Affaldssektor ved en korsvej

Hvis affald skal blive fremtidens ressource, står kommunerne over for afgørende strategiske beslutninger i de kommende år. I første omgang handler det om sortering. 

genbrug

Af Kim Rosenkilde Nielsen | [email protected]

Det var ikke kun et lokalt anliggende, da Københavns Borgerrepræsentation i sidste uge diskuterede lånegaran­tier til Amagerforbrænd­ingens store opgraderingsplaner. Sagen er symptomatisk for det limbo, hvor hele affaldssektoren befinder sig i disse år.

Miljøminister Ida Auken (SF) er på vej med de kommende års nationale affaldsstrategi, som hun har omdøbt til en ’ressourcestrategi’. For i en fremtid med stadig større konkurrence om stadig mere begrænsede ressourcer ses genanvendelse af affald som et vigtigt redskab til at sikre de ressourcer, vi har brug for.

”Vi står nu lige foran kors­vejen og skal til at beslutte, om vi skal gå den ene eller den anden vej. Og der er ingen tvivl om, at de politiske visioner om, at vi skal skabe et ægte ressourcesamfund og få ressourcerne til at køre i kredsløb, utvivlsomt er rigtige. Der er bare så frygtelig mange ting, der skal til for at få de ting til at gå op i en højere enhed,” siger Jacob Hartvig Simonsen, direktør for sammenslutningen af en række kommunale affaldsselskaber, RenoSam.

Debatten om Amagerforbrændingen har netop handlet om, hvorvidt det giver mening at lade anlægget anlægge en stor forbrændingskapacitet, hvis vi bevæger os på vej mod et samfund, hvor en stadig mindre del af affaldet skal forbrændes. 

Det mener man bestemt ikke hos Det Økologiske Råd. Her forsøger man i stedet at presse ambitionerne om sortering og genanvendelse af affald op, hvilket ser ud til at blive en særligt presserende opgave for kommunerne at finde ud af, hvordan de vil gøre i praksis.

”Kildesortering er klart det første punkt, hvor kommunerne kommer til at stå med en vigtig opgave. På trods af de dårlige historier fra blandt andet Aarhus og Helsingør, som vi hørte for en del år ­siden, har vi nu efterhånden mange gode erfaringer med, at det kan lade sig gøre,” siger rådets sekretariatsleder, Christian Ege.

Plastik eller ej

RenoSam forholder sig tilbageholdende til, hvor omfattende sortering, der giver mening. Eksempelvis mener Jacob Hartvig Simonsen ikke, at det er fornuftigt at sortere plastik ud af det affald, der skal forbrændes. Det mener Det Økologiske Råd til gengæld vil være klogt.

”Udover muligheden for genanvendelse af plastikken, så vil det også have den fordel, at man på den måde både fjerner noget fra affaldet, der har høj og noget, der har lav brændværdi. Altså det organiske affald, som har meget lav forbrændingsværdi, og plastik, som har en meget høj forbrændingsværdi,” siger Christian Ege.

Regeringens kommende ressourcestrategi kommer til at få betydning for de seks-årige affaldsplaner, som kommunerne snart skal til at tage fat på. Og her bliver spørgsmålet om kildesortering helt afgørende. Men også andre svære emner som kapacitetstilpasning og hele sektorens rammevilkår kommer til at spille ind.

”Der er rigtig mange kommuner, som vil lave nye ordninger i de næste planer, hvor de genanvendelige dele sorteres fra restaffaldet til forbrænding. Det gælder både de faste genanvendelige fraktioner som papir, pap, plast og metal, men i stigende grad også i forhold til blandt andet fosfor ved at anvende det organiske affald til biogas,” ­siger Anders Christiansen, konsulent i KL.

Han peger på, at det betyder mindre affald til forbrænding, og at kommunerne så skal forholde sig til forbrændingskapacitet i forhold til  deres eget forsyningsmiks mellem fjernvarme, naturgas og alternative kilder.

”Det kræver, at man centralt får klarlagt sektorens rammevilkår, så kommu­nerne kan komme i gang med at træffe strategiske beslutninger på området,” siger ­Anders Christiansen.

Sjællandsk succes

Med de store planer om at ­udbygge biogaskapaciteten i Danmark bliver de ressourcer, der ligger i det organiske husholdningsaffald, endnu mere interessante. 

Ved at sende det igennem en bioforgasning bliver det nemlig muligt blandt andet 

at udvinde en vigtig ressource som fosfor, der er på vej 

til at blive en global mangelvare.

Det har man gode erfaringer med på Nordvestsjælland. Her har blandt andet Kalundborg Kommune siden strukturreformen haft et effektivt system med kildesortering, hvor det organiske affald både udnyttes til energi og ’tømmes’ for fosfor på et bioforgasningsanlæg.

”Vi fik lavet en miljøøkonomisk analyse af forskellige scenarier, og det var den her model, der bonnede bedst ud i forhold til både genanvendelse og miljø. Hvert år er det omkring 3.000 tons affald, der går til biogas og kompostering, mens 9.000 tons går til forbrænding,” siger affaldsplanlægger Lisbeth Andersen.

Sorteringsordningen fandtes i to af de fem kommuner, som blev til Kalundborg Kommune i 2007. Og selvom der var begyndervanskeligheder med at få modellen bredt ud til hele den nye kommune, så har det grundlæggende været en succes, siger Lisbeth Andersen.

”Det var selvfølgeligt ikke uproblematisk. Vi gennemførte det jo i ét stort hug lige oven i sammenlægningen af fem kommuner, så det var noget af en mundfuld. Og da vi så startede lige ud på en varm sommer, var der en del problemer med maddiker i skraldespandene i starten. Men nu er det en relativ stor mængde, vi får samlet,” siger Lisbeth Andersen.

 

Energi & forsyning

Teknik & miljø

Tilmeld dig nyhedsbrevet