Afgift på arbejdsskader giver millionregninger

Fra næste år rammes kommunerne af nye afgifter på arbejdsskader, der samlet vil koste omkring 100 millioner kroner. Den forebyggende effekt er tvivlsom, mener KL.

arbejdsmiljø

Af Sine Riis Lund | [email protected]

Pludselige løfteskader og forstrækninger er blandt de arbejdsskader, som en ny afgift skal være med til at modvirke. Arbejdsskadeafgiften pålægges fra næste år offentlige og private arbejdspladser og håbet er, at afgiften vil øge arbejdsgivernes incitament til at forbedre arbejdsmiljøet.

KL tvivler dog på afgiftens effekt: ”Vi er selvfølgelig ikke modstandere af, at alle arbejdsgivere skal gøre alt, hvad de kan, for at forebygge ulykker og sygdom. Vi tvivler bare på den forebyggende effekt ved denne her afgift,” siger chefkonsulent Preben Meier Pedersen.

Afgiften er knyttet op på udgiften til arbejdsskader, og afgiftens størrelse vil derfor også falde i takt med, at arbejdsgiverne reducerer antallet og omfanget af arbejdsskader.

Afhængig af andre

Problemet er imidlertid, ifølge KL, at der kun er en meget indirekte kobling til den enkelte arbejdsplads eller virksomhed, fordi afgiftens størrelse er afhængig af udviklingen inden for en hel branchegruppe.

”Så den enkelte kommune kan ikke ved sine egne handlinger påvirke størrelsen af afgiften, fordi de er lige så afhængige af, hvad alle andre gør inden for de her branchegrupper,” siger Preben Meier Pedersen.

Årsagen hertil er dog simpel, forklarer Skatteministeriet.

”Man har ingen valide data på virksomhedsniveau, og derfor er man nødt til at lave det på branchegruppeniveau,” fortæller kontorchef Susanne Reinholdt, og fortsætter:

”Vores holdning er, at det har en vis effekt, når hele branchen har en mulighed for at få bragt afgiften ned.”

Regeringen er dog også på vej med andre tiltag, der skal forbedre arbejdsmiljøet. De vil nedsætte et udvalgsarbejde, der skal afdække mulighederne for at iværksætte andre økonomiske incitamenter til at forebygge arbejdsskader og forbedre arbejdsmiljøet. Herunder se på en mulig belønningsordning.

Koster dyrt

KL skønner, at kommunerne vil få udgifter på omkring 100 millioner kroner. Det er dog et foreløbigt skøn ud fra de oplysninger, som KL har kunnet få fra lovforslaget. Her lægger Skatteministeriet op til, at kommuner og regioner samlet kommer til at betale 120 millioner kroner i 2013. KL har bedt Skatteministeriet om en mere præcis beregning for kommunerne.

Allerede tilbage i marts måned i år konstaterede KL i et høringssvar, at en udgift i denne størrelsesorden ikke kan undgå at få negative konsekvenser for kommunernes økonomi, medmindre der kommer en kompensation. Det har Skatteministeriet dog ikke lagt op til.

Af lovforslaget fremgår det da også, at det samlede provenu på 300 millioner kroner fra alle landets arbejdsgivere foruden at forbedre arbejdsmiljøet skal bidrage til at finansiere en række tiltag i finansloven.

Arbejdsmarked

Social & sundhed

Tilmeld dig nyhedsbrevet