen.

[/intense_animated]
[intense_hr]
[intense_animated type="fadeInRight" delay="0"]

hjort2

Hjorts side

Efterårets kasseeftersyn viste, at udgifterne til de kommende års planlagte offentlige anlægsinvesteringer er højere end hidtil forudsat. I 2017 mangler der ifølge kasseeftersynet fire milliarder, mens der i 2018 skal findes 1-2 milliarder.

Formår Claus Hjort Frederiksen ikke at holde et stramt kommunalt anlægsniveau, skal han ud og finde pengene på for eksempel Femern-forbindelsen eller supersygehusene, hvor der i forvejen mangler køkkener.

[/intense_animated]
[/intense_content_box]

[intense_content_box icon="life-bouy" size="2" background="#EEF4F6" border_size="5px" border_style="solid"]

Flygtningesituationen

[intense_animated type="fadeInLeft" delay="0"]

damm2

Damms side

Det lykkedes KL at få en milliard mere i år ved to-parten, og nu viser Finansministeriets egne tal, at nulvækst er et fuldstændig usandsynligt scenarie frem mod 2020. Derfor står Martin Damm stærkt i forhold til at få både en serviceramme, en anlægsramme og nogle særtilskud, der holder bedre trit med udviklingen, end de gjorde i år.

Samtidig kan han med fordel forsøge at få rykket lidt på de hårde sanktioner i budgetloven, da en ekstraordinær situation som flygtningestrømmen er yderst svær at forudse.

[/intense_animated]
[intense_hr]
[intense_animated type="fadeInRight" delay="0"]

hjort2

Hjorts side

Finansministerens egne tal viser, at efterspørgslen efter velfærd vil stige kraftigt frem mod 2020. Det såkaldte demografiske træk er opjusteret fra 0,5 til 0,8 procent på grund af flygtningene, og det presser Claus Hjorts økonomiske råderum gevaldigt.

Jo mere han kan skrabe sammen og forpligte kommunerne til at hjælpe med effektiviseringer, jo lysere ser det ud for regeringens 2025-plan og til efterårets hårde Christiansborg-forhandlinger.
[/intense_animated]
[/intense_content_box]

Økonomi

Tilmeld dig nyhedsbrevet