Affaldsselskabers kommunikation halter

Priserne stiger, og reglerne ændres uden en god forklaring. Det er et stort problem, at vi ikke forstår, hvad vi betaler for, mener ekspert

affald

Af Thea Storm Pedersen | [email protected]

I København undrer det vicevært André Nielsen, at det pludselig er blevet markant dyrere at få tømt ejendommens containere. Fra at betale 138.000 kr. om året, steg udgiften for at få hentet affald til 270.000 kr.. Han har spurgt kommunen. Og ministeriet. Og borgmesteren. Og han forstår stadig ikke helt, hvorfor:

- Hver gang har jeg fået sådan nogle ikke-svar. Jeg vil bare gerne vide, hvem der får de penge, som vi betaler mere nu? Er det vognmanden eller kommunen, der scorer ekstrabeløbet? Jeg kan ikke få et svar på det – og jeg synes jo, det ville være ret interessant at vide, siger han.
dk-teknik skrev i sidste uge om, hvorfor det nye affaldssystem i København kan spænde ben for at øge andelen af affald, der sorteres til genbrug.

André Nielsen er ikke alene om at kritisere affaldsselskaber for ikke at gå helt rent igennem med budskaber til borgerne.

- Affaldsselskaberne er generelt ikke særligt dygtige til at formidle, hvilken værdi de reelt skaber. Hele affaldssystemet er som en stor black box, og hjemme i stuerne forstår man ikke, hvad der sker og hvorfor, siger Laila Pawlak, som er stifter af virksomheden DARE2, som bl.a. hjælper kommuner med at kommunikere bedre til borgerne. Hun fortsætter:

- Når vi oplever en serviceforringelse eller en prisstigning, så er det allervigtigste, at vi forstår, hvorfor det sker. Det handler om at skabe såkaldte feedback loops, som forklarer årsagen til, at noget ændrer sig.

De skal klædes på
I Københavns Kommune kan områdechefen for affald Merete Kristoffersen godt forstå, at det nye system ikke har fået den bedste modtagelse rundt om i de københavnske boligforeninger.
- Det er fordi, det i sig selv er meget svært at forstå. Mentalt har folk selvfølgelig svært ved at se, hvorfor man skal betale mere for den samme ydelse, end man tidligere har gjort. Så selv om vi har forsøgt, er det virkelig en svær sammenhæng at kommunikere ud, siger Merete Kristoffersen.  
Problemet med manglende eller uigennemsigtig kommunikation er, at mange borgere mister motivationen. Og det ramler direkte sammen med kommunernes planer om, at gøre affaldshåndteringen mere bæredygtig med en større genanvendelighedsprocent.

- Det er jo alt for ærgerligt, hvis dem, som kan gøre hele forskellen og har meget indflydelse i det daglige, som fx viceværterne, bliver demotiverede og ikke længere kan se meningen med det hele – og derved heller ikke kan formidle videre til andre. De skal klædes på, så de bliver i stand til at klare sig godt, siger Laila Pawlak.

Løft på låget
Det er ikke kun den generelle, overordnede kommunikation, der halter. Merete Kristoffersen har oplevet, at selv direkte kommunikation med viceværter fra forskellige ejendomme ikke har ført til en bedre forståelse af de ændrede regler.

- Jeg vil bestemt ikke afvise, at vi kan blive meget bedre: Det er ikke fordi, vi ikke tænker kommunikation ind, men vi kunne sikkert blive meget bedre til også at kommunikere de svære ting ud, siger Merete Kristoffersen.

Laila Pawlak ser det som en af kommunens vigtigste opgaver som minimum at evne at forklare, hvorfor en ordning pludselig koster mere.

- Man kunne afhjælpe den frustration, mange sidder med, ved bare at løfte på låget af den store black box. Og det er en opgave, som rigtig mange virksomheder – både private og måske i særdeleshed offentlige – har: De skal kunne forklare os, hvad der sker.  

  

Fakta
Årsagen til afgiftsstigningen i André Nielsens ejendom er, at kommunen på grund af et nyt affaldsdirektiv er blevet nødsaget til at indføre faste afregningsmodeller.
Tidligere var der en ’rabat’ forbundet med, hvis man kunne få nedbragt mængden af dagrenovation og i stedet flytte mere affald over i genbrugscontainerne.

Men den faste pris gør nu, at der ikke længere er en økonomisk gulerod, hvis man i en ejendom er god til at sortere: Alle beboelseslejligheder skal betale det samme beløb, mens regningen differentierer for forskellige erhverv.

Enhedsprisen er beregnet ud fra en gennemsnitlig affaldsproduktion på 125 liter pr. lejlighed, og det betyder, at lige meget om man producerer 250 eller 55 liter affald, er prisen nu den samme for alle.
Det har medført en dyrere regning for dem, der ellers har nedbagt mængden af dagrenovation og i stedet skruet op for genanvendelsen, mens dem, der producerer mere end de gennemsnitlige 125 liter, nu skal betale mindre.   

Kommunikation

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet